Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Ezekiels bog 12

1992

King James Version

1 Herrens ord kom til mig: 1 The word of the LORD also came unto me, saying,
2 Menneske, du bor i et genstridigt folk. De har øjne at se med, men ser ikke; de har ører at høre med, men hører ikke, for de er et genstridigt folk. 2 Son of man, thou dwellest in the midst of a rebellious house, which have eyes to see, and see not; they have ears to hear, and hear not: for they are a rebellious house.
3 Du, menneske, saml de ting, du kan have med i landflygtighed, og drag bort, mens det er dag, og de ser på det. Du skal drage hjemmefra til et andet sted, mens de ser på det. Måske vil de så indse, at de er et genstridigt folk. 3 Therefore, thou son of man, prepare thee stuff for removing, and remove by day in their sight; and thou shalt remove from thy place to another place in their sight: it may be they will consider, though they be a rebellious house.
4 Mens det er dag, og de ser på det, skal du sætte de ting udenfor, du kan have med i landflygtighed. Når det bliver aften, skal du drage af sted, mens de ser på det, som om du bliver ført i landflygtighed; 4 Then shalt thou bring forth thy stuff by day in their sight, as stuff for removing: and thou shalt go forth at even in their sight, as they that go forth into captivity.
5 mens de ser på det, skal du bryde hul i muren og gå ud gennem det. 5 Dig thou through the wall in their sight, and carry out thereby.
6 Du skal tage dine ting på skulderen, mens de ser på det, og i bælgmørke skal du drage afsted, du skal tildække dit ansigt og ikke se landet. Jeg gør dig til et varsel for Israels hus. 6 In their sight shalt thou bear it upon thy shoulders, and carry it forth in the twilight: thou shalt cover thy face, that thou see not the ground: for I have set thee for a sign unto the house of Israel.
7 Jeg gjorde, hvad jeg havde fået befaling om. Mens det var dag, satte jeg de ting udenfor, jeg kunne have med i landflygtighed. Da det blev aften, brød jeg hul i muren og drog af sted i bælgmørke. Jeg tog mine ting på skulderen, mens de så på det. 7 And I did so as I was commanded: I brought forth my stuff by day, as stuff for captivity, and in the even I digged through the wall with mine hand; I brought it forth in the twilight, and I bare it upon my shoulder in their sight.
8 Om morgenen kom Herrens ord til mig: 8 And in the morning came the word of the LORD unto me, saying,
9 Menneske, har Israel, det genstridige folk, ikke spurgt dig, hvad det er, du gør? 9 Son of man, hath not the house of Israel, the rebellious house, said unto thee, What doest thou?
10 Sig til dem: Dette siger Gud Herren: Det, du bærer på, er fyrsten i Jerusalem og hele Israel, som er i byen. 10 Say thou unto them, Thus saith the Lord GOD; This burden concerneth the prince in Jerusalem, and all the house of Israel that are among them.
11 Du skal sige: Jeg er et varsel for jer. Sådan som jeg har gjort, skal det ske med dem: De skal gå i landflygtighed og fangenskab. 11 Say, I am your sign: like as I have done, so shall it be done unto them: they shall remove and go into captivity.
12 Fyrsten blandt dem skal tage sine ting på skulderen i bælgmørke og gå ud gennem muren, som man har brudt hul i, for at han kan gå ud gennem det. Han skal tildække sit ansigt, for at han ikke skal se landet. 12 And the prince that is among them shall bear upon his shoulder in the twilight, and shall go forth: they shall dig through the wall to carry out thereby: he shall cover his face, that he see not the ground with his eyes.
13 Jeg kaster mit net over ham, og han bliver fanget i mit garn. Jeg fører ham til Babylonien, kaldæernes land, men han kommer ikke til at se det. Dér skal han dø. 13 My net also will I spread upon him, and he shall be taken in my snare: and I will bring him to Babylon to the land of the Chaldeans; yet shall he not see it, though he shall die there.
14 Alle dem, han har om sig til hjælp, alle hans tropper, vil jeg sprede for alle vinde, og jeg vil forfølge dem med draget sværd. 14 And I will scatter toward every wind all that are about him to help him, and all his bands; and I will draw out the sword after them.
15 Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg spreder dem blandt folkene og strør dem ud i landene. 15 And they shall know that I am the LORD, when I shall scatter them among the nations, and disperse them in the countries.
16 Men jeg vil lade nogle få undslippe sværdet, sulten og pesten, så de kan fortælle de folk, de kommer til, om alle deres afskyelige handlinger. Så skal de forstå, at jeg er Herren.16 But I will leave a few men of them from the sword, from the famine, and from the pestilence; that they may declare all their abominations among the heathen whither they come; and they shall know that I am the LORD.
17 Herrens ord kom til mig:17 Moreover the word of the LORD came to me, saying,
18 Menneske, spis dit brød med skælven, og drik dit vand med bæven og bekymring! 18 Son of man, eat thy bread with quaking, and drink thy water with trembling and with carefulness;
19 Du skal sige til landets folk: Dette siger Gud Herren om Jerusalems indbyggere, om Israels land: Med bekymring skal de spise deres brød, og med ængstelse skal de drikke deres vand, for landet skal ligge øde uden beboere, fordi alle dets indbyggere har øvet vold. 19 And say unto the people of the land, Thus saith the Lord GOD of the inhabitants of Jerusalem, and of the land of Israel; They shall eat their bread with carefulness, and drink their water with astonishment, that her land may be desolate from all that is therein, because of the violence of all them that dwell therein.
20 Byerne, der nu er beboede, skal ligge i ruiner, og landet skal blive en ødemark. Så skal I forstå, at jeg er Herren. 20 And the cities that are inhabited shall be laid waste, and the land shall be desolate; and ye shall know that I am the LORD.
21 Herrens ord kom til mig: 21 And the word of the LORD came unto me, saying,
22 Menneske, hvad er det for et ordsprog, I bruger om Israels land: »Tiden går, og alle syner slår fejl«? 22 Son of man, what is that proverb that ye have in the land of Israel, saying, The days are prolonged, and every vision faileth?
23 Sig derfor til dem: Dette siger Gud Herren: Jeg vil fa dette ordsprog til at forstumme; man skal ikke mere bruge det i Israel. Nej, sig til dem: »Tiden er nær, og alle syner går i opfyldelse.« 23 Tell them therefore, Thus saith the Lord GOD; I will make this proverb to cease, and they shall no more use it as a proverb in Israel; but say unto them, The days are at hand, and the effect of every vision.
24 Der skal ikke mere være noget falsk syn eller nogen forførerisk spådom i Israel. 24 For there shall be no more any vain vision nor flattering divination within the house of Israel.
25 Jeg er Herren. Det, jeg taler, skal gå i opfyldelse. Det varer ikke længe! Jeg vil lade det, jeg taler, gå i opfyldelse i jeres levetid, genstridige folk, siger Gud Herren. 25 For I am the LORD: I will speak, and the word that I shall speak shall come to pass; it shall be no more prolonged: for in your days, O rebellious house, will I say the word, and will perform it, saith the Lord GOD.
26 Herrens ord kom til mig: 26 Again the word of the LORD came to me, saying,
27 Menneske, hør hvad israelitterne siger: »Han ser syner om fremtiden, profeterer om fjerne tider.« 27 Son of man, behold, they of the house of Israel say, The vision that he seeth is for many days to come, and he prophesieth of the times that are far off.
28 Sig derfor til dem: Dette siger Gud Herren: Nu varer det ikke længe! Alt, hvad jeg taler, skal gå i opfyldelse, siger Gud Herren. 28 Therefore say unto them, Thus saith the Lord GOD; There shall none of my words be prolonged any more, but the word which I have spoken shall be done, saith the Lord GOD.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel