Salmernes bog 94 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Herre du hævnens Gud , du hævnens Gud, træd frem i glans; | 1 XCIV. HErre Gud / som Hefnen hører til / Gud / som Hefnen hører til / aabenbaris | 1 O LORD God, to whom vengeance belongeth; O God, to whom vengeance belongeth, show thyself. |
2 stå op, du jordens dommer, øv gengæld mod de hovmodige! | 2 Opløft dig du Verdens Dommere : Betal de Hoffærdige det de fortiene. | 2 Lift up thyself, thou judge of the earth: render a reward to the proud. |
3 Hvor længe skal gudløse, herre, hvor længe skal gudløse juble? | 3 HErre / hvor længe skulle de Ugudelige / Hvor længe skulle de Ugudelige prale? | 3 LORD, how long shall the wicked, how long shall the wicked triumph? |
4 De fører tøjlesløs tale, hver udådsmand ter sig som Herre; | 4 (Hvor længe) skulle de udgyde? skulle de tale saa hart? skulle de rase sig alle Missdædere? | 4 How long shall they utter and speak hard things? and all the workers of iniquity boast themselves? |
5 de underkuer, o Herre, dit folk og undertrykker din arvelod; | 5 HErre / de forderfve dit Folck : Oc plage din Arfvedeel : | 5 They break in pieces thy people, O LORD, and afflict thine heritage. |
6 de myrder enke og fremmed faderløse slår de ihjel; | 6 De ihielslae Encken oc den Fremmede : Oc myrde de Faderløse. | 6 They slay the widow and the stranger, and murder the fatherless. |
7 de siger: »Herren kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!« | 7 Oc de sige / HErren seer (det) icke : oc Jacobs Gud forstaar det icke. | 7 Yet they say, The LORD shall not see, neither shall the God of Jacob regard it. |
8 Forstå dog, i tåber blandt folket! Når bliver i kloge, i dårer? | 8 Mercker dog J fornuftige iblant Folcket / Oc Gæcke / naar ville i blifve vjse? | 8 Understand, ye brutish among the people: and ye fools, when will ye be wise? |
9 Skulle han, som plantede øret, ej høre, han, som dannede øjet, ej se? | 9 Den som plantede Øret / skulde hand icke høre? Den som giorde Øyet / skulde hand icke see? | 9 He that planted the ear, shall he not hear? he that formed the eye, shall he not see? |
10 Skulle folkenes tugtemester ej revse, han som lærer mennesket indsigt? | 10 Den som tucter Hedningene / skulde hand icke straffe? Hand som lærer et Menniske Forstand? | 10 He that chastiseth the heathen, shall not he correct? he that teacheth man knowledge, shall not he know? |
11 Herren kender menneskets tanker, thi de er kun tomhed. | 11 HErren kiender et Menniskis tancker / ad de ere Forfængelighed. | 11 The LORD knoweth the thoughts of man, that they are vanity. |
12 Salig den mand, du tugter, herre, og vejleder ved din lov | 12 Salig er den Mand / som du HErre Refser / oc den du lærer af din Lov. | 12 Blessed is the man whom thou chastenest, O LORD, and teachest him out of thy law; |
13 for at give ham ro for onde dage, indtil der graves en grav til den gudløse; | 13 A giøre hannem Roo / naar det gaar ilde til : indtil der blifver grafvet en Graf til den ugudelige. | 13 That thou mayest give him rest from the days of adversity, until the pit be digged for the wicked. |
14 thi Herren bortstøder ikke sit folk og svigter ikke sin arvelod. | 14 Thi HERREn skal icke ofvergifve sit Folck : oc ey forlade sin Arf. | 14 For the LORD will not cast off his people, neither will he forsake his inheritance. |
15 Den retfærdige kommer igen til sin ret, en fremtid har hver oprigtig af hjertet. | 15 Thi Ræt skal komme igien indtil Rætferdighed / oc alle de Oprictige af Hiertet skulle følge hannem. | 15 But judgment shall return unto righteousness: and all the upright in heart shall follow it. |
16 Hvo står mig bi mod ugerningsmænd? Hvo hjælper mig mod udådsmænd? | 16 Hvo staar med mig / mod de Onde? Hvo traader til mig imod Missdædere? | 16 Who will rise up for me against the evildoers? or who will stand up for me against the workers of iniquity? |
17 Var Herren ikke min hjælp, snart hviled min sjæl i det stille. | 17 Hafde icke HErren hiulpit mg / da hafde min Siæl paa det næste bood i Stilhed. | 17 Unless the LORD had been my help, my soul had almost dwelt in silence. |
18 Når jeg tænkte: »Nu vakler min fod«, støtted din nåde mig, Herre; | 18 Der jeg sagde / min Fod snublede / HErre / da opholt mig din Miskundhed. | 18 When I said, My foot slippeth; thy mercy, O LORD, held me up. |
19 da mit hjerte var fuldt af ængstede tanker, husvaled din trøst min sjæl. | 19 der jeg hafde magne tancker i mig / da glædde din trøst min Siæl. | 19 In the multitude of my thoughts within me thy comforts delight my soul. |
20 Står du i pagt med fordærvelsens domstol, der skaber uret i lovens navn? | 20 Skulde forderfvelses Stool kunde være hos dig? Eller den som giør Møye / ofver det som skicket er? | 20 Shall the throne of iniquity have fellowship with thee, which frameth mischief by a law? |
21 Jager de end den ret,færdiges liv og dømmer uskyldigt blod, | 21 De sloge sig sammen i Hær imod den rætferdigis siæl: Oc vilde fordømme uskyldigt Blod. | 21 They gather themselves together against the soul of the righteous, and condemn the innocent blood. |
22 Herren er dog mit bjærgested, min Gud er min tilflugtsklippe; | 22 Men HErren var min høyre Beskærmelse : oc min Gud var min Tilljds Klippe. | 22 But the LORD is my defence; and my God is the rock of my refuge. |
23 han vender deres uret imod dem selv, udsletter dem for deres ondskab; dem udsletter Herren vor Gud. | 23 Oc hand skal lade deres uræt kommer igien ofver den / oc udrydde dem for dere Ondskaf: HErren vor Gud skal udrydde dem. | 23 And he shall bring upon them their own iniquity, and shall cut them off in their own wickedness; yea, the LORD our God shall cut them off. |