Prædikerens bog 10 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Døde fluer gør salveblanderens olie stinkende, lidt dårskab ødelægger visdommens værd. | 1 X. Cap. SOm døøde Fluer de kunde giøre ad en Apoteckers Salve stincker / ja forderfvis : (saa kand) en liden Daarlighed forderfve den som er dyrebar for Vjsdoms oc Æres skyld. | 1 Dead flies cause the ointment of the apothecary to send forth a stinking savour: so doth a little folly him that is in reputation for wisdom and honour. |
2 Den vise har sin forstand tilhøjre, tåben har sin til venstre, | 2 Den Vjsis Hierte er hos hans høyre Sjde : | 2 A wise man's heart is at his right hand; but a fool's heart at his left. |
3 hvor dåren end færdes, svigter hans forstand, og han røber for alle, at han er en dåre. | 3 Ja oc naar Daaren vandrer paa Veyen / oc siger en hver ad hand er en Daare. | 3 Yea also, when he that is a fool walketh by the way, his wisdom faileth him, and he saith to every one that he is a fool. |
4 Når en herskers vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din plads; thi sagtmodighed hindrer store synder. | 4 Om Regentens Mod kommer op ofver dig / da forlad icke din Sted / Thi den som lader af / giør ad stoore Synder hvile sig. | 4 If the spirit of the ruler rise up against thee, leave not thy place; for yielding pacifieth great offences. |
5 Der er et onde, jeg så under solen; det ser ud som et misgreb af ham, som har magten: | 5 Der er end en ulycke til (som ejg saa under Solen / som en Forteelse der udkommer fra den der regierer. | 5 There is an evil which I have seen under the sun, as an error which proceedeth from the ruler: |
6 Dårskab sættes i højsædet, nederst sidder de rige. | 6 Ad en Daare er sat i stoor Høyhed / men de Rjge maa sidde nedrig. | 6 Folly is set in great dignity, and the rich sit in low place. |
7 Trælle så jeg højt til hest og høvdinger til fods som trælle. | 7 Jeg saa Trælle paa hefte : Oc Fyrster gaa til Fods som Trælle paa Jorden. | 7 I have seen servants upon horses, and princes walking as servants upon the earth. |
8 Den, som graver en grav, falder selv deri; den, som nedbryder en mur, ham bider en slange; | 8 Den som grafver en Graf / skal falde i den / oc hvo der sønderbryder et Giærde / hannem skal en Slange bide. | 8 He that diggeth a pit shall fall into it; and whoso breaketh an hedge, a serpent shall bite him. |
9 den, som bryder sten, kan såre sig på dem; den, som kløver træ, er i fare. | 9 Hvo som velster Steene bort / hand skal hafve umage med den : hvo der kløfver Træ / hand skal komme fare der ved. | 9 Whoso removeth stones shall be hurt therewith; and he that cleaveth wood shall be endangered thereby. |
10 Når øksen er sløv og dens æg ej hvæsses, må kraft lægges i; men den dygtiges fortrin er visdom. | 10 Naar Jernet blifver fløft / oc hand icke hoeffer det / da maa hand siden hafve meere Styrcke der til ; men vjsdom er nyttig til ad giøre en Ting ret. | 10 If the iron be blunt, and he do not whet the edge, then must he put to more strength: but wisdom is profitable to direct. |
11 Bider en slange, før den besværges, har besværgeren ingen gavn af sin kunst. | 11 Der som Slangen bider / naar mand icke kiuser den med Liud / da gafner det intet siden / ade den hafver Tunge. | 11 Surely the serpent will bite without enchantment; and a babbler is no better. |
12 Ord fra vismands mund vinder yndest, en dåres læber bringer ham våde; | 12 Ordene af en Vjsis Mund / ere yderligere : Men en Daaris Læbe skulle opsluge hannem self. | 12 The words of a wise man's mouth are gracious; but the lips of a fool will swallow up himself. |
13 hans tale begynder med dårskab og ender med den værste galskab. | 13 hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed : Oc hans Munds Ende er en ond Galenskab. | 13 The beginning of the words of his mouth is foolishness: and the end of his talk is mischievous madness. |
14 Tåben bruger mange ord. Ej ved mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans død skal ske, hvo siger ham det? | 14 En Daare hafver vel mange Ord : (men) Mennisket kand icke vide hvad der skee skal : Oc hvo kand forkynde hannem hvad der skal skee efter hannem? | 14 A fool also is full of words: a man cannot tell what shall be; and what shall be after him, who can tell him? |
15 Dårens flid gør ham træt, thi end ikke til bys ved han vej. | 15 Daarers Arbyde skal blifve suurt for hver af dem / efterdi de icke vide ad gaa til By. | 15 The labour of the foolish wearieth every one of them, because he knoweth not how to go to the city. |
16 Ve dig, du land, hvis konge er en dreng og hvis fyrster holder gilde ved gry. | 16 Vee dig Land / hvis Konge er et barn : oc hvis Førster ville ære tjlig. | 16 Woe to thee, O land, when thy king is a child, and thy princes eat in the morning! |
17 Held dig; du land, hvis konge er ædelbåren, hvis fyrster holder gilde til sømmelig tid som mænd og ikke som drankere. | 17 Saligt est du Land / hvis Knge er sødt af de Ædle : Oc hvis Førster ville æde i Tjde til Styrcke / oc icke til Druckenskab. | 17 Blessed art thou, O land, when thy king is the son of nobles, and thy princes eat in due season, for strength, and not for drunkenness! |
18 Ved ladhed synker bjælkelaget; når hænderne slappes, drypper det i huset. | 18 Ved Ladhed siuncke Velckene / oc naar mand lader Hænder falde / skal Huuset drybe. | 18 By much slothfulness the building decayeth; and through idleness of the hands the house droppeth through. |
19 Til morskab holder man gæstebud, og vin gør de levende glade; men penge skaffer alt til veje. | 19 Mand giør Maaltjder til ad lee / Oc Vjnen / glæder de lefvende : Oc Penninge bestyrcker altidng. | 19 A feast is made for laughter, and wine maketh merry: but money answereth all things. |
20 End ikke i din tanke må du bande en konge, end ikke i dit sovekammer en, som er rig; thi himlens fugle kan udsprede ordet, de vingede røbe, hvad du siger. | 20 Band icke Kongen endoc i dine Tancker / oc hand like en Rjg i dine inderste Sengekamre : Thi en Fugle under Himmelen kand føre røsten frem / oc den som hafver Vinger / kand forkynde det. | 20 Curse not the king, no not in thy thought; and curse not the rich in thy bedchamber: for a bird of the air shall carry the voice, and that which hath wings shall tell the matter. |