| Forrige vers Næste vers |
Jeremias bog 9, 10 |
| 1992 Jeg opløfter klage og gråd over-bjergene, synger dødsklage over steppens græsgange; de er afsvedet, og ingen færdes der, der høres ikke lyd af kvæg, himlens fugle og alle dyrene er flygtet og forsvundet. | 1931 over bjergene bryder jeg ud i gråd og klage, over ørkenensgræsgang i klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme, der høres ej lyd af kvæg; himlens fugle og dyrene flygtede bort. | ||
| 1871 Jeg vil opløfte Graad og Klage paa Bjergene og Klagemaal over Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa ingen gaar over dem, og man ikke hører Lyd af Kvæg, baade Himmelens Fugle og Dyrene de ere bortfløjne, de ere bortgangne. | 1647 Jeg maa tage til Graad oc hylen paa Biergene / oc til Klagemaal hos de lystige Enge i Ørcken / Thi de ere forbrende / saa der vandrer ingen igiennem / oc de hørde icke liud af Fæ / baade Himmelens Fugle oc Diur ere forjagede / de er borte. | ||
| norsk 1930 10 Over fjellene vil jeg opløfte gråt og klage og over ørkenens beitemarker en klagesang; for de er opbrent, så ikke nogen ferdes der, og det ikke høres lyd av fe; både himmelens fugler og dyrene har flyktet og draget bort. | Bibelen Guds Ord Jeg vil løfte opp gråt og klage for fjellene og en klagesang for beitemarkene i ødemarken, for de er brent ned, så ikke et menneske kan dra gjennom dem. Heller ikke kan de høre lyd fra storfe. Både fuglene under himmelen og villdyrene har flyktet. De er borte. | King James version For the mountains will I take up a weeping and wailing, and for the habitations of the wilderness a lamentation, because they are burned up, so that none can pass through them; neither can men hear the voice of the cattle; both the fowl of the heavens and the beast are fled; they are gone. |