Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Lukasevangeliet 6

Den Ny Aftale

1992

King James Version

1 På en sabbat kom Jesus gående gennem en kornmark. Disciplene plukkede af kornaksene, gned dem mellem hænderne og spiste kernerne. 1 Så skete det på en sabbat, at Jesus kom forbi nogle kornmarker, og hans disciple gik og plukkede aks, gned dem mellem hænderne og spiste. 1 And it came to pass on the second sabbath after the first, that he went through the corn fields; and his disciples plucked the ears of corn, and did eat, rubbing them in their hands.
2 Nogle farisæere sagde: »Hvorfor gør I sådan på en sabbat? Det er jo forbudt. « 2 Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« 2 And certain of the Pharisees said unto them, Why do ye that which is not lawful to do on the sabbath days?
3 Jesus svarede: »Har I ikke læst hvad David gjorde da han og hans mænd blev sultne? 3 Jesus svarede dem: »Har I da ikke læst, hvad David gjorde, dengang han og hans mænd blev sultne, 3 And Jesus answering them said, Have ye not read so much as this, what David did, when himself was an hungered, and they which were with him;
4 Han gik ind i et tempel og tog de brød der var lagt frem på alteret, spiste af dem og gav dem til sine mænd selvom det kun er præsterne der har lov til at spise af dem. « 4 at han gik ind i Guds hus, tog skuebrødene og spiste af dem og gav sine mænd noget, selv om det kun er tilladt præsterne at spise dem?« 4 How he went into the house of God, and did take and eat the showbread, and gave also to them that were with him; which it is not lawful to eat but for the priests alone?
5 Og Jesus fortsatte: »Det er mig, Menneskesønnen, der er herre over sabbatten. « 5 Og Jesus sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbatten.« 5 And he said unto them, That the Son of man is Lord also of the sabbath.
6 På en anden sabbat gik Jesus ind i synagogen og underviste. Her var der en mand med en forkrøblet hånd. 6 På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. 6 And it came to pass also on another sabbath, that he entered into the synagogue and taught: and there was a man whose right hand was withered.
7 Farisæerne og de skriftkloge holdt øje med Jesus for at se om han ville helbrede manden. Det var jo sabbat, og så kunne de få noget at anklage ham for. 7 Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. 7 And the scribes and Pharisees watched him, whether he would heal on the sabbath day; that they might find an accusation against him.
8 Men Jesus havde gennemskuet dem og sagde til manden med den forkrøblede hånd: »Rejs dig op og stil dig i midten. « Det gjorde manden, 8 Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og stil dig ind i midten!« Da rejste han sig og trådte frem, 8 But he knew their thoughts, and said to the man which had the withered hand, Rise up, and stand forth in the midst. And he arose and stood forth.
9 og Jesus sagde til tilhørerne: »Jeg vil gerne spørge jer om noget. Er det tilladt at gøre noget godt på en sabbat, eller skal man hellere gøre noget ondt? Må man redde et liv, eller skal man hellere slå nogen ihjel?« 9 og Jesus sagde til dem: »Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det.« 9 Then said Jesus unto them, I will ask you one thing; Is it lawful on the sabbath days to do good, or to do evil? to save life, or to destroy it?
10 Jesus så rundt på dem alle sammen og sagde så til manden:»Ræk hånden frem«. I det øjeblik blev mandens hånd rask. 10 Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: »Ræk din hånd frem!« Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. 10 And looking round about upon them all, he said unto the man, Stretch forth thy hand. And he did so: and his hand was restored whole as the other.
11 Farisæerne og de skriftkloge blev rasende og gav sig til at diskutere hvad de skulle gøre ved Jesus. 11 Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om hvad de skulle gøre ved Jesus. 11 And they were filled with madness; and communed one with another what they might do to Jesus.
12 En dag gik Jesus op på et bjerg for at bede til Gud, og han blev deroppe hele natten. 12 I de dage gik han engang op på-bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud.12 And it came to pass in those days, that he went out into a mountain to pray, and continued all night in prayer to God.
13 Da det blev morgen, kaldte han på sine nærmeste tilhængere og valgte tolv som han udnævnte til sine særlige udsendinge. 13 Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: 13 And when it was day, he called unto him his disciples: and of them he chose twelve, whom also he named apostles;
14 Det var Simon, som også blev kaldt Peter, hans bror Andreas, Jakob og Johannes og Phillip, Bartholemæus, 14 Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus 14 Simon, (whom he also named Peter,) and Andrew his brother, James and John, Philip and Bartholomew,
15 Matthæus og Thomas, Alfæus’ søn Jakob, Simon der havde deltaget i et oprør mod romerne, 15 og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, og Simon, som kaldtes zeloten, 15 Matthew and Thomas, James the son of Alphaeus, and Simon called Zelotes,
16 den Judas hvis far hed Jakob, og Judas Iskariot. Det var ham der senere forrådte Jesus. 16 og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder. 16 And Judas the brother of James, and Judas Iscariot, which also was the traitor.
17 Så gik Jesus ned ad bjerget sammen med dem og kom til en slette. En stor gruppe mennesker samlede sig omkring ham. Det var hans tilhængere og folk der kom langvejs fra, både fra Judæa, fra Jerusalem og kystlandet omkring Tyrus og Sidon. 17 Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon. 17 And he came down with them, and stood in the plain, and the company of his disciples, and a great multitude of people out of all Judaea and Jerusalem, and from the sea coast of Tyre and Sidon, which came to hear him, and to be healed of their diseases;
18 De kom alle sammen for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme, og også de der var plaget af dæmoner, blev raske. 18 De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. 18 And they that were vexed with unclean spirits: and they were healed.
19 Alle de syge forsøgte at røre ved Jesus, for der var en kraft i ham som strømmede ud og helbredte dem. 19 Og hele skaren prøvede på at komme til at røre ved ham, for der udgik en kraft fra ham, og han helbredte alle. 19 And the whole multitude sought to touch him: for there went virtue out of him, and healed them all.
20 Han så ud over sine tilhængere og sagde: »I er heldige når I er fattige, for Guds rige er jeres, 20 Og han løftede sit blik, så på sine disciple og sagde: »Salige er I som er fattige, for Guds rige er jeres. 20 And he lifted up his eyes on his disciples, and said, Blessed be ye poor: for yours is the kingdom of God.
21 I er heldige når I sulter, for I vil blive mætte, I er heldige når I græder, for I vil komme til at le. 21 Salige er I, som sulter nu, for I skal mættes. Salige er I, som græder nu, for I skal le. 21 Blessed are ye that hunger now: for ye shall be filled. Blessed are ye that weep now: for ye shall laugh.
22 I er heldige når andre mennesker hader jer og lukker jer ude, håner jer og afviser jer fordi I tror på mig, Menneskesønnen. 22 Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. 22 Blessed are ye, when men shall hate you, and when they shall separate you from their company, and shall reproach you, and cast out your name as evil, for the Son of man's sake.
23 Den dag kommer hvor I kan danse af glæde, for i himlen får I jeres belønning. Husk at deres forfædre opførte sig på samme måde over for profeterne. 23 Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne. 23 Rejoice ye in that day, and leap for joy: for, behold, your reward is great in heaven: for in the like manner did their fathers unto the prophets.
24 Men stakkels jer som er rige, for I har allerede fået det I skal have. 24 Men ve jer, I som er rige, for I har fået jeres trøst. 24 But woe unto you that are rich! for ye have received your consolation.
25 Stakkels jer som er mætte nu, for I kommer til at sulte. Stakkels jer som ler nu, for I kommer til at sørge og klage. 25 Ve jer, I som er mætte nu, for I skal sulte. Ve jer, I som ler nu, for I skal sørge og græde. 25 Woe unto you that are full! for ye shall hunger. Woe unto you that laugh now! for ye shall mourn and weep.
26 Stakkels jer der bliver beundret af andre mennesker. Husk at deres forfædre i sin tid også beundrede de falske profeter. 26 Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også falske profeter. 26 Woe unto you, when all men shall speak well of you! for so did their fathers to the false prophets.
27 Men til jer der lytter til mig, vil jeg sige: Elsk jeres fjender, og opfør jer godt over for dem der hader jer. 27 Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. 27 But I say unto you which hear, Love your enemies, do good to them which hate you,
28 Velsign dem der forbander jer, og bed for dem der mishandler jer. 28 Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. 28 Bless them that curse you, and pray for them which despitefully use you.
29 Hvis nogen slår dig på den ene kind, så vend også den anden kind til. Tager nogen din kappe, så lad ham også få kjortlen. 29 Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. 29 And unto him that smiteth thee on the one cheek offer also the other; and him that taketh away thy cloak forbid not to take thy coat also.
30 Beder nogen dig om noget, så giv ham hvad han vil have. Hvis nogen tager dine ejendele, så lad ham beholde dem. 30 Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. 30 Give to every man that asketh of thee; and of him that taketh away thy goods ask them not again.
31 I skal opføre jer sådan over for andre som I gerne vil have de skal opføre sig over for jer. 31 Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. 31 And as ye would that men should do to you, do ye also to them likewise.
32 Hvorfor skulle I have tak for at elske nogen der elsker jer? Selv syndere elsker dem de bliver elsket af. 32 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. 32 For if ye love them which love you, what thank have ye? for sinners also love those that love them.
33 Hvorfor skulle I have tak for at hjælpe dem der hjælper jer? Det samme gør synderne jo. 33 Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. 33 And if ye do good to them which do good to you, what thank have ye? for sinners also do even the same.
34 Eller skal man takke jer fordi I låner penge ud til dem som I håber vil betale tilbage. Synderne låner jo også penge ud til hinanden når de ved at de får dem igen. 34 Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. 34 And if ye lend to them of whom ye hope to receive, what thank have ye? for sinners also lend to sinners, to receive as much again.
35 Nej, I skal elske jeres fjender og opføre jer godt over for dem. Lån penge ud selvom I ikke regner med at få noget tilbage. Så bliver jeres belønning stor, og I kommer til at tilhøre Gud. I bliver som børn af ham der selv er god mod onde og utaknemmelige mennesker. 35 Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. 35 But love ye your enemies, and do good, and lend, hoping for nothing again; and your reward shall be great, and ye shall be the children of the Highest: for he is kind unto the unthankful and to the evil.
36 I skal hjælpe andre ligesom Gud hjælper jer. 36 Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. 36 Be ye therefore merciful, as your Father also is merciful.
37 I må ikke være fordømmende over for andre, for hvis I er det, bliver I selv dømt. Tilgiv andre, og I vil selv blive tilgivet. 37 Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. 37 Judge not, and ye shall not be judged: condemn not, and ye shall not be condemned: forgive, and ye shall be forgiven:
38 Giv, og I vil få. Hvis I giver rigeligt til andre, så vil I få rigeligt igen. De vil nemlig måle kornet op på samme måde som I gør, ryste det godt sammen, presse det og give det til jer med top på. « 38 Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.« 38 Give, and it shall be given unto you; good measure, pressed down, and shaken together, and running over, shall men give into your bosom. For with the same measure that ye mete withal it shall be measured to you again.
39 Jesus brugte en sammenligning: Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge to falde i grøften? 39 Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? 39 And he spake a parable unto them, Can the blind lead the blind? shall they not both fall into the ditch?
40 En elev står ikke over sin lærer. Først når han bliver udlært, er han på lige fod med ham. 40 En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. 40 The disciple is not above his master: but every one that is perfect shall be as his master.
41 Og hvordan kan det være at du ser splinten i din vens øje, når du ikke opdager bjælken i dit eget? 41 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? 41 And why beholdest thou the mote that is in thy brother's eye, but perceivest not the beam that is in thine own eye?
42 Hvordan kan du sige til ham: ›Lad mig tage splinten ud af dit øje‹, når du ikke ser bjælken i dit eget øje. Du er en hykler! Først må du fjerne bjælken fra dit eget øje så du kan se klart nok til at fjerne splinten hos din ven. 42 Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje. 42 Either how canst thou say to thy brother, Brother, let me pull out the mote that is in thine eye, when thou thyself beholdest not the beam that is in thine own eye? Thou hypocrite, cast out first the beam out of thine own eye, and then shalt thou see clearly to pull out the mote that is in thy brother's eye.
43 Et sundt træ får ikke dårlige frugter, og et råddent træ får ikke gode frugter. 43 Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. 43 For a good tree bringeth not forth corrupt fruit; neither doth a corrupt tree bring forth good fruit.
44 Vi genkender et træ på dets frugter. Ingen kan plukke figner af tidsler eller høste druer af tjørn. 44 For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. 44 For every tree is known by his own fruit. For of thorns men do not gather figs, nor of a bramble bush gather they grapes.
45 Et godt menneske finder gode ting frem fra sit gode hjerte. Et ondt menneske finder onde ting frem fra sit onde hjerte. Det hjertet er fuldt af, løber munden nemlig over med. 45 Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. 45 A good man out of the good treasure of his heart bringeth forth that which is good; and an evil man out of the evil treasure of his heart bringeth forth that which is evil: for of the abundance of the heart his mouth speaketh.
46 Hvorfor kalder I mig ›Herre‹ når I alligevel ikke gør hvad jeg siger? 46 Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? 46 And why call ye me, Lord, Lord, and do not the things which I say?
47 Nu skal jeg fortælle jer hvordan det går den der kommer til mig, hører på mig og gør hvad jeg siger: 47 Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem - hvem han ligner, vil jeg vise jer:47 Whosoever cometh to me, and heareth my sayings, and doeth them, I will show you to whom he is like:
48 Ham går det som en mand der skulle bygge et hus. Han gravede dybt ned i jorden og brugte klippen som fundament. Så kom der en flodbølge, og vandet skyllede ind mod huset, men det blev stående fordi det var solidt bygget. 48 Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. 48 He is like a man which built an house, and digged deep, and laid the foundation on a rock: and when the flood arose, the stream beat vehemently upon that house, and could not shake it: for it was founded upon a rock.
49 Men den der hører på mig og ikke gør hvad jeg siger, ham går det som en mand, der byggede sit hus direkte på jorden uden fundament. Da flodbølgen skyllede ind mod huset, brasede det sammen på et øjeblik og blev fuldstændig ødelagt. « 49 Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.« 49 But he that heareth, and doeth not, is like a man that without a foundation built an house upon the earth; against which the stream did beat vehemently, and immediately it fell; and the ruin of that house was great.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel