Salmernes bog 89 |
1931 | 1647 | King James Version |
2 Om Herrens, nåde vil jeg evigt synge, fra slægt til slægt med min mund forkynde din trofasthed. | 2 LXXXIX. Til en undervjsning / Ethans den Efrahiters. JEg vil siunge HErrens megen Miskundhed ævindeligen : Jeg vil kundgiøre din Sandhed med min Mund for Slect til anden. | 2 Maschil of Ethan the Ezrahite. I will sing of the mercies of the LORD for ever: with my mouth will I make known thy faithfulness to all generations. |
3 Thi du har sagt: »en evig bygning er nåden!« i himlen har du grundfæstet din trofasthed. | 3 Thi jeg sagde / Miskundhed skal opbyggis ævindelig : du skal holde din sandhed troolig i Himmelen. | 3 For I have said, Mercy shall be built up for ever: thy faithfulness shalt thou establish in the very heavens. |
4 Jeg sluttede en pagt med min udvalgte, tilsvor David, min tjener: | 4 (Sigendis) Jeg giorde en Pact med mine udvalde : Jeg for David min Tienere. | 4 I have made a covenant with my chosen, I have sworn unto David my servant, |
5 »jeg lader din sæd bestå for evigt, jeg bygger din trone fra slægt til slægt!« - Sela. | 5 Jeg vil stadfester sin Sæd ævindelig : Oc bygge din Stool for slect oc anden / Sela. | 5 Thy seed will I establish for ever, and build up thy throne to all generations. Selah. |
6 Og himlen priser dit under, herre, din trofasthed i de helliges forsamling. | 6 Oc Himlene / HErre / skulle bekiende din underlig Ting / Oc din Sandhed er i de Helliges Meenighed. | 6 And the heavens shall praise thy wonders, O LORD: thy faithfulness also in the congregation of the saints. |
7 Thi hvem i sky er Herrens lige, hvo er som Herren iblandt Guds sønner? | 7 Thi hvo kand gielde ljge ved HErren i Skyerne? (Hvo) er HErren Ljg iblant Gudernes børn? | 7 For who in the heaven can be compared unto the LORD? who among the sons of the mighty can be likened unto the LORD? |
8 En forfærdelig Gud i de helliges kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham. | 8 Gud er skeckelig i de Hellige stoore Forsamling : Oc forfærdelig ofver alle som ere omkring hannem. | 8 God is greatly to be feared in the assembly of the saints, and to be had in reverence of all them that are about him. |
9 Herre, Hærskares Gud, hvo er som du? herre, din nåde og trofasthed omgiver dig. | 9 O HErre Gud Zebaoth / hvo er en mæctig / O HErre / som du? Oc din Sandhed er omkring dig. | 9 O LORD God of hosts, who is a strong LORD like unto thee? or to thy faithfulness round about thee? |
10 Du mestrer havets overmod; når bølgerne bruser, stiller du dem. | 10 Du regerer ofver det brusende Haf: naar Bølgerne der udi opløftes / da kand du stille dem. | 10 Thou rulest the raging of the sea: when the waves thereof arise, thou stillest them. |
11 Du knuste Rahab som en fældet kriger, splitted dine fjender med vældig arm. | 11 Du ahffver sønderstøt Rahab / som een der er slagen / du bortspridde dine Fiender med din stærcke Arm. | 11 Thou hast broken Rahab in pieces, as one that is slain; thou hast scattered thine enemies with thy strong arm. |
12 Din er himlen, og din er jorden, du grundede jorderig med dets fylde. | 12 Himlene hør dig til / Jorden hører ocsaa dig til: du grundfeste Jorderjge / oc hvad der er udi. | 12 The heavens are thine, the earth also is thine: as for the world and the fulness thereof, thou hast founded them. |
13 Norden og sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit navn. | 13 Du skabte Norden oc Synden : Thabor oc Hermon skulle fryde sig i dit nafn. | 13 The north and the south thou hast created them: Tabor and Hermon shall rejoice in thy name. |
14 Du har en arm med vælde, din hånd er stærk, din højre løftet. | 14 Du hafver en Arm med Styrcke : din Haand er stærck / din høyre Haand er høy. | 14 Thou hast a mighty arm: strong is thy hand, and high is thy right hand. |
15 Retfærd og ret er din trones grundvold, nåde og sandhed står for dit åsyn. | 15 Rætferdighed oc Dom er din Stools Befæstning : Miskundhed oc sandhed skulle gaa for dit Ansict. | 15 Justice and judgment are the habitation of thy throne: mercy and truth shall go before thy face. |
16 Saligt det folk, der kender til frydesang, vandrer, herre, i dit åsyns lys! | 16 Salige er det Folck / som veed ad fryde sig : HErre, de skulel vandre i dit Ansictis Lius. | 16 Blessed is the people that know the joyful sound: they shall walk, O LORD, in the light of thy countenance. |
17 De lovsynger dagen igennem dit navn, ophøjes ved din retfærdighed. | 17 De skulle hver Dag glædis i dit nafn : Oc ophøye sig i din Rætferdighed. | 17 In thy name shall they rejoice all the day: and in thy righteousness shall they be exalted. |
18 Thi du er vor styrkes stolthed, du løfter vort horn ved din yndest; | 18 thi du est deres Styrckes Prjs : Oc du skal tophøye vort Horn ved din Behagelighed. | 18 For thou art the glory of their strength: and in thy favour our horn shall be exalted. |
19 thi vort skjold er hos Herren, vor konge er Israels hellige! | 19 thi HErren er vor Skiold : oc den Hellige i Jsrael vor Konge. | 19 For the LORD is our defence; and the Holy One of Israel is our king. |
20 Du taled engang i et syn til dine fromme: »krone satte jeg på en helt, ophøjed en yngling af folket; | 20 Da talede du om din Hellige i en Siun / oc sagde : Jeg opfacte en Kæmpe / som skal hielpe: Jeg hafver ophøyit en udvalde af Folcket. | 20 Then thou spakest in vision to thy holy one, and saidst, I have laid help upon one that is mighty; I have exalted one chosen out of the people. |
21 jeg har fundet David, min tjener, salvet ham med min hellige olie; | 21 Jeg fant David min Tienere : Jeg salvede hannem med min hellige Olie. | 21 I have found David my servant; with my holy oil have I anointed him: |
22 thi min hånd skal holde ham fast, og min arm skal give ham styrke. | 22 Min Haand skal holde fast med hannem : Oc min Arm skal styrcke hannem. | 22 With whom my hand shall be established: mine arm also shall strengthen him. |
23 Ingen fjende skal overvælde ham, ingen nidding trykke ham ned; | 23 Fienden skal icke trænge paa hannem : oc den uretfærdige skal icke undertrycke hannem. | 23 The enemy shall not exact upon him; nor the son of wickedness afflict him. |
24 jeg knuser hans fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham; | 24 Men jeg vil nedslaa hans Modstanere for hannem: oc slaa dem / som hannem hade. | 24 And I will beat down his foes before his face, and plague them that hate him. |
25 med ham skal min trofasthed og miskundhed være, hans horn skal løfte sig ved mit navn; | 25 Men min Sandhed og min Miskundhed skal være med hannem : oc hans Horn skal ophøyes i mit Nafn. | 25 But my faithfulness and my mercy shall be with him: and in my name shall his horn be exalted. |
26 jeg lægger havet under hans hånd og strømmene under hans højre; | 26 Oc jeg vil sætte hans Haand i hafvet : oc hans høyre Haand i Floderne. | 26 I will set his hand also in the sea, and his right hand in the rivers. |
27 mig skal han kalde: Min fader, min Gud og min Frelses klippe. | 27 Hand skal paakalde mig (sigendis:) Du est min Fader / min Gud oc min Saligheds Klippe | 27 He shall cry unto me, Thou art my father, my God, and the rock of my salvation. |
28 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt jordens konger; | 28 Oc jeg / jeg vil giøre hannem til en Førstefødde Søn : den Høyeste ofver Kongerne paa Jorden. | 28 Also I will make him my firstborn, higher than the kings of the earth. |
29 jeg bevarer for evigt min miskundhed mod ham, min pagt skal holdes ham troligt; | 29 Jeg vil holde hannem min Miskundhed ævindelig : oc min pact skal holdis hannem troligen. | 29 My mercy will I keep for him for evermore, and my covenant shall stand fast with him. |
30 jeg lader hans æt bestå for evigt, hans trone, så længe himlen er til. | 30 Oc jeg vil sætte hans sæd altjd : Oc hans Stool / saa længe osm Himmelen varrer. | 30 His seed also will I make to endure for ever, and his throne as the days of heaven. |
31 Hvis hans sønner svigter min lov og ikke følger mine lovbud, | 31 (Men) der som hans Børn forlade min Lov : oc vandre icke i min Ræt. | 31 If his children forsake my law, and walk not in my judgments; |
32 hvis de bryder min vedtægt og ikke holder mit bud, | 32 Der som de vanhellige mine Skick : oc icke holde mine Bud : | 32 If they break my statutes, and keep not my commandments; |
33 da hjemsøger jeg deres synd med ris, deres brøde med hårde slag; | 33 Da vil jeg besøge deres Ofvertrædelse med Rjs : Oc deres Missgierning med Plager. | 33 Then will I visit their transgression with the rod, and their iniquity with stripes. |
34 men min nåde tager jeg ikke fra ham, min trofasthed svigter jeg ikke; | 34 Men jeg vil icke tage min Naade fra hannem : oc icke feile i min Sandhed. | 34 Nevertheless my lovingkindness will I not utterly take from him, nor suffer my faithfulness to fail. |
35 jeg bryder ikke min pagt og ændrer ej mine læbers udsagn. | 35 Jeg vil icke vanhellige min pact : oc icke forandre det / som gick udaf min Mund | 35 My covenant will I not break, nor alter the thing that is gone out of my lips. |
36 Ved min hellighed svor jeg een gang for alle - David sviger jeg ikke: | 36 Jeg for en Tjd ved min hellig / Jeg vil icke liuge for David. | 36 Once have I sworn by my holiness that I will not lie unto David. |
37 Hans æt skal blive for evigt, hans trone for mig som solen, | 37 Hans Sæd skal blive ævindelig : oc hans Stoel som Solen for mig. | 37 His seed shall endure for ever, and his throne as the sun before me. |
38 stå fast som månen for evigt, og vidnet på himlen er sanddru,- Sela. | 38 hand skal befestis som Maanen ævindelig / oc det Vidne i Himmelen er trofast / Sela. | 38 It shall be established for ever as the moon, and as a faithful witness in heaven. Selah. |
39 Men du har forstødt og forkastet din salvede og handlet i vrede imod ham; | 39 Men du fordresst oc bortkate (hannem:) Du vart vred paa din Selvedes. | 39 But thou hast cast off and abhorred, thou hast been wroth with thine anointed. |
40 pagten med din tjener har du brudt, vanæret hans krone og trådt den i støvet; | 40 Du ryggede din Tieneris Pact : oc vahelligede hans Krune til Jorden. | 40 Thou hast made void the covenant of thy servant: thou hast profaned his crown by casting it to the ground. |
41 du har nedbrudt alle hans mure, i grus har du lagt hans fæstninger; | 41 Du refst alle hans Muure ned : Du forstyrrede hans Fæstninger. | 41 Thou hast broken down all his hedges; thou hast brought his strong holds to ruin. |
42 alle vejfarende plyndrer ham, sine naboer blev han til spot. | 42 Alle som ginge frem ad Veyen / de bedrøfvede hannem / hand er blefven sine Naboer en Spot. | 42 All that pass by the way spoil him: he is a reproach to his neighbours. |
43 Du har løftet hans uvenners højre og glædet alle hans fjender; | 43 Du ophøyede hans Modtanderes højre Haand : du glæde alle hans Fiender. | 43 Thou hast set up the right hand of his adversaries; thou hast made all his enemies to rejoice. |
44 hans sværd lod du vige for fjenden, du holdt ham ej oppe i kampen; | 44 Du døfvede ocsaa hans Sverd: Oc lod hannem icke bestaa i Krisgen. | 44 Thou hast also turned the edge of his sword, and hast not made him to stand in the battle. |
45 du vristed ham staven af hænde og styrted hans trone til jorden, | 45 Du lodst hans Reenhed opholde : oc kaste hans Stool til jorden. | 45 Thou hast made his glory to cease, and cast his throne down to the ground. |
46 afkorted hans ungdoms dage og hylled ham ind i skam. - Sela. | 46 Du forstæckede hans ungdoms Dage : du skiulte ofver hannem med Haanhed / Sela. | 46 The days of his youth hast thou shortened: thou hast covered him with shame. Selah. |
47 Hvor længe vil du skjule dig, herre, for evigt, hvor længe skal din vrede lue som ild? | 47 Hvor længe HErre vilt du saa aldelis skiule dig? Skal din grumhed brende som i Jld? | 47 How long, LORD? wilt thou hide thyself for ever? shall thy wrath burn like fire? |
48 Herre, kom i hu, hvad livet er, til hvilken tomhed du skabte hvert menneskebarn! | 48 tænck / hvad mit Lefnet er : hvi skulle du hafve skabt alle Menniskenes Børn forgefvis? | 48 Remember how short my time is: wherefore hast thou made all men in vain? |
49 Hvo bliver i live og skuer ej død, hvo Frelser sin sjæl fra dødsrigets hånd? - Sela. | 49 Hvilcke Mand lever / som icke skal see døøden? som kand udfrelse sin Siæl af Helfvedis Mact? Sela. | 49 What man is he that liveth, and shall not see death? shall he deliver his soul from the hand of the grave? Selah. |
50 Hvor er din fordums nåde, herre, som du i trofasthed tilsvor David? | 50 HErre / hvor er din forige megen Miskundhed? (som) du forst David i din Sandhed? | 50 Lord, where are thy former lovingkindnesses, which thou swarest unto David in thy truth? |
51 kom, herre, din tjeners skændsel i hu, at jeg bærer folkenes spot i min favn, | 51 HErre tænck paa dine Tieners Forsmædelse / som jeg bær i mit Skød /(af) alle mæctige Folck. | 51 Remember, Lord, the reproach of thy servants; how I do bear in my bosom the reproach of all the mighty people; |
52 hvorledes dine fjender håner, herre, hvorledes de håner din salvedes fodspor. | 52 Ad dine Fiender hafve bespottet / HErre / ad de hafve bespottet din Salvedis Fodspor | 52 Wherewith thine enemies have reproached, O LORD; wherewith they have reproached the footsteps of thine anointed. |
53 Lovet være Herren i evighed, Amen, amen! | 53 Lofvet være HErren ævindelig / Amen / oc Amen. | 53 Blessed be the LORD for evermore. Amen, and Amen. |