Apostlenes Gerninger 6 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 I takt med at der kom flere og flere tilhængere, begyndte de at skændes indbyrdes. Nogle af de græsktalende klagede over at enkerne fra deres gruppe fik mindre mad ved den daglige uddeling end enkerne hos de lokale. | 1 Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling. | 1 And in those days, when the number of the disciples was multiplied, there arose a murmuring of the Grecians against the Hebrews, because their widows were neglected in the daily ministration. |
| 2 Så kaldte de tolv disciple hele menigheden sammen og sagde: »Det går ikke at vi disciple dårligt har tid til at fortælle om Kristus fordi vi skal være med til mad uddelingen. | 2 De tolv sammenkaldte så hele discipelskaren og sagde: »Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene. | 2 Then the twelve called the multitude of the disciples unto them, and said, It is not reason that we should leave the word of God, and serve tables. |
| 3 Derfor foreslår vi at I vælger syv fra menigheden til at stå for den opgave fremover. Det skal være indsigtsfulde mænd der har et godt ry, og som er fyldt af Helligånden. | 3 Find derfor blandt jer selv, brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom, som vi kan sætte til denne opgave, | 3 Wherefore, brethren, look ye out among you seven men of honest report, full of the Holy Ghost and wisdom, whom we may appoint over this business. |
| 4 Så kan vi koncentrere os om at bede og undervise. « | 4 men selv vil vi fortsat holde os til bønnen og tjenesten for ordet.« | 4 But we will give ourselves continually to prayer, and to the ministry of the word. |
| 5 Forslaget faldt i god jord hos alle, og de valgte Stefanus, en mand der var fyldt af Helligånden, og som troede fuldt og fast på Kristus. Desuden valgte de Filip og Prokoros, Nikanor og Timon, Parmenas og Nikolaos, der kom fra Antiokia og på et tidligere tidspunkt havde omvendt sig til jødedommen. | 5 Dette forslag tilsluttede hel forsamlingen sig, og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd, Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos, en proselyt fra Antiokia. | 5 And the saying pleased the whole multitude: and they chose Stephen, a man full of faith and of the Holy Ghost, and Philip, and Prochorus, and Nicanor, and Timon, and Parmenas, and Nicolas a proselyte of Antioch: |
| 6 Dem førte de hen til disciplene, der lagde hænderne på dem og bad for dem. | 6 Dem fremstillede de for apostlene, som bad og lagde hænderne på dem. | 6 Whom they set before the apostles: and when they had prayed, they laid their hands on them. |
| 7 Det gik godt med at udbrede budskabet om Gud. Antallet af tilhængere i Jerusalem voksede hele tiden, og også mange af de jødiske præster sluttede sig til dem og begyndte at tro på at Jesus var Guds søn. | 7 Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen. | 7 And the word of God increased; and the number of the disciples multiplied in Jerusalem greatly; and a great company of the priests were obedient to the faith. |
| 8 Stefanus var fyldt med Guds kraft, og han gjorde store mirakler blandt folk. | 8 Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. | 8 And Stephen, full of faith and power, did great wonders and miracles among the people. |
| 9 En dag kom han i diskussion med nogle mænd fra Kyrene og Alexandria som kom fra den synagoge der hed De Frigivnes Synagoge. Der var også mænd fra Kilikien og provinsen Asien, | 9 Da trådte der nogle frem af dem fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med Stefanus. | 9 Then there arose certain of the synagogue, which is called the synagogue of the Libertines, and Cyrenians, and Alexandrians, and of them of Cilicia and of Asia, disputing with Stephen. |
| 10 meningen af dem kunne klare sig mod den ånd og indsigt Stefanus talte med. | 10 De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med. | 10 And they were not able to resist the wisdom and the spirit by which he spake. |
| 11 I al hemmelighed fik de derfor nogle mænd til at sige: »Vi har hørt at Stefanus har udtalt sig blasfemisk om Moses og Gud. « | 11 Så fik de i al hemmelighed nogle mænd til at sige: »Vi har hørt ham tale spottende om Moses og Gud.« | 11 Then they suborned men, which said, We have heard him speak blasphemous words against Moses, and against God. |
| 12 Det lykkedes dem at ophidse folket, lederne og de skriftkloge så meget at de kastede sig over ham, slæbte ham af sted og stillede ham for Rådet. | 12 De ophidsede folket og de ældste og de skriftkloge og kastede sig over ham, slæbte ham med og førte ham for Rådet, | 12 And they stirred up the people, and the elders, and the scribes, and came upon him, and caught him, and brought him to the council, |
| 13 Her stillede de med de falske vidner der sagde: »Manden her har gentagne gange talt nedsættende om templet og Loven. | 13 og de stillede med falske vidner, som sagde: »Denne mand taler ustandselig imod dette hellige sted og imod loven. | 13 And set up false witnesses, which said, This man ceaseth not to speak blasphemous words against this holy place, and the law: |
| 14 Vi har nemlig hørt ham sige at Jesus fra Nazaret vil ødelægge templet og ændre de traditioner vi har fået fra Moses. « | 14 Vi har nemlig hørt ham sige: Denne Jesus fra Nazaret vil bryde dette sted ned og forandre de skikke, som Moses har overleveret os.« | 14 For we have heard him say, that this Jesus of Nazareth shall destroy this place, and shall change the customs which Moses delivered us. |
| 15 Alle Rådets medlemmer stirrede spændt på Stefanus og så at hans ansigt var ligesom ansigtet på en engel. | 15 Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling. | 15 And all that sat in the council, looking stedfastly on him, saw his face as it had been the face of an angel. |