Klagesangene 5 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herre, kom vor skæbne i hu, sku ned og se vor skændsel! | 1 V. Capitel. Herre kom ihu / hvad der er skeet os / act oc see vor Forsmædelse. | 1 Remember, O LORD, what is come upon us: consider, and behold our reproach. |
| 2 Vor arvelod tilfaldt fremmede, udlændinge fik vore huse. | 2 Vor Arf er vendt til Fremmede / vore Huus e til udlændige. | 2 Our inheritance is turned to strangers, our houses to aliens. |
| 3 Forældreløse, faderløse er vi, som enker er vore mødre. | 3 Vi ere Faderløse / uden Fader / vore Mødre er som Encker. | 3 We are orphans and fatherless, our mothers are as widows. |
| 4 Vort drikkevand må vi købe, betale må vi vort brænde. | 4 Vi maae dricke vort Vand or Pendinge / vore Træ komme for betaling. | 4 We have drunken our water for money; our wood is sold unto us. |
| 5 Åget trykker vor nakke, vi trættes og finder ej hvile. | 5 Vi ljde Forfølgelse paa vore Halse / vi arbeyde / vi hafve icke hvile. | 5 Our necks are under persecution: we labour, and have no rest. |
| 6 Ægypten rakte vi hånd, Assur, for at mættes med brød. | 6 Vi motte gifve Ægyten haand / ja Assyrien / ad mættis af Brød. | 6 We have given the hand to the Egyptians, and to the Assyrians, to be satisfied with bread. |
| 7 Vore fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres skyld. | 7 Vore FOrfædre syndede / de ere icke meere / oc vi baare deres Misgierninger. | 7 Our fathers have sinned, and are not; and we have borne their iniquities. |
| 8 Over os råder trælle, ingen frier os fra dem. | 8 Thienere regærede ofver os / der var ingen som reddede af deres haand. | 8 Servants have ruled over us: there is none that doth deliver us out of their hand. |
| 9 Med livsfare henter vi vort brød, udsatte for ørkenens sværd. | 9 Vi hente vort Brød med vort Ljfs Fare for Sverdet i Ørcken. | 9 We gat our bread with the peril of our lives because of the sword of the wilderness. |
| 10 Vor hud er sværtet som en ovn af hungerens svidende lue. | 10 Vor huus er forbrændt som en Oon for den græfelige hunger. | 10 Our skin was black like an oven because of the terrible famine. |
| 11 De skændede kvinder i Zion, jomfruer i Judas byer. | 11 De skiendede Qvinder i Zion / Jomfruer i Juda Stæder. | 11 They ravished the women in Zion, and the maids in the cities of Judah. |
| 12 Fyrster greb de og hængte, tog intet hensyn til gamle. | 12 Fyrster ere hengde ved deres haand / de Gamle bevjftes ingen Ære. | 12 Princes are hanged up by their hand: the faces of elders were not honoured. |
| 13 Ynglinge sattes til kværnen, under brændeknippet segnede drenge. | 13 De toge unge Karle til ad maale / oc Drenge støtte dem paa Træerne. | 13 They took the young men to grind, and the children fell under the wood. |
| 14 De gamle forsvandt fra porten, de unge fra strengenes leg. | 14 Der fattedis Gamle af Porte / ja unge Karle fra deres Sang. | 14 The elders have ceased from the gate, the young men from their music. |
| 15 Vort hjertes glæde er borte, vor dans er vendt til sorg. | 15 Vort Hiertis glæde holt op / vor Danz er omvendt til sorrig. | 15 The joy of our heart is ceased; our dance is turned into mourning. |
| 16 Kronen faldt af vort hoved, ve os, at vi har syndet! | 16 Vort Hofvedis Krone er affalden / Vee os nu / thi vi hafve syndet. | 16 The crown is fallen from our head: woe unto us, that we have sinned! |
| 17 Vort hjerte blev derfor sygt, derfor vort øje mørkt: | 17 Derfor var vort hierte bedrøfvet / derfor er vore Øyne dumme. | 17 For this our heart is faint; for these things our eyes are dim. |
| 18 For Zions bjerg, som er øde, ræve tumler sig der. | 18 For Zions Biergis skyld / ad det ligger øde / Ræfvene løbe der paa. | 18 Because of the mountain of Zion, which is desolate, the foxes walk upon it. |
| 19 Du, herre, troner for evigt, fra slægt til slægt står din trone. | 19 Du HErre / skalt blifve ævindeligen / djn Throne stedze oc altjd / | 19 Thou, O LORD, remainest for ever; thy throne from generation to generation. |
| 20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage? | 20 Hvorfor vilt du aldeelis forglemme os / vilt du forlade os saa længe? | 20 Wherefore dost thou forget us for ever, and forsake us so long time? |
| 21 Omvend os, herre, til dig, så vender vi om, giv os nye dage, som fordum! | 21 Herre / vend os om til dig / oc vi motte omvendes / forny vore Dage / som af gammel tjd. | 21 Turn thou us unto thee, O LORD, and we shall be turned; renew our days as of old. |
| 22 Eller har du helt stødt os bort, er din vrede mod os uden ende? | 22 Thi du aldeelis kaste os bort / du est vred mod os saa saare. Ende paa Begrædelsers Bog. | 22 But thou hast utterly rejected us; thou art very wroth against us. |