Lukasevangeliet 16 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Han sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter, om hvem han under hånden fik at vide, at han ødte hans ejendom. | 1 XVI. Capitel. MEn hand sagde oc til sine Disciple / Der var et rjgt Menniske / som hafde en Huusfoged: Oc hand blef besørgd for hannem / ad hand ødde hans Gods. | 1 And he said also unto his disciples, There was a certain rich man, which had a steward; and the same was accused unto him that he had wasted his goods. |
| 2 Så lod han ham kalde og sagde til ham: »Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, thi du kan ikke længere forvalte godset.« | 2 Oc hand kaldede hannem / oc sagde til hannem / Hvi hører jeg det om dig? Giør Regnskab for din Huusholdning: Thi du kandt icke længere staa Huuset for. | 2 And he called him, and said unto him, How is it that I hear this of thee? give an account of thy stewardship; for thou mayest be no longer steward. |
| 3 Men godsforvalteren tænkte ved sig selv: »Hvad skal jeg dog gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. | 3 Men Huusfogden sagde ved sig self / Hvad skal jeg giøre / efterdi min HErre tager Huusholdningen fra mig? Jeg kand icke grafve / jeg skammer mig ad trygle. | 3 Then the steward said within himself, What shall I do? for my lord taketh away from me the stewardship: I cannot dig; to beg I am ashamed. |
| 4 Jo, nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal modtage mig i deres hjem, når jeg bliver afsat fra min stilling.« | 4 Jeg veed hvad jeg vil giøre / ad de skulle tage mig i deres Huus / naar jeg blifvre sæt af Huusholdningen. | 4 I am resolved what to do, that, when I am put out of the stewardship, they may receive me into their houses. |
| 5 Så kaldte han sin herres skyldnere til sig en for en. Og han spurgte den første: »Hvor meget skylder du min herre? « | 5 Oc hand fremkaldede en hver af sin HErris Skyldener / oc sagde til den første / Hvor meget est du min HErre skyldig? | 5 So he called every one of his lord's debtors unto him, and said unto the first, How much owest thou unto my lord? |
| 6 Han svarede: »Hundrede ankre olie.« Så sagde han til ham: »Tag dit skyldbrev, og sæt dig straks ned og skriv halvtreds!« | 6 Men hand sagde / Hundrede Fad Olie. Oc hand sagde til hannem / Tag dit bref / oc sæt dig snart / oc skrif haltredisinds tive. | 6 And he said, An hundred measures of oil. And he said unto him, Take thy bill, and sit down quickly, and write fifty. |
| 7 Derefter spurgte han en anden: »Og du, hvor meget skylder du?« Han svarede: »Hundrede tønder hvede.« Han siger til ham: »Tag dit skyldbrev og skriv firs!« | 7 Da efter sagde hand til en anden / Men du / hvor meget est du skyldig? Men hand sagde / Hundrede Maader Hvæde. Oc hand saiger til hannem / Tag dit Bref / oc skrif firesinds tive. | 7 Then said he to another, And how much owest thou? And he said, An hundred measures of wheat. And he said unto him, Take thy bill, and write fourscore. |
| 8 Og herren roste den uretfærdige godsforvalter, fordi han havde båret sig klogt ad. Thi denne verdens' børn er klogere end lysets børn over for deres egen slægt. | 8 Oc HErren lofvede den uretfærdige Huusfogded / ad hand giorde snideligen. Thi denne Verdens Børn ere klogere / end Liusens børn til deres Slect. | 8 And the lord commended the unjust steward, because he had done wisely: for the children of this world are in their generation wiser than the children of light. |
| 9 Og jeg siger jer: »Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon, for at de, når det er forbi med den, kan tage imod jer i de evige boliger. | 9 Oc jeg siger eder / Giører eder Venner af den uretfærdige Mammon / paa det / naar eder fattis / de skulle annamme eder i de ævige Bolige. | 9 And I say unto you, Make to yourselves friends of the mammon of unrighteousness; that, when ye fail, they may receive you into everlasting habitations. |
| 10 Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store. | 10 Hvo som er tro i det mindste / hand er oc tro i meget: Oc hvo som er uretfærdig i det mindste / hand er oc uretfærdig i meget: | 10 He that is faithful in that which is least is faithful also in much: and he that is unjust in the least is unjust also in much. |
| 11 Hvis I altså ikke har været tro med den uretfærdige mammon, hvem vil så betro jer den rette? | 11 Dersom I icke da hafve æret troe i den uretfærdige Mammon / hvo vil betro eder den sande? | 11 If therefore ye have not been faithful in the unrighteous mammon, who will commit to your trust the true riches? |
| 12 Og hvis I ikke har været tro med det, som tilhørte andre, hvem vil så give j er noget at eje selv? | 12 Oc dersom I icke hafve været troe i det fremmede / hvo vil gifve eder / det som eders er? | 12 And if ye have not been faithful in that which is another man's, who shall give you that which is your own? |
| 13 Ingen slave kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kan ikke tjene både Gud og mammon.« | 13 Ingen Huussvend kand tiene to Herrer / thi hand skal enten hade den eene / oc elske den anden / Eller hand skal holde sig til een / oc foracte den anden. I kunde icke tiene Gud oc Mammon. | 13 No servant can serve two masters: for either he will hate the one, and love the other; or else he will hold to the one, and despise the other. Ye cannot serve God and mammon. |
| 14 Alt dette hørte farisæerne, som var pengekære, og de gjorde nar af ham. | 14 Men alt dette hørde ocsaa pharisæerne / som vare gierige: Oc de bespottede hannem. | 14 And the Pharisees also, who were covetous, heard all these things: and they derided him. |
| 15 Da sagde han til den: »I er folk, som gør jer selv retfærdige i menneskers øjne; men Gud kender jeres hjerter; thi det, som sættes højt blandt mennesker, er en vederstyggelighed for Gud. | 15 Oc hand sagde til dem, I ere de / som retfærdiggiøre eder self for Menniskene: Men Gud kiender eders Hierter: Thi hvad som er høyt iblant menniskene / er en vederstyggelig Ting for Gud. | 15 And he said unto them, Ye are they which justify yourselves before men; but God knoweth your hearts: for that which is highly esteemed among men is abomination in the sight of God. |
| 16 Loven og profeterne havde deres tid, til Johannes kom; fra den tid forkyndes evangeliet om Guds rige, og alle og enhver søger at storme ind i det. | 16 Loven oc Propheterne (vare) indtil Johannem: Fra den tjd prædickis Guds Rige ved Euangelium / oc hver trænger der ind med mact. | 16 The law and the prophets were until John: since that time the kingdom of God is preached, and every man presseth into it. |
| 17 Men snarere skal himmel og jord forgå end en tøddel af loven falde bort. | 17 Men det er lættere / ad H immelen oc Jorden forgaae / end ad en Tyddel af Loven blifver til intet. | 17 And it is easier for heaven and earth to pass, than one tittle of the law to fail. |
| 18 Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, bedriver hor; og enhver, som gifter sig med en kvinde, der er skilt fra sin mand, bedriver hor. | 18 Hver den som skiller sig fra sin Hustru / oc tager en anden til ecte / bedrifver Hoor: Oc hver den som tager den til ecte som skilt er fra en Mand / bedrifver Hoor. | 18 Whosoever putteth away his wife, and marrieth another, committeth adultery: and whosoever marrieth her that is put away from her husband committeth adultery. |
| 19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og levede hver dag i lyst og pragt. | 19 Men der var et rjgt menniske / oc hand klædde sig i Purpur oc kostelige Lindklæder / oc lefvede med lyst hver Dag herligen. | 19 There was a certain rich man, which was clothed in purple and fine linen, and fared sumptuously every day: |
| 20 Men en fattig mand, der hed Lazarus, lå ved hans port, fuld af sår. | 20 Men der var en Fattig / ved Nafn Lazarus / som var kast for hans Dør / fuld af Bulde. | 20 And there was a certain beggar named Lazarus, which was laid at his gate, full of sores, |
| 21 Og han ønskede blot at spise sig mæt i det, der faldt af fra den riges bord; ja, endog hundene kom og slikkede hans sår. | 21 Oc begærde ad mættis af de Smuler / som fulde af den Rjgis Bord: men der komme oc Hundene / oc slickede hans Saar. | 21 And desiring to be fed with the crumbs which fell from the rich man's table: moreover the dogs came and licked his sores. |
| 22 Så skete det, at den fattige døde og blev båret af englene hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. | 22 Men det begaf sig ,a d den Fattige døde / oc ad hand blef ført af Englene i Abrahams Skiød. Men den Rjge døde ocsaa / oc blef begrafven. | 22 And it came to pass, that the beggar died, and was carried by the angels into Abraham's bosom: the rich man also died, and was buried; |
| 23 Da han slog sine øjne op i Dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. | 23 Oc som hand opløste sine Øyen i Helfvede / der hand var i pjne / saa hand Abraham langt borte / oc Lazarum i hans Skød. | 23 And in hell he lift up his eyes, being in torments, and seeth Abraham afar off, and Lazarus in his bosom. |
| 24 Da råbte han: »Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines her i denne lue.« | 24 Oc hand raabtre oc sagde / Fader Abraham / forbarm dig ofver mig / oc send Lazarum / ad hand dypper det yderste af sin Ringer i Vand / oc ledsker min Tunge: Thi jeg pjnis svarligen i denen Lue. | 24 And he cried and said, Father Abraham, have mercy on me, and send Lazarus, that he may dip the tip of his finger in water, and cool my tongue; for I am tormented in this flame. |
| 25 Men Abraham sagde: »Mit barn, husk på, at du har fået dit gode, mens du levede, og Lazarus ligeså det onde; nu trøstes han her, men du pines. | 25 Men Abrahamm sagde / Søn / kom ihu / ad du hafver annammit dit gode i din Ljfs tjd / oc Lazarus lige saa det onde: men nu trøstis hand / oc du pjnis. | 25 But Abraham said, Son, remember that thou in thy lifetime receivedst thy good things, and likewise Lazarus evil things: but now he is comforted, and thou art tormented. |
| 26 Tilmed er der lagt en dyb afgrund mellem os og jer, så at de, som vil gå herfra over til jer, ikke kan det, og heller ikke kan de komme derfra over til os.« | 26 Oc ofver alt dette / er imellem os oc eder et stort Svelg befest / ad de som ville fare her fra need til eder / kunde icke / oc icke heller fare der fra ofver til os. | 26 And beside all this, between us and you there is a great gulf fixed: so that they which would pass from hence to you cannot; neither can they pass to us, that would come from thence. |
| 27 Da sagde han: »Så beder jeg dig, fader! at du vil sende ham til min faders hus | 27 Da sagde hand / Saa beder jeg dig Fader / ad du sender hannem til min Faders Huus. | 27 Then he said, I pray thee therefore, father, that thou wouldest send him to my father's house: |
| 28 thi jeg har fem brødre for at han kan vidne for dem, så ikke også de skal komme i dette pinested.« | 28 Thi jeg hafver fem Brødre: Ad hand kan vidne for dem / paa det de skulle oc icke komme i denne Pjnis sted. | 28 For I have five brethren; that he may testify unto them, lest they also come into this place of torment. |
| 29 Men Abraham svarer: »De har Moses og profeterne, dem kan de høre!« | 29 Abraham siger til hannem / De hafve Mosen oc Propheterne: Høre sig dem. | 29 Abraham saith unto him, They have Moses and the prophets; let them hear them. |
| 30 Han sagde: »Nej, fader Abraham! men kom der en til dem fra de døde, så ville de omvende sig.« | 30 Men hand sagde / Ah Ney / Fader Abraham: men der som nogen af de Døde ginge til dem / (da) omvendede de sig. | 30 And he said, Nay, father Abraham: but if one went unto them from the dead, they will repent. |
| 31 Da sagde han til ham: »Hører de ikke Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en opstod fra de døde.« | 31 Men hand sagde til hannem / Høre de icke Mosen oc Propheterne / da skulle de icke heller troe / om nogen opstod fra de Døde. | 31 And he said unto him, If they hear not Moses and the prophets, neither will they be persuaded, though one rose from the dead. |