Dommerbogen 3 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Dette er de folk, som Herren lod blive boende for med dem at sætte alle de israelitter på prøve, som ikke havde oplevet krigene mod Kana'an. | 1 Now these are the nations which the LORD left, to prove Israel by them, even as many of Israel as had not known all the wars of Canaan; |
| 2 Det gjorde han kun for at oplære israelitternes kommende slægter til krig, som de jo ikke tidligere havde oplevet. | 2 Only that the generations of the children of Israel might know, to teach them war, at the least such as before knew nothing thereof; |
| 3 Det er de fem filisterfyrster, alle kana'anæerne og sidonierne samt hivvitterne, der bor i Libanons-bjerge fra Ba'al-Hermo-bjerget til Lebo-Hamat. | 3 Namely, five lords of the Philistines, and all the Canaanites, and the Sidonians, and the Hivites that dwelt in mount Lebanon, from mount Baalhermon unto the entering in of Hamath. |
| 4 De var der, for at han med dem kunne sætte israelitterne på prøve, så det kunne vise sig, om de adlød de befalinger, Herren havde givet deres fædre gennem Moses. | 4 And they were to prove Israel by them, to know whether they would hearken unto the commandments of the LORD, which he commanded their fathers by the hand of Moses. |
| 5 Og israelitterne boede blandt kana'anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. | 5 And the children of Israel dwelt among the Canaanites, Hittites, and Amorites, and Perizzites, and Hivites, and Jebusites: |
| 6 De giftede sig med de andres døtre, og deres egne døtre gav de til de andres sønner, og de dyrkede deres guder. | 6 And they took their daughters to be their wives, and gave their daughters to their sons, and served their gods. |
| 7 Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne; de glemte Herren deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Astarterne. | 7 And the children of Israel did evil in the sight of the LORD, and forgat the LORD their God, and served Baalim and the groves. |
| 8 Da flammede Herrens vrede op mod Israel, og han gav dem i hænderne på Aram-Naharajims konge Kushan-Rishatajim. Otte år varisraelitterne underkastet Kushan-Rishatajim. | 8 Therefore the anger of the LORD was hot against Israel, and he sold them into the hand of Chushanrishathaim king of Mesopotamia: and the children of Israel served Chushanrishathaim eight years. |
| 9 Israelitterne råbte til Herren, og han lod en befrier fremstå blandt dem, og han frelste dem; det var Otniel, søn af Kalebs yngre bror Kenaz. | 9 And when the children of Israel cried unto the LORD, the LORD raised up a deliverer to the children of Israel, who delivered them, even Othniel the son of Kenaz, Caleb's younger brother. |
| 10 Herrens ånd kom over ham, og han blev dommer i Israel. Han drog i krig, og Herren gav aramæerkongen Kushan-Rishatajim i hans hånd, så han fik magten over Kushan-Rishatajim. | 10 And the spirit of the LORD came upon him, and he judged Israel, and went out to war: and the LORD delivered Chushanrishathaim king of Mesopotamia into his hand; and his hand prevailed against Chushanrishathaim. |
| 11 Derefter havde landet ro i fyrre år. Så døde Otniel, Kenaz' søn. | 11 And the land had rest forty years. And Othniel the son of Kenaz died. |
| 12 Men israelitterne gjorde på ny, hvad der var ondt i Herrens øjne, og Herren gav Moabs konge Eglon magt over dem, fordi de gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. | 12 And the children of Israel did evil again in the sight of the LORD: and the LORD strengthened Eglon the king of Moab against Israel, because they had done evil in the sight of the LORD. |
| 13 Han samlede ammonitterne og amalekitterne hos sig, og så drog han ud og slog israelitterne og erobrede Palmebyen. | 13 And he gathered unto him the children of Ammon and Amalek, and went and smote Israel, and possessed the city of palm trees. |
| 14 Atten år var israelitterne underkastet Moabs konge Eglon. | 14 So the children of Israel served Eglon the king of Moab eighteen years. |
| 15 Israelitterne råbte til Herren, og han lod en befrier fremstå, benjaminitten Ehud, Geras søn; han var kejthåndet. Engang sendte israelitterne ham til Moabs konge Eglon med tribut. | 15 But when the children of Israel cried unto the LORD, the LORD raised them up a deliverer, Ehud the son of Gera, a Benjamite, a man lefthanded: and by him the children of Israel sent a present unto Eglon the king of Moab. |
| 16 Ehud lavede sig et tveægget sværd, en gomed langt, og spændte det om lænden på højre side under sine klæder. | 16 But Ehud made him a dagger which had two edges, of a cubit length; and he did gird it under his raiment upon his right thigh. |
| 17 Så bragte han tributten til moabitterkongen Eglon; Eglon var en meget fed mand. | 17 And he brought the present unto Eglon king of Moab: and Eglon was a very fat man. |
| 18 Da Ehud havde afleveret tributten, fulgtes han med de folk, der havde båret den; | 18 And when he had made an end to offer the present, he sent away the people that bare the present. |
| 19 fra Pesilim ved Gilgalvendte han tilbage og lod melde: "Jeg har noget at sige dig under fire øjne, konge." "Stilhed!" befalede kongen, og alle, der stod omkring ham, gik ud. | 19 But he himself turned again from the quarries that were by Gilgal, and said, I have a secret errand unto thee, O king: who said, Keep silence. And all that stood by him went out from him. |
| 20 Da Ehud kom ind til ham, sad han alene i sit kølige værelse ovenpå. Ehud sagde: "Jeg har et ord fra Gud til dig." Kongen rejste sig fra stolen, | 20 And Ehud came unto him; and he was sitting in a summer parlour, which he had for himself alone. And Ehud said, I have a message from God unto thee. And he arose out of his seat. |
| 21 og Ehud rakte sin venstre hånd ud og greb sværdet, han havde ved sin højre side, og jog det i maven på ham, | 21 And Ehud put forth his left hand, and took the dagger from his right thigh, and thrust it into his belly: |
| 22 så skæftet gik ind sammen med klingen; og fedtet lukkede sig om klingen, for han trak ikke sværdet ud af maven på ham. | 22 And the haft also went in after the blade; and the fat closed upon the blade, so that he could not draw the dagger out of his belly; and the dirt came out. |
| 23 Så gik Ehud ud i forhallen og lukkede og låste døren til værelset efter sig. | 23 Then Ehud went forth through the porch, and shut the doors of the parlour upon him, and locked them. |
| 24 Da han var gået, kom kongens folk, og da de så, at døren til værelset var låst, sagde de: "Han er nok ved at forrette sin nødtørft i det kølige kammer." | 24 When he was gone out, his servants came; and when they saw that, behold, the doors of the parlour were locked, they said, Surely he covereth his feet in his summer chamber. |
| 25 De ventede længe, men da han ikke åbnede døren til værelset, hentede de nøglen og åbnede, og dér lå deres herre død på gulvet. | 25 And they tarried till they were ashamed: and, behold, he opened not the doors of the parlour; therefore they took a key, and opened them: and, behold, their lord was fallen down dead on the earth. |
| 26 Mens de havde stået og ventet, var Ehud sluppet bort; han fortsatte forbi Pesilim og bragte sig i sikkerhed i Se'ira. | 26 And Ehud escaped while they tarried, and passed beyond the quarries, and escaped unto Seirath. |
| 27 Da han var nået til Efraims-bjergland, stødte han i hornet, og israelitterne fulgte ham ned fra-bjergene; han gik selv i spidsen. | 27 And it came to pass, when he was come, that he blew a trumpet in the mountain of Ephraim, and the children of Israel went down with him from the mount, and he before them. |
| 28 "Følg mig!" sagde han til dem, "for Herren har givet jeres fjender moabitterne i jeres hånd." De fulgte ham og afskar moabitterne fra Jordans vadesteder; ikke en eneste lod de komme over. | 28 And he said unto them, Follow after me: for the LORD hath delivered your enemies the Moabites into your hand. And they went down after him, and took the fords of Jordan toward Moab, and suffered not a man to pass over. |
| 29 Ved den lejlighed slog de omkring ti tusind moabitter ihjel, alle sammen kraftige og tapre mænd; ingen undslap. | 29 And they slew of Moab at that time about ten thousand men, all lusty, and all men of valour; and there escaped not a man. |
| 30 Den dag bukkede moabitterne under for israelitterne. Derefter havde landet ro i firs år. | 30 So Moab was subdued that day under the hand of Israel. And the land had rest fourscore years. |
| 31 Efter ham kom Shamgar, Anats søn, og han slog seks hundrede filistre ihjel med en oksedriverstav. Også han frelste Israel. | 31 And after him was Shamgar the son of Anath, which slew of the Philistines six hundred men with an ox goad: and he also delivered Israel. |