Ruts bog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I dommernes dage blev der engang hungersnød i landet. Da Drog en mand fra Betlehem i Juda til moabiternes land for at bo der som fremmed med sin hustru og sine to sønner. | 1 Ruths Bog. I. Capitel. OC det skeede i de Dage / der Dommere regærede / da blef der en Hunger i Landet: Oc en Mand af Bethlehem Juda / drog bort ad vandre i Moabitternes Land / hand oc hans Hustru / oc hans to Sønner. | 1 Now it came to pass in the days when the judges ruled, that there was a famine in the land. And a certain man of Bethlehemjudah went to sojourn in the country of Moab, he, and his wife, and his two sons. |
| 2 Manden hed Elimelek, hans hustru No'omi og hans to sønner Malon og Hiljon, efratiter fra Betlehem i Juda, og de kom til moabiternes land og opholdt sig der. | 2 Oc Mandens Nafn var EliMelech / oc hans Hustrus Nafn Naomi / oc hans to Søtters nafn Mahion oc EhilJon / (de vare) Ephrateer af Bethlehem Juda: Oc der de komme i Moabitternes Land / da blefvede der. | 2 And the name of the man was Elimelech, and the name of his wife Naomi, and the name of his two sons Mahlon and Chilion, Ephrathites of Bethlehemjudah. And they came into the country of Moab, and continued there. |
| 3 Så døde Elimelek, No'omis mand, og hun sad tilbage med sine to sønner. | 3 Oc EliMelech Naomi Mand døde / oc hun blef igien oc hendis to sønner. | 3 And Elimelech Naomi's husband died; and she was left, and her two sons. |
| 4 De tog sig moabitiske hustruer; den ene hed Orpa, den anden en da de havde boet der en halv snes år, | 4 Oc de toge sig Moabitiske Hustruer / den eenis nafn var Orpa / oc den andens nafn Ruth: Oc de booede der / vjd tj Aar. | 4 And they took them wives of the women of Moab; the name of the one was Orpah, and the name of the other Ruth: and they dwelled there about ten years. |
| 5 døde også de to, Malon og kiljon, så at kvinden sad alene tilbage efter sine to sønner og sin mand. | 5 Da døde oc de begge / Mahion oc EhilJon / oc Qvinden blef igien efter hendis tvende Sønner oc efter hendis Mand. | 5 And Mahlon and Chilion died also both of them; and the woman was left of her two sons and her husband. |
| 6 Da brød hun op med sine sønnekoner for at vende hjem fra moabiternes land; thi hun havde hørt i moabiternes land, at Herren havde set til sit folk og givet dem brød. | 6 Da giorde hun sig rede oc hendis Sønners Hustruer / oc drog igien af Moabiternes Land / thi hun hafde hørt i Moabiternes Land / ad HErren hafde besøgt sit Folck / ad gifve dem Brød. | 6 Then she arose with her daughters in law, that she might return from the country of Moab: for she had heard in the country of Moab how that the Lord had visited his people in giving them bread. |
| 7 Så drog hun sammen med sine to sønnekoner bort fra det sted, hvor hun havde opholdt sig, men på hjemvejen til Judas land | 7 Oc hun gick ud fra den sted der som hun hafde værit / oc bade hendis Sønners Hustruer med hende : Oc der de ginge paa Veyen / ad de skulde komme i Juda Land igien: | 7 Wherefore she went forth out of the place where she was, and her two daughters in law with her; and they went on the way to return unto the land of Judah. |
| 8 sagde No'omi til sine to sønnekoner: »Vend nu tilbage hver til sin moders hus! Herren være barmhjertig imod eder, som I har været imod de døde og mig; | 8 Da sagde Naomi till baade sine Sønners Hustruer: Gaar hen / vender eder om / hver til sin Moders Huus : HErren giøre Barmhiertighed med eder / lige som J hafve giort mod de Døde / oc mod mig. | 8 And Naomi said unto her two daughters in law, Go, return each to her mother's house: the LORD deal kindly with you, as ye have dealt with the dead, and with me. |
| 9 Herren give eder, at I må finde ro, hver i sin mands hus!« Og hun kyssede dem. Men de gav sig til at græde højt | 9 HErren gifve eder ad finde Rolighed hver i sin Mands Huus / oc hun kyste dem: Da opløfte de deres Røst /oc græde: | 9 The LORD grant you that ye may find rest, each of you in the house of her husband. Then she kissed them; and they lifted up their voice, and wept. |
| 10 Og sagde til hende: »Nej! vi vil følge dig hjem til dit folk!« | 10 Oc sagde til hende: Vi ville gaae med dig til dit Folck. | 10 And they said unto her, Surely we will return with thee unto thy people. |
| 11 Men No'omi sagde: »Vend tilbage, mine døtre! Hvorfor vil I drage med mig? Bærer jeg endnu sønner i mit skød, som kan blive eders mænd? | 11 Da sagde Naomi: Vender eder om mine Døttre / hvor efter ville J gaae med mig? Hvorlunde kand jeg faa Børn i mit Ljf / som kunde blifve eders Mænd? | 11 And Naomi said, Turn again, my daughters: why will ye go with me? are there yet any more sons in my womb, that they may be your husbands? |
| 12 Vend tilbage, mine døtre, gå nu hjem, thi jeg er for gammel til at blive en mands hustru. Og selv om jeg tænkte, at jeg endnu havde håb, selv om jeg endnu i nat tilhørte en mand og virkelig fødte sønner, | 12 Vender om / mine Døttre / gaar hen / Thi jeg er nu for gammel til ad tage Mand: Oc der som jeg sagde / der er haab til / ja (dersom) jeg hafde en Mand i denne Nat / eller oc jeg hafde født Børn: | 12 Turn again, my daughters, go your way; for I am too old to have an husband. If I should say, I have hope, if I should have an husband also to night, and should also bear sons; |
| 13 skulle I så derfor vente, til de blev voksne? Skulle I derfor stænge eder inde og leve ugifte? Nej, mine døtre, det gør mig såre ondt for eder, thi mig har Herrens hånd ramt!« | 13 Kunde j bie efter dem / indtil de blefve Stoore? Hvi vilde J for deres skyld opholde eder / ad j icke skulde tage Mænd? Ney mine Døttre / thi det er mig svaarer end eder: Thi HErrens Haand er udgangen ofver mig. | 13 Would ye tarry for them till they were grown? would ye stay for them from having husbands? nay, my daughters; for it grieveth me much for your sakes that the hand of the LORD is gone out against me. |
| 14 De gav sig da igen til at græde højt, og Orpa kyssede sin svigermoder, men Rut klyngede sig til hende. | 14 Da opløftre de deres Røst /oc græde end meere / oc Orpa tyske sin Huusbondis Moders / men Ruth holte fast ved hende. | 14 And they lifted up their voice, and wept again: and Orpah kissed her mother in law; but Ruth clave unto her. |
| 15 Da sagde hun: »Se, din svigerinde er vendt tilbage til sit folk og sin Gud; vend du også tilbage og følg din svigerinde!« | 15 Da sagde hun: See / djn Svogerste hafver vendt sig tilbage til sit Folck oc til sin Gud / Vende oc du dig om efter djn Svogerske. | 15 And she said, Behold, thy sister in law is gone back unto her people, and unto her gods: return thou after thy sister in law. |
| 16 Men Rut svarede: »Nød mig ikke til at forlade dig og vende tilbage! Nej, hvor du går hen, der vil jeg gå hen, og hvor du tager bolig, der vil jeg tage bolig; dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud; | 16 Oc Ruth sagde: Bved mig icke saa hart / ad jeg skulde forlade dig / ad gaa fra dig: Thi ihvort du gaar hen / (djd) vil jeg gaa / oc hvor du blifver / (der) blifver jeg: Dit Folck (er) mit Folck / oc djn Gud (er) mjn Gud. | 16 And Ruth said, Entreat me not to leave thee, or to return from following after thee: for whither thou goest, I will go; and where thou lodgest, I will lodge: thy people shall be my people, and thy God my God: |
| 17 hvor du dør, der vil jeg dø, og der vil jeg jordes. Herren ramme mig både med det ene og det andet: Kun døden skal skille os ad!« | 17 Hvor som du døør / dser døør oc jeg / oc der vil jeg oc begrafvis / HErren giøre mig saa / oc end saa om icke Døden (alleene) skal skille dig oc mig ad. | 17 Where thou diest, will I die, and there will I be buried: the LORD do so to me, and more also, if ought but death part thee and me. |
| 18 da No'omi så, at det var hendes faste vilje at drage med hende. holdt hun op at tale til hende derom, | 18 Der hun nu saa / ad hun hafde fattit i Sinde ad gaa med hende / da lood hun af ad tale til hende. | 18 When she saw that she was stedfastly minded to go with her, then she left speaking unto her. |
| 19 og de drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da de kom til Betlehem, blev der røre i hele byen, og kvinderne sagde: »Er det No'omi?« | 19 Oc de ginge begge indtil de komme til Bethlehem: Oc det skeede der de komme til Bethlehem / da opørdis den gandske Stad ofver dem / oc de sagde: Er denne Naomi? | 19 So they two went until they came to Bethlehem. And it came to pass, when they were come to Bethlehem, that all the city was moved about them, and they said, Is this Naomi? |
| 20 Men hun sagde til dem: »Kald mig ikke No'omi; kald mig Mara«, thi den almægtige har voldet mig megen bitter smerte! | 20 Oc hun sgde til dem: Kalder mig icke Naomi / kalder mig Mara / thi den Allmæctigste hafver giort det saare beest for mig. | 20 And she said unto them, Call me not Naomi, call me Mara: for the Almighty hath dealt very bitterly with me. |
| 21 Rig drog jeg herfra, og fattig har Herren ført mig tilbage. Hvorfor kalder I mig No'omi, når Herren har vidnet imod mig og den almægtige tilskikket mig ulykke?« | 21 Jeg foor fuld bort / men HErren hafver ført mig tom hiem igien: Hvi skulde J da kalde mig Naomi? Efterdi HErren hafver vudnit mod mig / oc den Allmæctigste farit ilde med mig?` | 21 I went out full, and the LORD hath brought me home again empty: why then call ye me Naomi, seeing the LORD hath testified against me, and the Almighty hath afflicted me? |
| 22 således vendte No'omi tilbage fra moabiternes land tillige med sin sønnekone, moabiterinden Rut, og de kom til Betlehem først på byghøsten. | 22 Saa kom Naomi igien oc Ruth den Moabitiske / hendis Søns Qvinde / kom oc med hende / af Moabiternes Land / oc de komme til Bethlehem først i Byghøsten. | 22 So Naomi returned, and Ruth the Moabitess, her daughter in law, with her, which returned out of the country of Moab: and they came to Bethlehem in the beginning of barley harvest. |