Mattæusevangeliet 13 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Samme dag gik Jesus hjemmefra og satte sig ved søen. | 1 XIII. Capitel. MEn den samme Dag gick JEsus af Huuset / oc sætte sig hos Hafvet. | 1 The same day went Jesus out of the house, and sat by the sea side. |
| 2 Og store folkeskarer samlede sig om ham, så han gik ombord i en båd og satte sig, mens hele folkeskaren stod inde på bredden. | 2 Oc der forsamledis meget Folck til hannem / saa ad hand sigede i Skibet / oc sad / oc alt Folcket stod paa Hafsbredden. | 2 And great multitudes were gathered together unto him, so that he went into a ship, and sat; and the whole multitude stood on the shore. |
| 3 Så talte han meget til dem i lignelser og sagde: »Se, en sædemand gik ud for at så. | 3 Oc hand talde meget til dem ved Lignelser / oc sagde: See / der gick en Sædmand ud ad saa. | 3 And he spake many things unto them in parables, saying, Behold, a sower went forth to sow; |
| 4 Og som han såede, faldt noget på vejen; og fuglene kom og åd det op. | 4 Oc i det hand saade / falt noget hos Veyen / oc Fule komme / oc aade det op. | 4 And when he sowed, some seeds fell by the way side, and the fowls came and devoured them up: |
| 5 Noget faldt på stengrund, hvor det ikke havde megen jord, og det kom straks op, fordi det ikke havde dyb jord; | 5 Men noget faldt paa Steengrund / der som det hafde icke megen Jord / oc voxte snart op / fordi ad det hafde icke dyb Jord: | 5 Some fell upon stony places, where they had not much earth: and forthwith they sprung up, because they had no deepness of earth: |
| 6 men da solen steg, blev det svedet, og det visnede, fordi det manglede rod. | 6 Men der Solen gick op / blef det forbrent / oc for det hafde icke rod / visnede det. | 6 And when the sun was up, they were scorched; and because they had no root, they withered away. |
| 7 Noget faldt iblandt tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. | 7 Men noget falt iblant Torne / oc Tornene voxte op / oc qvalde det. | 7 And some fell among thorns; and the thorns sprung up, and choked them: |
| 8 Og noget faldt i god jord og bar frugt, noget hundrede, noget tresindstyve og noget tredive fold. | 8 Men noget falt i god Jord / oc bar Fruct / Noget hundrede fold / men noget trysindstive fold / men noget tredive fold. | 8 But other fell into good ground, and brought forth fruit, some an hundredfold, some sixtyfold, some thirtyfold. |
| 9 Den, som har øren, han høre!« | 9 Hvo som hafver Øren ad høre med / hand høre. | 9 Who hath ears to hear, let him hear. |
| 10 Da kom disciplene hen og spurgte ham: »Hvorfor taler du til dem i lignelser?« | 10 Oc Disciplene ginge til hannem / oc sagde: Hvi taler du til dem ved Lignelser? | 10 And the disciples came, and said unto him, Why speakest thou unto them in parables? |
| 11 Han svarede og sagde til dem: »Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder; men dem er det ikke givet. | 11 Men hand svarde oc sagde / Fordi det er eder gifvet / ad forstaae Himmerigis Hemmelighed / men dennem ere det icke gifvet. | 11 He answered and said unto them, Because it is given unto you to know the mysteries of the kingdom of heaven, but to them it is not given. |
| 12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. | 12 Thi hvo som hafver / hannem skal gifvis / oc hand skal hafve til ofverflod: men hvo som icke hafver / hannem skal Oc tagis fra / det hand hafver. | 12 For whosoever hath, to him shall be given, and he shall have more abundance: but whosoever hath not, from him shall be taken away even that he hath. |
| 13 Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ingenting ser, og hører og dog ingenting hører eller forstår. | 13 Derfor taler jeg til dem ved Lignelser / thi de see icke med seende Øyen / oc høre icke med hørende Øren / oc forstaae icke heller. | 13 Therefore speak I to them in parables: because they seeing see not; and hearing they hear not, neither do they understand. |
| 14 På dem går Esajas' profeti i opfyldelse, når han siger: »I skal høre og høre og dog intet fatte, I skal se og se og dog intet øjne. | 14 Oc i dem fuldkommis Esaiæ Spaadom / som siger: Med hørelse skulle I høre / oc ingenlunde forstaae / oc seendes skulle I see / oc ingenlunde vide. | 14 And in them is fulfilled the prophecy of Esaias, which saith, By hearing ye shall hear, and shall not understand; and seeing ye shall see, and shall not perceive: |
| 15 Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørene og fatte med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem. | 15 Thi dette Folckis Hierte ere blefvet forhærdet / Oc de hafve hørt besværligen med Ørene / Oc tilluckt deres Øyne / ad de skulde icke engang see med Øyene / Oc høre med Ørene / Oc forstaae med Hiertet / oc omvende dem / Oc jeg maatte helbrede dem. | 15 For this people's heart is waxed gross, and their ears are dull of hearing, and their eyes they have closed; lest at any time they should see with their eyes and hear with their ears, and should understand with their heart, and should be converted, and I should heal them. |
| 16 Men salige er jeres øjne, fordi de ser, fordi de hører. | 16 Men salige ere eders Øyen / ad de see / Oc eders Øren / ad de høre. | 16 But blessed are your eyes, for they see: and your ears, for they hear. |
| 17 Thi sandelig siger jeg eder: mange profeter og retfærdige ønskede inderligt at se, hvad I ser, men fik det ikke at se, og at høre, hvad I hører, men fik det ikke at høre. | 17 Thi sandelig siger jeg eder / ad mange Propheter oc Rætfærdige begræde ad see det I see / oc saae det icke / Oc ad høre det I høre / Oc høre det icke. | 17 For verily I say unto you, That many prophets and righteous men have desired to see those things which ye see, and have not seen them; and to hear those things which ye hear, and have not heard them. |
| 18 Så hør nu, hvad der menes med lignelsen om sædemanden. | 18 Saa hører nu den Lignelse om Sædemanden. | 18 Hear ye therefore the parable of the sower. |
| 19 Når nogen hører ordet om Riget og ikke forstår det, så kommer den Onde og river det bort, der er sået i hans hjerte; han er sæden, som blev sået på vejen. | 19 Naar nogen hører Rigens Ord / oc forstaar det icke / da kommer den Onde oc rifver bort / det som er saaed i hans Hierte: Det er den som er saaed hos Veyen. | 19 When any one heareth the word of the kingdom, and understandeth it not, then cometh the wicked one, and catcheth away that which was sown in his heart. This is he which received seed by the way side. |
| 20 Sæden, som blev sået på stengrund, det er ham, der hører ordet og straks tager imod det med glæde. | 20 Men det som er saaet paa Steengrund / er den / som hører Ordet / Oc annamme det strax med glæde: | 20 But he that received the seed into stony places, the same is he that heareth the word, and anon with joy receiveth it; |
| 21 Men han lader det ikke slå rod i sig og holder kun ud til en tid, og når der kommer trængsel eller forfølgelse for ordets skyld, tager han straks anstød. | 21 Men hafver icke rod i sig / Men blifver ved til en tjd: Men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets skyld / strax forargis hand. | 21 Yet hath he not root in himself, but dureth for a while: for when tribulation or persecution ariseth because of the word, by and by he is offended. |
| 22 Sæden, som blev sået iblandt tidsler, det er ham, der hører ordet, men timelig bekymring og rigdommens bedrag kvæler ordet, og det bliver uden frugt. | 22 Men det som er saaet iblandt Torne / er den / som hører Ordet / Oc denne Verdens Omhyggelighed / Oc Rjgdoms besvigelse / qveler Ordet / oc hand bær icke Fruct. | 22 He also that received seed among the thorns is he that heareth the word; and the care of this world, and the deceitfulness of riches, choke the word, and he becometh unfruitful. |
| 23 Men sæden, som blev sået i god jord, det er ham, der hører ordet og forstår det, og som så bærer frugt, hundrede, tresindstyve eller tredive fold.« | 23 Men det som er faaret i god Jord / er den / som hører Ordet / oc forstaar det / oc giør end ocsaa Fruct / Oc noget bær Hundrede fold / men noget tresindstive fold / men noget tredive fold. | 23 But he that received seed into the good ground is he that heareth the word, and understandeth it; which also beareth fruit, and bringeth forth, some an hundredfold, some sixty, some thirty. |
| 24 En anden lignelse fremsatte han for dem og sagde: »Med Himmeriget er det som med en mand, der såede god sæd i sin mark. | 24 Hand sætte dem en anden Lignelse for / oc sagde: Himmerigis Rige lignis ved et Menniske / som saade god Sæd i sin Agger. | 24 Another parable put he forth unto them, saying, The kingdom of heaven is likened unto a man which sowed good seed in his field: |
| 25 Og mens folkene sov, kom hans fjende og såede giftigt rajgræs iblandt hveden og gik bort. | 25 Men der Folckene sofve / kom hanf Fiende / oc saade Klinte mit iblandt Hveeden / oc gick bort. | 25 But while men slept, his enemy came and sowed tares among the wheat, and went his way. |
| 26 Og da kornet voksede op og satte kærne, kunne også rajgræsset ses. | 26 Men der Grøden voxte nu / oc baar Fruct / da fiuntis ocsaa Klinten. | 26 But when the blade was sprung up, and brought forth fruit, then appeared the tares also. |
| 27 Så kom husbondens tjenere til ham og sagde: »Herre, du såede jo god sæd i din mark, hvorfra er da rajgræsset kommet?« | 27 Da ginge Fienerne til Huusbonden / oc sagde til hannem / Herre / Saade du icke god Sæt i djn Agger? Hvor hafver hand da Klinten? | 27 So the servants of the householder came and said unto him, Sir, didst not thou sow good seed in thy field? from whence then hath it tares? |
| 28 Han sagde til dem: »Det har et fjendsk menneske gjort.« Så spørger tjenerne ham: »Vil du da have, at vi skal gå hen og samle det fra?« | 28 Men hand sagde til dem: Det hafver Fienden giort. Da sagde Tienerne til hannem: Vilt du da / ad vi skulle gaae bort / oc luge dem af? | 28 He said unto them, An enemy hath done this. The servants said unto him, Wilt thou then that we go and gather them up? |
| 29 Men han siger: »Nej, for at I ikke, når I samler rajgræsset fra, skal rykke hveden op tillige med det. | 29 Men hand sagde / Ney: Paa det I skulde icke tilljge rycke Hveeden op med / dersom i luge Klinten af. | 29 But he said, Nay; lest while ye gather up the tares, ye root up also the wheat with them. |
| 30 Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: »Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!« | 30 Lader dem baade voxe tilsammen indtil Høsten: Oc naar det er tjd ad høste / vil jeg sige til Høstfolckene: Sancker først Klintene tilsammen / oc binder dem i knippe / ad mand kand opbrende dem: Men samler Hveden sammen i min Lade. | 30 Let both grow together until the harvest: and in the time of harvest I will say to the reapers, Gather ye together first the tares, and bind them in bundles to burn them: but gather the wheat into my barn. |
| 31 En anden lignelse fremsatte han for dem og sagde: »Med Himmeriget er det ligesom med et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. | 31 Hand sætte dem en anden Lignelse for / oc sagde: Himmerigis Rige lignis ved et Seneps Korn / som et Menniske tog / oc saade i sin Agger: | 31 Another parable put he forth unto them, saying, The kingdom of heaven is like to a grain of mustard seed, which a man took, and sowed in his field: |
| 32 Det er mindre end alt andet frø, men når det vokser til, bliver det større end de andre urter, ja bliver til et træ, så himmelens fugle kommer og bygger rede i dets grene.« | 32 Hvilcket er mindst iblandt ald sæd / Men naar det voxer op / da er det først iblandt Madurter / Oc blifver et Træ / ad Himmelens Fule komme / Oc giøre rede / iblandt Greenene / der paa. | 32 Which indeed is the least of all seeds: but when it is grown, it is the greatest among herbs, and becometh a tree, so that the birds of the air come and lodge in the branches thereof. |
| 33 Endnu en lignelse fortalte han dem: »Med Himmeriget er det ligesom med en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, indtil det blev gennemsyret alt sammen.« | 33 Hand sagde dem en anden Lignelse: Himmerigis Rige lignis ved en Surdey / hvilcken en Qvinde tog / oc deignede i tre Maader Meel / indtil det blef aldelis syred. | 33 Another parable spake he unto them; The kingdom of heaven is like unto leaven, which a woman took, and hid in three measures of meal, till the whole was leavened. |
| 34 Alt dette talte Jesus til folke skarerne i lignelser, og uden lignelse talte han intet til dem, | 34 JEsus talde dette altsammen til Folcket ved Lignelser / oc uden Lignelser talde hand intet til dem. | 34 All these things spake Jesus unto the multitude in parables; and without a parable spake he not unto them: |
| 35 for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten, der siger: »Jeg vil åbne min mund med lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra verdens grundlæggelse.« | 35 Ad det skulde fuldkommis / som er sagt ved Propheten / som siger: Jeg vil oplade min Mund i Lignelser / jeg vil udsige det som hafver værit skiult fra Verdens begyndelse. | 35 That it might be fulfilled which was spoken by the prophet, saying, I will open my mouth in parables; I will utter things which have been kept secret from the foundation of the world. |
| 36 Derefter forlod han folkeskarerne og gik hjem. Så kom hans disciple til ham og sagde: »Forklar os lignelsen om det giftige rajgræs på marken!« | 36 . Da forlod JEsus Folcket fra sig / oc kom i Huuset: Oc hans Disciple ginge til hannem / oc sagde: Forklar os den Lignelse om Klinten paa Aggeren. | 36 Then Jesus sent the multitude away, and went into the house: and his disciples came unto him, saying, Declare unto us the parable of the tares of the field. |
| 37 Han svarede og sagde: »Den, som sår den gode sæd, er Menneskesønnen, | 37 Men hand svarde oc sagde til dem: Dem som saar den gode Sæd / det er Menniskens Søn: | 37 He answered and said unto them, He that soweth the good seed is the Son of man; |
| 38 marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn, men rajgræsset er den Ondes børn, | 38 Men Aggeren det er Verden: Men den gode Sæd / ere Rigens Børn: Men Klinten ere den Ondis Børn: | 38 The field is the world; the good seed are the children of the kingdom; but the tares are the children of the wicked one; |
| 39 og fjenden, som såede det, er Djævelen; og høsten er verdens ende; og høstfolkene er engle.« | 39 Men Fienden / som den saade / er Dieflen: Men Høsten er Verdens ende: Men Høstfolckene ere Englene. | 39 The enemy that sowed them is the devil; the harvest is the end of the world; and the reapers are the angels. |
| 40 Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende. | 40 Hvorfor / ligesom Klinten samlis / oc opbrendis med Ild / Saa skal det oc skee i Verdens ende. | 40 As therefore the tares are gathered and burned in the fire; so shall it be in the end of this world. |
| 41 Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed; | 41 Menniskens Søn skal udsende sine Engle / Oc de skulle sancke af hans Rige alle Forargelser / oc dem som giøre uræt: | 41 The Son of man shall send forth his angels, and they shall gather out of his kingdom all things that offend, and them which do iniquity; |
| 42 og de skal kaste dem i ildovnen; der skal være gråd og tænderskæren. | 42 Oc skulle kaste dem i Ildounen / Der skal være Graad oc Tændergnidsel. | 42 And shall cast them into a furnace of fire: there shall be wailing and gnashing of teeth. |
| 43 Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige. Den, som har øren, han høre! | 43 Da skulle de Retferdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Hvo som hafver Øren ad høre med / hand høre. | 43 Then shall the righteous shine forth as the sun in the kingdom of their Father. Who hath ears to hear, let him hear. |
| 44 Med Himmeriget er det ligesom med en skat, der var skjult i en mark, og en mand finder den og holder det hemmeligt, og af glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den mark. | 44 Atter lignis Himmerigis Rige ved et Liggendefæ / som er skiult i en Agger / hvilcket et Menniske fant / oc skiulte det / oc gick hen for glæde / som hand hafde / oc kiøbte den Agger. | 44 Again, the kingdom of heaven is like unto treasure hid in a field; the which when a man hath found, he hideth, and for joy thereof goeth and selleth all that he hath, and buyeth that field. |
| 45 Fremdeles er det med Himmeriget ligesom med en købmand, der søgte efter skønne perler; | 45 Atter lignis Himmerigis Rige ved en Kiøbmand / som søgte efter gode Perler: | 45 Again, the kingdom of heaven is like unto a merchant man, seeking goodly pearls: |
| 46 og da han havde fundet én meget kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den. | 46 Oc der hand fandt en kostelig Perle / gick hand bort / oc solde alt det hand hafde / oc kiøbte den samme. | 46 Who, when he had found one pearl of great price, went and sold all that he had, and bought it. |
| 47 Fremdeles er det med Himmeriget ligesom med et vod, der blev kastet i havet og indfangede fisk af alle slags. | 47 Atter er Himmerigis Rige lige som en Vod / som kastis i Hafvet / oc som samler af allehaande slag: | 47 Again, the kingdom of heaven is like unto a net, that was cast into the sea, and gathered of every kind: |
| 48 Da det blev fuldt, trak man det op på strandbredden og satte sig og samlede de gode sammen i kar, men kastede de ubrugelige ud. | 48 Naar det er fuldt / da drage de det op paa Haafsbredden / oc sidde oc sancke de gode tilsammen i Kar / men de onde kaste de ud. | 48 Which, when it was full, they drew to shore, and sat down, and gathered the good into vessels, but cast the bad away. |
| 49 Således skal det ske ved verdens ende. Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige | 49 Ligesaa skal det gaa til i Verdens ende: Engle skulle udgaae / oc skille de Onde fra de Retfærdige. | 49 So shall it be at the end of the world: the angels shall come forth, and sever the wicked from among the just, |
| 50 og kaste dem i ildovnen; dér skal der være gråd og tænderskæren. | 50 Oc skulle kaste dem i Ildounen / Der skal være Graad oc Tændersgnidsel. | 50 And shall cast them into the furnace of fire: there shall be wailing and gnashing of teeth. |
| 51 Har I forstået alt dette?« »Ja,« svarede de ham. | 51 JEsus siger til dem / Forstode I dette altsammen? De sige til hannem / Ja HErre. Men hand sagde til dem: | 51 Jesus saith unto them, Have ye understood all these things? They say unto him, Yea, Lord. |
| 52 Da sagde han til dem: »Så er da enhver skriftklog, som er oplært for Himmeriget, ligesom en husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit forråd.« | 52 Derfor / hver skriftklog / lærd til Himmerigis Rige / er lige som en Huusbonde / der bærer frem af sit Liggendefæ / ny oc gamle Ting. | 52 Then said he unto them, Therefore every scribe which is instructed unto the kingdom of heaven is like unto a man that is an householder, which bringeth forth out of his treasure things new and old. |
| 53 Og det skete, da Jesus var færdig med at fortælle disse lignelser, drog han bort derfra. | 53 Oc det begaf sig / der JEsus hafde giort ende paa disse Lignelser / gick hand der fra: | 53 And it came to pass, that when Jesus had finished these parables, he departed thence. |
| 54 Og han kom til sin fædreneby og lærte dem i deres synagoge«, så de blev slået af forundring og sagde: »Hvorfra har han denne visdom og de undergørende kræfter? | 54 Oc kom i sit Fædrene land / oc lærde dem i deres Synagoger / Saa ad de oc forundrede dem saare / oc sagde: Hveden hafver denne saadan Vjsdom oc kraftige Gierninger? | 54 And when he was come into his own country, he taught them in their synagogue, insomuch that they were astonished, and said, Whence hath this man this wisdom, and these mighty works? |
| 55 Er han ikke tømmermandens søn? Hedder hans moder ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? | 55 Er hand icke den Tømmermands Søn? Heder icke hans Moder Maria? Oc hans Brødre / Jacob oc Josef / oc Simon oc Judas. | 55 Is not this the carpenter's son? is not his mother called Mary? and his brethren, James, and Joses, and Simon, and Judas? |
| 56 Og hans søstre, bor de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?« | 56 Oc hans Systre / ere de icke alle hos os? Hveden hafver hand da dette altsammen? | 56 And his sisters, are they not all with us? Whence then hath this man all these things? |
| 57 Og de foragedes på ham. Men Jesus sagde til dem: »Intetsteds er en profet så ringeagtet som i sin egen fædrene by og i sit hjem.« | 57 Oc de forargedes pa hannem. Men Jesus sagde til dem: En Prophete er icke foractet / uden i sit eget Fædrene land oc i sit eget Huus. | 57 And they were offended in him. But Jesus said unto them, A prophet is not without honour, save in his own country, and in his own house. |
| 58 Og på grund af deres vantro gjorde han ikke mange undergerninger dér. | 58 Oc hand giorde der icke mange kraftige Gierninger for deres Vantro. | 58 And he did not many mighty works there because of their unbelief. |