Ordsprogenes bog 23 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Når du sidder til bords hos en stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig, | 1 XXIII. Cap. NAar du sidder ad æde med en HErre / saa merck flittigt hvad du hafver for dig. | 1 When thou sittest to eat with a ruler, consider diligently what is before thee: |
| 2 og sæt dig en kniv på struben, i fald du er alt for sulten. | 2 Oc sæt en Knjf i din Strube / om du elst i Lyste. | 2 And put a knife to thy throat, if thou be a man given to appetite. |
| 3 Attrå ikke hans lækre retter, thi det er svigefuld kost. | 3 Ynske dig icke hans velsmagende Mad : thi det er falsk Brød. | 3 Be not desirous of his dainties: for they are deceitful meat. |
| 4 Slid dig ikke op for at vinde dig rigdom, brug ej din forstand dertil! | 4 giør dig icke umage ad blifver rjg : hold op fra din Vittighed. | 4 Labour not to be rich: cease from thine own wisdom. |
| 5 Skal dit blik flyve efter den uden at finde den? visselig gør den sig vinger som ørnen, der flyver mod himlen. | 5 Skulde du lade dine Øyne skue til det / som icke blifve ved: thi det skal visseligen giøre sig vinger / som en ørn der fluer til Himmelen. | 5 Wilt thou set thine eyes upon that which is not? for riches certainly make themselves wings; they fly away as an eagle toward heaven. |
| 6 Spis ej den misundeliges brød, attrå ikke hans lækre retter; | 6 Æd icke Brød hos en afvinds fuld / oc ynske dig icke hans gode Mad; | 6 Eat thou not the bread of him that hath an evil eye, neither desire thou his dainty meats: |
| 7 thi han sidder med karrige tanker; han siger til dig: »spis og drik!« men hans hjerte er ikke med dig. | 7 Thi lige som hand skatter dig i sit Hierte / saa er det hand skal sige til dig : Æd oc drick / men hans Hierte er icke med dig. | 7 For as he thinketh in his heart, so is he: Eat and drink, saith he to thee; but his heart is not with thee. |
| 8 Den bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre ord. | 8 Din Mund fuld som du hafver ædit / den skalt du udspy / Oc du skalt forderfve dine skiøne Ord. | 8 The morsel which thou hast eaten shalt thou vomit up, and lose thy sweet words. |
| 9 Tal ikke for tåbens ører, thi din kloge tale agter han ringe. | 9 Tal icke for Daarens Øren : Thi hand foracter din Talis Klogskab | 9 Speak not in the ears of a fool: for he will despise the wisdom of thy words. |
| 10 Flyt ej ældgamle skel, kom ikke på faderløses mark; | 10 Sæt icke tilbage det gamle Landmercke : Oc gack icke paa de Faderløses Agger. | 10 Remove not the old landmark; and enter not into the fields of the fatherless: |
| 11 thi deres løser er stærk, han fører deres sag imod dig. | 11 Thi deres Løsere er mæctig : hand skal udføre deres Sag imod dig. | 11 For their redeemer is mighty; he shall plead their cause with thee. |
| 12 Vend dit hjerte til tugt, dit øre til kundskabs ord. | 12 Lad dit Hierte komme til Tuct : Oc dine Ørne til Forstands Tale | 12 Apply thine heart unto instruction, and thine ears to the words of knowledge. |
| 13 Spar ej drengen for tugt; når du slår ham med riset, undgår han døden; | 13 Lad icke af ad tucte den unge : Thi der som du slar hannem med Rjset / da døøer hand icke der af. | 13 Withhold not correction from the child: for if thou beatest him with the rod, he shall not die. |
| 14 du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra dødsriget. | 14 Du skalt sla hannem med Rjset / oc udfrj hans Siæl fra Helfvede. | 14 Thou shalt beat him with the rod, and shalt deliver his soul from hell. |
| 15 Min søn, er dit hjerte viist, så glæder mit hjerte sig også, | 15 Min Søn / der som dit Hierte er vjst / da skal mit Hierte glæde sig / ja jeg (self.) | 15 My son, if thine heart be wise, my heart shall rejoice, even mine. |
| 16 og mine nyrer jubler, når dine læber taler, hvad ret er! | 16 Oc mine Nyre skulle fryde sig / naar dine læbe tale oprictige Ting. | 16 Yea, my reins shall rejoice, when thy lips speak right things. |
| 17 Dit hjerte være ikke skinsygt på syndere, men stadig ivrigt i Herrens frygt; | 17 Dit Hierte skal icke være nidkier mod Synderne : men (holde sig) hver Dag i HErrens Fryct. | 17 Let not thine heart envy sinners: but be thou in the fear of the LORD all the day long. |
| 18 en fremtid har du visselig da, dit håb bliver ikke til intet. | 18 Thi / sandelig / der er noget her efter ad forvente:) oc dit Haab skal icke afhuggis | 18 For surely there is an end; and thine expectation shall not be cut off. |
| 19 Hør, min søn, og bliv viis, lad dit hjerte gå den lige vej. | 19 Hør du min Søn / oc blif vjs : Oc styr dit Hierte paa Veyen. | 19 Hear thou, my son, and be wise, and guide thine heart in the way. |
| 20 Hør ikke til dem, der svælger i vin, eller dem, der frådser i kød; | 20 Vær icke iblandt Vjndranckere / blant Kiødfraadsere for sig : | 20 Be not among winebibbers; among riotous eaters of flesh: |
| 21 thi dranker og frådser forarmes, søvn giver lasede klæder. | 21 Thi en Dranckere oc en Fraadsere skal blifve arm : Oc Søfn skal giøre / ad en bær refne Klæder. | 21 For the drunkard and the glutton shall come to poverty: and drowsiness shall clothe a man with rags. |
| 22 Hør din fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle moder! | 22 Lyd din Fader ad / som aflede dig : oc forsmaa icke din Moder / naar hun blifver gammel. | 22 Hearken unto thy father that begat thee, and despise not thy mother when she is old. |
| 23 Køb sandhed og sælg den ikke, visdom, tugt og forstand. | 23 Kiøb Vjsdom oc Tuct / oc Vittighed. | 23 Buy the truth, and sell it not; also wisdom, and instruction, and understanding. |
| 24 Den retfærdiges fader jubler; har man avlet en vismand, glædes man ved ham; | 24 Den Rætferdigis Fader skal stoorligen fryde sig : den som afler en vjs (Søn) skal oc glædis ved hannem | 24 The father of the righteous shall greatly rejoice: and he that begetteth a wise child shall have joy of him. |
| 25 din fader og moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble! | 25 Lad din Fader oc din Moder glædis : oc lad hende fryde sig som født sig. | 25 Thy father and thy mother shall be glad, and she that bare thee shall rejoice. |
| 26 Giv mig dit hjerte, min søn, og lad dine øjne synes om mine veje! | 26 Min Søn / gif mig dit Hierte : Oc lad dine Øyne bevare vel mine Veye. | 26 My son, give me thine heart, and let thine eyes observe my ways. |
| 27 Thi en bundløs grav er skøgen, den fremmede kvinde, en snæver brønd; | 27 Thi en Hoor er en dyb graf : oc en fremmed (Qvinde) en snefor Brønd. | 27 For a whore is a deep ditch; and a strange woman is a narrow pit. |
| 28 ja, som en stimand ligger hun på lur og øger de troløses tal blandt mennesker. | 28 Ja hun ligger paa luur / som efter Rof : oc giør end flere fortrædeligere iblandt Menniske. | 28 She also lieth in wait as for a prey, and increaseth the transgressors among men. |
| 29 Hvem har ak, og hvem har ve, hvem har kiv, og hvem har klage? Hvem har sår uden grund, hvem har sløve øjne? | 29 Hvem vederfaris Vee? Hvem Fattigdom? Hvem Trætte? Hvem Knur? Hvem Saar uden Sag? Hvem røde Øyne? | 29 Who hath woe? who hath sorrow? who hath contentions? who hath babbling? who hath wounds without cause? who hath redness of eyes? |
| 30 De, som sidder sent over vinen, som kommer for at smage den stærke drik. | 30 Dem som blifve længe hos Vjn : som komme ad søge efter det som iskenckis. | 30 They that tarry long at the wine; they that go to seek mixed wine. |
| 31 Se ikke til vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i bægeret; den glider så glat, | 31 See icke til vjn / naar den er saa rød / naar den staar saa skøn i Beggeret / oc flunis ad vil handle ræt. | 31 Look not thou upon the wine when it is red, when it giveth his colour in the cup, when it moveth itself aright. |
| 32 men bider til sidst som en slange og spyr sin gift som en øgle; | 32 I det sidste der af skal den bjde som en Slange / Oc stinge som en Basilisk. | 32 At the last it biteth like a serpent, and stingeth like an adder. |
| 33 dine øjne skuer de sælsomste ting, og bagvendt taler dit hjerte; | 33 Dine Øyne skulle (saa) see fremmede (Qvinder:) oc dit Hierte tale vrange Ting | 33 Thine eyes shall behold strange women, and thine heart shall utter perverse things. |
| 34 du har det, som lå du midt i havet, som lå du oppe på en mastetop. | 34 Oc du skalt blifve som en der ligger midt i Hafvet / Oc som den der sofver ofven paa Masken. | 34 Yea, thou shalt be as he that lieth down in the midst of the sea, or as he that lieth upon the top of a mast. |
| 35 »De slog mig, jeg følte ej smerte, gav mig hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til vinen!« | 35 De slo mig (skalt du sige) det giorde mig icke ont / de stødte mig / jeg fant det icke : Naar skal jeg opvogne ? skalt jeg giøre det meere? Jeg skal søge den endnu. | 35 They have stricken me, shalt thou say, and I was not sick; they have beaten me, and I felt it not: when shall I awake? I will seek it yet again. |