Apostlenes Gerninger 12 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 På det tidspunkt anholdt kong Herodes Agrippa nogle af de kristne i Jerusalem. Han torturerede dem | 1 Ved den tid lagde kong Herodes hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem. | 1 Now about that time Herod the king stretched forth his hands to vex certain of the church. |
| 2 og fik Jakob, Johannes’ bror, halshugget. | 2 Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd. | 2 And he killed James the brother of John with the sword. |
| 3 - | 3 Da han så, at det var jøderne tilpas, gik han videre og lod også Peter anholde. Det skete under de usyrede brøds fest. | 3 And because he saw it pleased the Jews, he proceeded further to take Peter also. (Then were the days of unleavened bread. ) |
| 4 Da han så hvor tilfredse jøderne var med det, fortsatte han og anholdt også Peter. Han satte ham i fængsel og fik fire hold soldater på hver fire mand til at holde vagt over ham. Det var midt i påsken, og efter festen ville han sørge for at få ham dømt offentligt. | 4 Han greb Peter og kastede ham i fængsel og satte fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham. Efter påske ville han så føre ham frem for folket. | 4 And when he had apprehended him, he put him in prison, and delivered him to four quaternions of soldiers to keep him; intending after Easter to bring him forth to the people. |
| 5 Mens Peter sad i fængslet, bad menigheden uafbrudt for ham. | 5 Peter blev derfor holdt fængslet, men i menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham. | 5 Peter therefore was kept in prison: but prayer was made without ceasing of the church unto God for him. |
| 6 Natten inden han skulle dømmes, lå Peter og sov mellem to soldater. Han var lænket med to kæder, og uden for døren holdt andre soldater vagt over fængslet. | 6 Natten før Herodes ville stille ham for retten, lå Peter og sov mellem to soldater; han var lagt i to lænker, og vagter ved døren bevogtede fængslet. | 6 And when Herod would have brought him forth, the same night Peter was sleeping between two soldiers, bound with two chains: and the keepers before the door kept the prison. |
| 7 Pludselig stod der en engel derinde og oplyste hele rummet. Den gav Peter et puf i siden og sagde: »Skynd dig at stå op. « Lænkerne faldt af hans hænder, | 7 Pludselig står Herrens engel der, og et lys strålede i rummet. Englen vækkede Peter med et puf i siden og sagde: »Skynd dig at stå op!« Da faldt lænkerne af hans hænder. | 7 And, behold, the angel of the Lord came upon him, and a light shined in the prison: and he smote Peter on the side, and raised him up, saying, Arise up quickly. And his chains fell off from his hands. |
| 8 og englen sagde: »Tag dit bælte og dine sandaler på. « Det gjorde Peter, og så fortsatte den: »Tag kappen på, og følg efter mig. « | 8 Og englen sagde til ham: »Bind kjortlen op og tag dine sa-daler på!« Han gjorde, som der blev sagt, og englen sagde: »Tag din kappe på og følg mig!« | 8 And the angel said unto him, Gird thyself, and bind on thy sandals. And so he did. And he saith unto him, Cast thy garment about thee, and follow me. |
| 9 Han fulgte efter englen, men han var ikke klar over at det var noget der skete i virkeligheden; han troede det var en drøm. | 9 Peter fulgte med ud, men forstod ikke, at det, der skete ved englen, var virkeligt; han troede, at det var et syn. | 9 And he went out, and followed him; and wist not that it was true which was done by the angel; but thought he saw a vision. |
| 10 De gik forbi både den første og den anden vagt og nåede hen til jernporten der førte ud til byen. Porten gik op af sig selv så de kunne komme ud, og da de var nået et stykke hen ad gaden, forsvandt englen pludselig. | 10 Da de var kommet forbi den første og den anden vagtpost, kom de til den jernport, der førte ud til byen. Den åbnede sig for dem af sig selv, og de trådte ud og fortsatte en gade hen; og pludselig forsvandt englen fra ham. | 10 When they were past the first and the second ward, they came unto the iron gate that leadeth unto the city; which opened to them of his own accord: and they went out, and passed on through one street; and forthwith the angel departed from him. |
| 11 Så kom Peter til sig selv. »Nu forstår jeg det. Det passer virkelig at Gud har sendt en af sine engle for at befri mig fra det Herodes og jøderne havde tænkt sig at gøre ved mig, « sagde han. | 11 Så kom Peter til sig selv og sagde: »Nu forstår jeg sandelig, at Herren har sendt sin engel og revet mig ud af Herodes' hånd og fra alt det, som jøderne går og venter på.« | 11 And when Peter was come to himself, he said, Now I know of a surety, that the Lord hath sent his angel, and hath delivered me out of the hand of Herod, and from all the expectation of the people of the Jews. |
| 12 Da han var blevet klar over det, gik han hen til Marias hus, hvor der var mange samlet for at bede. Maria var mor til Johannes – ham der også blev kaldt Markus. | 12 Da han havde gjort sig dette klart, gik han hen til Marias hus ? hun var mor til Johannes med tilnavnet Markus. Dér var mange forsamlet og bad. | 12 And when he had considered the thing, he came to the house of Mary the mother of John, whose surname was Mark; where many were gathered together praying. |
| 13 Peter bankede på porten, og en tjenestepige der hed Rhode, gik ud for at høre hvem det var. | 13 Peter bankede på døren til portrummet, og en pige, der hed Rhode, kom ud for at lukke op. | 13 And as Peter knocked at the door of the gate, a damsel came to hearken, named Rhoda. |
| 14 Da hun genkendte Peters stemme, blev hun så glad at hun glemte at åbne for ham og i stedet løb ind til de andre og fortalte at Peter stod udenfor. | 14 Da hun genkendte hans stemme, fik hun af bare glæde ikke åbnet døren, men løb ind og fortalte, at Peter stod udenfor. | 14 And when she knew Peter's voice, she opened not the gate for gladness, but ran in, and told how Peter stood before the gate. |
| 15 »Du er ikke rigtig klog, « sagde de til hende, men hun insisterede. »Så må det være hans engel, « sagde de | 15 De sagde: »Du er vanvittig!« Men hun forsikrede, at det forholdt sig sådan. Så sagde de: »Det er hans engel.« | 15 And they said unto her, Thou art mad. But she constantly affirmed that it was even so. Then said they, It is his angel. |
| 16 mens Peter fortsatte med at banke på. De åbnede døren og blev ude af sig selv da de så at det virkelig var ham. | 16 Peter stod stadig og bankede på, og da de fik lukket op, så de ham og blev ude af sig selv af forundring. | 16 But Peter continued knocking: and when they had opened the door, and saw him, they were astonished. |
| 17 Peter gav tegn til at de skulle være stille, og fortalte dem så hvordan Gud havde befriet ham fra fængslet. »Det skal I fortælle til Jakob og de andre fra menigheden, « sagde han inden han forlod dem og tog et andet sted hen. | 17 Men han gav dem tegn med hånden om at være stille og fortalte så, hvorledes Herren havde ført ham ud af fængslet, og han sagde: »Fortæl det til Jakob og brødrene!« Så forlod han dem og drog til et andet sted. | 17 But he, beckoning unto them with the hand to hold their peace, declared unto them how the Lord had brought him out of the prison. And he said, Go show these things unto James, and to the brethren. And he departed, and went into another place. |
| 18 Næste dag blev der stor ballade blandt soldaterne fordi de ikke kunne forstå hvor Peter var blevet af. | 18 Da det blev dag, opstod der en ikke ringe uro blandt soldaterne over, hvad der var blevet af Peter. | 18 Now as soon as it was day, there was no small stir among the soldiers, what was become of Peter. |
| 19 Da det ikke lykkedes Herodes at finde ham igen, afhørte han vagterne og lod dem henrette. Så rejste han fra Judæa til Cæsarea og blev der et stykke tid. | 19 Herodes eftersøgte ham, men fandt ham ikke, og efter at han havde forhørt vagterne, befalede han, at de skulle henrettes. Han rejste så fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der. | 19 And when Herod had sought for him, and found him not, he examined the keepers, and commanded that they should be put to death. And he went down from Judaea to Caesarea, and there abode. |
| 20 Herodes havde længe haft et dårligt forhold til indbyggerne i Tyrus og Sidon. Men de to byer var afhængige af fødevarer fra kongens landområder, og derfor mødte en delegation fra de to byer op hos ham. Det lykkedes dem at få hans kammertjener Blastus over på deres side, og gennem ham bad de kongen om en fredsaftale. | 20 Mellem Herodes og folk i Tyrus og Sidon var der bittert fjendskab. De blev dog enige om at møde op hos ham, og da de havde fået kongens kammertjener, Blastus, på deres side, bad de om fred. Deres land fik nemlig sine levnedsmidler fra kongens land. | 20 And Herod was highly displeased with them of Tyre and Sidon: but they came with one accord to him, and, having made Blastus the king's chamberlain their friend, desired peace; because their country was nourished by the king's country. |
| 21 På den dag hvor den nye aftale officielt skulle indgås, steg Herodes op på tronen i fuld galla og holdt en tale for folket. | 21 På en fastsat dag iførte Herodes sig sit kongelige skrud, satte sig på tronen og holdt tale til dem. | 21 And upon a set day Herod, arrayed in royal apparel, sat upon his throne, and made an oration unto them. |
| 22 Menneskemængden brød ud i jubel og råbte: »Han taler som en gud, ikke som et menneske!« | 22 Da råbte folket: »Det er en gud, der taler, ikke et menneske!« | 22 And the people gave a shout, saying, It is the voice of a god, and not of a man. |
| 23 I samme øjeblik kom der en engel og ramte ham med Guds straf fordi han solede sig i menneskers ros og ikke gav Gud æren. Han døde kort tid efter, ædt op af maddiker. | 23 I det samme slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og døde. | 23 And immediately the angel of the Lord smote him, because he gave not God the glory: and he was eaten of worms, and gave up the ghost. |
| 24 Budskabet om Jesus blev godt modtaget og nåede vidt omkring. | 24 Men Guds ord fik fremgang og blev udbredt. | 24 But the word of God grew and multiplied. |
| 25 Og da Barnabas og Saul var færdige med deres opgave i Jerusalem, vendte de tilbage til Antiokia, og de tog Johannes Markus med. | 25 Og da Barnabas og Saulus havde udført deres tjeneste i Jerusalem, vendte de tilbage og tog Johannes med tilnavnet Markus med sig. | 25 And Barnabas and Saul returned from Jerusalem, when they had fulfilled their ministry, and took with them John, whose surname was Mark. |