Mattæusevangeliet 18 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 I den samme stund kom disciplene hen til Jesus og sagde: »Hvem er mon den største i Himmeriget?« | 1 XVIII.Capitel PAa den samme Stund / ginge Disciplene til JEsum / oc sagde / Hvo er den første i Himmerigis Rige? | 1 At the same time came the disciples unto Jesus, saying, Who is the greatest in the kingdom of heaven? |
| 2 Da kaldte han på et lille barn, stillede det midt iblandt dem | 2 Oc JEsus kalde et Barn til sig / oc stillede det midt iblandt dem. | 2 And Jesus called a little child unto him, and set him in the midst of them, |
| 3 og sagde: »Sandelig siger jeg eder: hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. | 3 Oc sagde / Sandelig siger jeg eder / Uden saa er / ad I omvende eder / oc vorde som Børn / da komme I icke ind i Himmerigis Rige. | 3 And said, Verily I say unto you, Except ye be converted, and become as little children, ye shall not enter into the kingdom of heaven. |
| 4 Den der altså vil ydmyge sig og blive som dette barn, han er den største i Himmeriget. | 4 Derfor / hvo som sig self fornedrer / som dette barn / hand er den første i Himmerigis Rige. | 4 Whosoever therefore shall humble himself as this little child, the same is greatest in the kingdom of heaven. |
| 5 Og den, der tager imod et sådant barn for mit navns skyld, tager imod mig. | 5 Oc hvo som annamme saadant et Barn i mit Nafn / hand annammer mjg. | 5 And whoso shall receive one such little child in my name receiveth me. |
| 6 Men den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb. | 6 Men hvo som forarger een af disse smaa / som troe paa mig / hannem er det bedre / ad der var hengd en Møllesteen om hans Hals / oc hand var senkt i Haffens dybhed. | 6 But whoso shall offend one of these little ones which believe in me, it were better for him that a millstone were hanged about his neck, and that he were drowned in the depth of the sea. |
| 7 Ve verden for forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at forargelser kommer, dog, ve det menneske, ved hvem forargelsen kommer! | 7 Væ Verden for forargelsis skyld / Thi det er fornøden / ad Forargelser skulle komme / dog væ det Menniske / ved hvilcked Forargelsen kommer. | 7 Woe unto the world because of offences! for it must needs be that offences come; but woe to that man by whom the offence cometh! |
| 8 Men hvis din hånd eller din fod forarger dig, så hug den af og kast den fra dig! det er bedre for dig at gå ind til livet vanfør eller halt end at kastes i den evige ild med begge hænder og begge fødder i behold. | 8 Men dersom din Haand eller diu Food forarger dig / (da) hug dem af / oc kast fra dig. Det er dig bedre / ad du gaar halt ind i ljfvet / eller en Krøbling / end ad du hafver to Hænder eller to Fødder / oc kastis i den Ævige Ild. | 8 Wherefore if thy hand or thy foot offend thee, cut them off, and cast them from thee: it is better for thee to enter into life halt or maimed, rather than having two hands or two feet to be cast into everlasting fire. |
| 9 Og hvis dit øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig! det er bedre for dig at gå enøjet ind til livet end at kastes i Helvedes ild med begge øjne i behold. | 9 Oc der som dit Øye forarger dig / (da) rjf det ud / oc kast fra dig. Det er dig bedre / ad du gaar ind i Ljfvet med eet Øye / end ad du hafver to Øyen / oc kastis i Helfvedis Ild. | 9 And if thine eye offend thee, pluck it out, and cast it from thee: it is better for thee to enter into life with one eye, rather than having two eyes to be cast into hell fire. |
| 10 Se til, at I ikke ringeagter en af disse små; thi jeg siger jer: deres engle i Himmelen ser altid min himmelske Faders ansigt. | 10 Seer til / ad I icke foracte een af disse smaa: Thi jeg siger eder / eres engle i Himlene see altjd mjn Faders Ansict / som (er) i Himlene. | 10 Take heed that ye despise not one of these little ones; for I say unto you, That in heaven their angels do always behold the face of my Father which is in heaven. |
| 11 Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte. | 11 Thi Menniskens Søn er Kommen / giøre det saligt / som var fortabt. | 11 For the Son of man is come to save that which was lost. |
| 12 Hvad mener I? Hvis et menneske har hundrede får, og et af dem farer vild, vil han så ikke forlade de nioghalvfems oppe på bjergene og gå ud og lede efter det, der fo'r vild? | 12 Hvad tyckis eder? Om et Menniske hafde hundrede Faar / oc eet af dem foor vild? Forlader hand icke da de nj oc halffemtesinds tive / oc gaar paa Biergene / oc leder efter det som var farit vild? | 12 How think ye? if a man have an hundred sheep, and one of them be gone astray, doth he not leave the ninety and nine, and goeth into the mountains, and seeketh that which is gone astray? |
| 13 Og lykkes det ham at finde det, sandelig siger jeg eder: han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, som ikke er faret vild. | 13 Oc hender det sig saa / ad hand finder det / sandelig siger jeg eder / ad hand glæder sig ofver det / mere end ofver de nj oc halfemtesinds tive / som icke fore vild. | 13 And if so be that he find it, verily I say unto you, he rejoiceth more of that sheep, than of the ninety and nine which went not astray. |
| 14 Således er det ikke jeres himmelske Faders vilje, at en eneste af disse små skal fortabes. | 14 Saa er oc icke eders Faders Villie som er i himlene / at een af disse smaa skal fortabis. | 14 Even so it is not the will of your Father which is in heaven, that one of these little ones should perish. |
| 15 Hvis din broder forsynder sig, så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne. Hører han dig, så har du vundet din broder. | 15 Men om din Broder synder mod dig / da gack hen / oc straf hannem imellem dig oc hannem aleene: Hører hand dig / da hafver du vundit din Broder. | 15 Moreover if thy brother shall trespass against thee, go and tell him his fault between thee and him alone: if he shall hear thee, thou hast gained thy brother. |
| 16 Men hører han dig ikke, så tag endnu én eller to med dig, for at enhver sag kan blive afgjort efter to eller tre vidners udsagn.« | 16 Men hører hand icke / da tag endnu een eller to med dig / paa det ald Sagen skal blifve fast / i to eller tre Bidners mund. | 16 But if he will not hear thee, then take with thee one or two more, that in the mouth of two or three witnesses every word may be established. |
| 17 Men er han dem overhørig, da sig det til menigheden, men er han også menigheden overhørig, så lad ham være for dig som en hedning og en tolder. | 17 Men hører hand dennem icke / da sig det for Meenigheden. Men hører hand oc icke Meenigheden / da holt hand for en Hedning oc Toldere. | 17 And if he shall neglect to hear them, tell it unto the church: but if he neglect to hear the church, let him be unto thee as a heathen man and a publican. |
| 18 Sandelig siger jeg eder: hvad I binder på jorden, det skal være bundet i Himmelen; og hvad I løser på jorden, det skal være løst i Himmelen. | 18 Sandelig siger jeg eder / Hvadsomheldst I binde paa Jorden / skal være bundet i Himmelen: Oc hvadsomheldst I løste paa Jorden / skal være løst i Himmelen. | 18 Verily I say unto you, Whatsoever ye shall bind on earth shall be bound in heaven: and whatsoever ye shall loose on earth shall be loosed in heaven. |
| 19 Fremdeles siger jeg eder, at hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få fra min himmelske Fader. | 19 Atter siger jeg eder / Ad dersom to af eder blifve eens paa Jorden / hvor om det er / ad de ville bede / (det) skal vederfaris dem / af min Fader / som er i Himlene. | 19 Again I say unto you, That if two of you shall agree on earth as touching any thing that they shall ask, it shall be done for them of my Father which is in heaven. |
| 20 Thi hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, der er jeg midt iblandt dem.« | 20 Thi ad hvor som to eller tre ere forsamlede i mit Nafn / der er jeg midt iblant dem. | 20 For where two or three are gathered together in my name, there am I in the midst of them. |
| 21 Da kom Peter hen og sagde til ham: »Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? er syv gange nok?« | 21 Da gick Peder frem til hannem / oc sagde / HErre / hvor ofte skal jeg forlade min Broder / som synder imod mig? Er det nock siu gange? | 21 Then came Peter to him, and said, Lord, how oft shall my brother sin against me, and I forgive him? till seven times? |
| 22 Jesus siger til ham: »Jeg siger dig: ikke syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv gange. | 22 Jesus siger til hannem / Jeg siger dig icke end til siu gange / men end til halfierdesindstive gange siu gange. | 22 Jesus saith unto him, I say not unto thee, Until seven times: but, Until seventy times seven. |
| 23 Derfor er det med Himmeriget som med en konge, der ville gøre regnskabet op med sine tjenere. | 23 Derfor er Himmerigis Rige lignet ved et Menniske (som var) en Konge / som vilde holde Regnskab med sine Tienere. | 23 Therefore is the kingdom of heaven likened unto a certain king, which would take account of his servants. |
| 24 Da han begyndte på opgørelsen, blev en, der skyldte ham ti tusinde talenter, ført frem for ham. | 24 Men der hand begynte ad regne / kom een for hannem / som var tj tusinde Pund skyldig. | 24 And when he had begun to reckon, one was brought unto him, which owed him ten thousand talents. |
| 25 Og da han ikke havde noget at betale med, bød hans herre, at han og hans hustru og børn og hele hans ejendom skulle sælges, og gælden betales. | 25 Men der hand hafde nu icke ad betale med / da bød Herren hannem ad sellies / oc hans Hustru oc Børn / oc alt det hand hafde / oc tilbad / oc betalis. | 25 But forasmuch as he had not to pay, his lord commanded him to be sold, and his wife, and children, and all that he had, and payment to be made. |
| 26 Da kastede tjeneren sig ned for ham, bønfaldt ham og sagde: »Hav tålmodighed med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen« | 26 Men Tieneren falt ned / oc tilbad hannem / oc sagde / Herre / vær langmodig med mig / oc jeg vil betale dig altsammen. | 26 The servant therefore fell down, and worshipped him, saying, Lord, have patience with me, and I will pay thee all. |
| 27 Da ynkedes den tjeners herre inderligt over ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. | 27 Da ynckedis inderlig samme Tieneris Herre (ofver hannem) oc hand gaf hannem løs / oc forlad hannem Gielden. | 27 Then the lord of that servant was moved with compassion, and loosed him, and forgave him the debt. |
| 28 Men da tjeneren gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer; og han greb ham i struben og sagde: »Betal, hvad du skylder! « | 28 Men den samme Tienere gick hen ud / oc fandt een af sine Medtienere / som var hannem hundrede Pendinge skyldig: Oc hand greb fat paa hannem / oc vilde qvæle hannem / oc sagde: Betal mig det du est skyldig. | 28 But the same servant went out, and found one of his fellowservants, which owed him an hundred pence: and he laid hands on him, and took him by the throat, saying, Pay me that thou owest. |
| 29 Da kastede hans medtjener sig ned for ham, bad ham og sagde: »Hav tålmodighed med mig, så vil jeg betale dig.« | 29 Da falt hans Medtienere ned for hans Fødder / oc bad hannem / oc sagde / Vær langmodig med mig / jeg vil betale dig altsammen. | 29 And his fellowservant fell down at his feet, and besought him, saying, Have patience with me, and I will pay thee all. |
| 30 Men det ville han ikke; derimod gik han hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han betalte, hvad han skyldte ham. | 30 Men hand vilde icke: Men gick hen / oc kaste hannem i Fængsel / indtil hand betalde det hand var skyldig. | 30 And he would not: but went and cast him into prison, till he should pay the debt. |
| 31 Da nu hans medtjenere så, hvad der gik for sig, blev de meget bedrøvede og kom og fortalte deres herre alt, hvad der var foregået. | 31 Men der hans Medtienere saae det som skeet var / blefve de saare bedrøfvede / oc de komme / oc obenbarede for deres Herre / alt det som skeet var. | 31 So when his fellowservants saw what was done, they were very sorry, and came and told unto their lord all that was done. |
| 32 Da kalder hans herre ham for sig og siger: »Du onde tjener! al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. | 32 Da kaldede hans Herre hannem for / oc siger til hannem / Du onde Tienere / all den gield forlod jeg dig / fordi du badst mig: | 32 Then his lord, after that he had called him, said unto him, O thou wicked servant, I forgave thee all that debt, because thou desiredst me: |
| 33 Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg havde forbarmet mig over dig!« | 33 Burde dig da icke ocsaa ad forbarme dig ofver djn Medtienere / ligesom je oc hafver forbarmit mig ofver dig? | 33 Shouldest not thou also have had compassion on thy fellowservant, even as I had pity on thee? |
| 34 Og hans herre blev vred og overgav ham til bøddelknægtene, indtil han fik betalt alt det, han skyldte ham. | 34 Oc hans Herre blef vred / oc antvordede hannem dem for pjne / indtil hand betalde atsammen det hand var hand skyldig. | 34 And his lord was wroth, and delivered him to the tormentors, till he should pay all that was due unto him. |
| 35 Sådan skal også min himmelske Fader gøre med jer, hvis ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sin broder.« | 35 Saa skal oc mjn Himmelske Fader giøre mod eder / om I icke forlade af eders Hierter / hver sin Broder deres brøst. | 35 So likewise shall my heavenly Father do also unto you, if ye from your hearts forgive not every one his brother their trespasses. |