Galaterbrevet 4 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Så længe en arving ikke er myndig, er hans vilkår de samme som en slaves, også selvom han i virkeligheden ejer det hele. | 1 Hvad jeg mener, er: Så længe en arving er umyndig, adskiller han sig ikke fra en træl, skønt han er herre over alt; | 1 Now I say, That the heir, as long as he is a child, differeth nothing from a servant, though he be lord of all; |
| 2 Han er underlagt sine formyndere og administratorer indtil han når den myndighedsalder som hans far har fast sat i testamentet. | 2 han står under formyndere og forvaltere indtil den tid, hans far forud har fastsat. | 2 But is under tutors and governors until the time appointed of the father. |
| 3 Det samme gælder os, for indtil Kristus kom, var vi ikke myndige men underlagt universets magter. | 3 På samme måde med os: Da vi var umyndige, trællede vi under verdens magter. | 3 Even so we, when we were children, were in bondage under the elements of the world: |
| 4 Men da tiden var inde, sendte Gud sin søn. Han blev født af en kvinde og var derfor underlagt Loven ligesom os. | 4 Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, | 4 But when the fulness of the time was come, God sent forth his Son, made of a woman, made under the law, |
| 5 Det gjorde Gud for at vi kunne blive købt fri fra Loven og få rettigheder som hans børn. | 5 for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. | 5 To redeem them that were under the law, that we might receive the adoption of sons. |
| 6 Og I er virkelig Guds børn. Det kan I vide fordi I har fået Helligånden, hans søns ånd. Under gudstjenesten får den jer til at råbe ›Abba‹ til Gud, og det betyder ›far‹. | 6 Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! | 6 And because ye are sons, God hath sent forth the Spirit of his Son into your hearts, crying, Abba, Father. |
| 7 I er ikke længere slaver, men børn af huset. Som børn er I også arvinger. Det har Gud gjort jer til. | 7 Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving. | 7 Wherefore thou art no more a servant, but a son; and if a son, then an heir of God through Christ. |
| 8 Dengang I ikke kendte Gud, var I slaver af nogle naturmagter. I tilbad dem som guder selvom de slet ikke er det. | 8 Dengang, da I ikke kendte Gud, trællede I for guder, som i virkeligheden ikke er guder. | 8 Howbeit then, when ye knew not God, ye did service unto them which by nature are no gods. |
| 9 Men nu har I jo lært Gud at kende, eller rettere, nu kenderGudjer, så hvorfor vender I så tilbage til de svage og uduelige magter? Vil I virkelig være deres slaver igen? | 9 Men nu, da I har lært Gud at kende, eller rettere: er blevet kendt af Gud - hvordan kan I så atter vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu igen trælle for dem? | 9 But now, after that ye have known God, or rather are known of God, how turn ye again to the weak and beggarly elements, whereunto ye desire again to be in bondage? |
| 10 Det ser sådan ud når I går op i at overholde sabbatten og de andre jødiske fester som kalenderen fastlægger på særlige dage hen over året. | 10 I overholder dage og måneder og tider og år. | 10 Ye observe days, and months, and times, and years. |
| 11 Jeg er bange for at jeg har spildt min tid på jer. | 11 Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer. | 11 I am afraid of you, lest I have bestowed upon you labour in vain. |
| 12 Kære brødre, jeg beder jer: Bliv ligesom mig, for jeg er ligesom jer. I har behandlet mig godt. | 12 Vær som jeg, brødre, for jeg er, som I er ? det beder jeg jer om! I har ikke gjort mig nogen . fortræd. | 12 Brethren, I beseech you, be as I am; for I am as ye are: ye have not injured me at all. |
| 13 Som I ved, var det fordi jeg var syg, at jeg blev hos jer første gang jeg kom og fortalte jer om Kristus. | 13 I ved, at det var under menneskelig skrøbelighed, jeg første gang forkyndte evangeliet for jer, | 13 Ye know how through infirmity of the flesh I preached the gospel unto you at the first. |
| 14 Men selvom jeg så ynkelig ud, viste I hverken foragt eller afsky for mig – det må ellers have været fristende. Tværtimod bød I mig velkommen som om jeg var en af Guds engle, ja, som om jeg var Jesus Kristus selv. | 14 og min ynkelighed fristede jer ikke til foragt og afsky. Tværtimod, I tog imod mig som en engel fra Gud, ja, som Kristus Jesus selv. | 14 And my temptation which was in my flesh ye despised not, nor rejected; but received me as an angel of God, even as Christ Jesus. |
| 15 Hvad er der blevet af jeres glæde og taknemmelighed? Dengang ville I jo have revet jeres øjne ud og givet dem til mig hvis I havde kunnet. Det er jeg sikker på. | 15 Hvor er nu jeres begejstring? For jeg kan bevidne, at I gerne havde revet jeres øjne ud og givet mig dem, hvis I kunne. | 15 Where is then the blessedness ye spake of? for I bear you record, that, if it had been possible, ye would have plucked out your own eyes, and have given them to me. |
| 16 Er jeg nu blevet jeres fjende fordi jeg fortæller jer sandheden? | 16 Er jeg blevet jeres fjende ved at sige jer sandheden? | 16 Am I therefore become your enemy, because I tell you the truth? |
| 17 De folk der vil have jer til at følge Loven, virker som om de er optaget af jer. Men de er bare ude på at isolere jer så I bliver optaget af dem. | 17 Det er for det gode, at de er ivrige for jer; de vil jer for sig selv, for at I kan være ivrige for. | 17 They zealously affect you, but not well; yea, they would exclude you, that ye might affect them. |
| 18 Det er godt at være optaget af en sag – hvis det altså er en god sag. Men husk også at være det når jeg ikke er hos jer. | 18 Det er godt at være ivrig for det gode, og til hver en tid, ikke kun, når jeg er hos jer. | 18 But it is good to be zealously affected always in a good thing, and not only when I am present with you. |
| 19 Mine kære børn, jeg må begynde forfra med at gøre jer kristne, og jeg ved det kommer til at gøre ondt. Men sådan må det være indtil I begynder at ligne Kristus. | 19 Mine børn, som jeg igen må føde med smerte, til Kristus har fået skikkelse i jer! | 19 My little children, of whom I travail in birth again until Christ be formed in you, |
| 20 Jeg ville ønske at jeg var hos jer, for så kunne jeg måske forklare det lidt bedre. Lige nu ved jeg ikke hvor I står. | 20 Jeg ville ønske, at jeg var hos jer nu og kunne tale med en anden røst. For jeg er i vildrede med jer. | 20 I desire to be present with you now, and to change my voice; for I stand in doubt of you. |
| 21 I vil altså gerne være underlagt Loven? Men sig mig, forstår I overhovedet det der står i den? | 21 Sig mig, I, der vil være under loven: Hører Ikke, hvad loven siger? | 21 Tell me, ye that desire to be under the law, do ye not hear the law? |
| 22 Skrifterne fortæller at Abraham havde to sønner, den ene med en slavinde, og den anden med en fri kvinde. | 22 Der står jo skrevet, at Abraham fik to sønner, én med trælkvinden og med den frie kvinde. | 22 For it is written, that Abraham had two sons, the one by a bondmaid, the other by a freewoman. |
| 23 Slavindens søn blev til på normal vis, mens den frie kvindes søn blev til som en opfyldelse af Guds løfte. | 23 Sønnen med trælkvinden blev født efter naturens orden, men sønnen med den frie kvinde ved et løfte. | 23 But he who was of the bondwoman was born after the flesh; but he of the freewoman was by promise. |
| 24 Historienomde to kvinder skal forstås billedligt. De to kvinder er udtryk for to forskellige aftaler mellem Gud og mennesker. Slavinden Hagar er et billede på den aftale der blev indstiftet på Sinaibjerget, hvor jøderne fik Loven, og den aftale gør folk til slaver. | 24 Det skal forstås billedligt. Disse kvinder er nemlig to pagter. Den ene kommer fra-bjerget Sinaj, hun føder børn til trældom, og det er Hagar ? | 24 Which things are an allegory: for these are the two covenants; the one from the mount Sinai, which gendereth to bondage, which is Agar. |
| 25 På arabisk betyder ›Hagar‹ Sinaibjerget. Hagar svarer altså til det nuværende Jerusalem, hvor byens indbyggere lever i slaveri. | 25 »Hagar betegner-bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, for det lever i trældom med sine børn. | 25 For this Agar is mount Sinai in Arabia, and answereth to Jerusalem which now is, and is in bondage with her children. |
| 26 Men den frie kvinde Sara svarer til det himmelske Jerusalem. Det er en fri by, og det er den der er vores mor. | 26 Men det himmelske Jerusalem er frit, og det er vor moder; | 26 But Jerusalem which is above is free, which is the mother of us all. |
| 27 I Skrifterne står der om den: Glæd dig, du barnløse der ikke føder. Bryd ud i sang og jubel, du der ingen veer har. Den der ligger øde hen, vil få mange flere børn end den der har en mand. | 27 der står jo skrevet: Råb af fryd, du ufrugtbare, du som ikke fødte! Bryd ud i jubel, råb af glæde, du som ikke fik veer! For den enlige kvinde har flere børn end den, der er gift. | 27 For it is written, Rejoice, thou barren that bearest not; break forth and cry, thou that travailest not: for the desolate hath many more children than she which hath an husband. |
| 28 Kære brødre. Ligesom Isak, Saras søn, er I blevet Guds børn på grund af hans løfte. | 28 Men I, brødre, er børn i kraft af et løfte, ligesom Isak. | 28 Now we, brethren, as Isaac was, are the children of promise. |
| 29 Dengang blev den søn der var blevet til gennem Helligånden, forfulgt af slavindens søn. Sådan er det også i dag. | 29 Men ligesom han, der var født efter naturens orden, dengang forfulgte ham, der var født efter Åndens orden, sådan også nu. | 29 But as then he that was born after the flesh persecuted him that was born after the Spirit, even so it is now. |
| 30 Menhvad siger Skrifterne? Smid slavinden og hendes søn på porten. Slavindens søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn. | 30 Men hvad siger Skriften? »Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for trælkvindens søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn.« | 30 Nevertheless what saith the scripture? Cast out the bondwoman and her son: for the son of the bondwoman shall not be heir with the son of the freewoman. |
| 31 Kære brødre, vi er ikke børn af slavinden, men af den frie kvinde. | 31 Så er vi ikke børn af trælkvinden, brødre, men af den frie kvinde. | 31 So then, brethren, we are not children of the bondwoman, but of the free. |