Jonas bog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Jonas's takkesang Men Herren bød en stor fisk sluge Jonas; og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. | 1 II. Capitel. OC HERREN skickede en stoor Fisk / ad den slugede Jonam / Oc Jonas var i fiskens Ljf / Tre Dage oc tre Nætter. | 1 Now the LORD had prepared a great fish to swallow up Jonah. And Jonah was in the belly of the fish three days and three nights. |
| 2 Da bad Jonas i fiskens bug til Herren sin Gud | 2 Oc Jonas bad til HErren sin Gud / ad Fiskens Ljf / | 2 Then Jonah prayed unto the LORD his God out of the fish's belly, |
| 3 Og sagde: jeg råbte i nøden til Herren, og han svarede mig; jeg skreg fra dødsrigets skød, og du hørte min røst. | 3 Oc sagde / Jeg raabte til HERren i mjn Nød / oc hand svarede mig / Jeg skreeg af helfvedit Bug / Du bønhørde mjn røst. | 3 And said, I cried by reason of mine affliction unto the LORD, and he heard me; out of the belly of hell cried I, and thou heardest my voice. |
| 4 Du kasted mig i dybet midt i havet, strømmen omgav mig; alle dine brændinger og bølger skyllede over mig. | 4 Thi du hafde kast mig i Dybet / midt i hafvet / oc en Flod gaf sig om mig / alle dine Vofver oc dine Bølger ginge ofver mig. | 4 For thou hadst cast me into the deep, in the midst of the seas; and the floods compassed me about: all thy billows and thy waves passed over me. |
| 5 Jeg tænkte: »Bort er jeg stødt fra dine øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige tempel.« | 5 Oc jeg tænckte / Jeg er udkast fra dine Øyne / dog vil jeg endnu see til djn hellige Tempel. | 5 Then I said, I am cast out of thy sight; yet I will look again toward thy holy temple. |
| 6 Vandene trued min sjæl, dybet omgav mig, tang var viklet om mit hoved; til bjergenes rødder | 6 Vandene omgafve mig / indtil Sielen / Afgrunden gaf sig om mig / der var Tang vicklet om mit Hofvet. | 6 The waters compassed me about, even to the soul: the depth closed me round about, the weeds were wrapped about my head. |
| 7 steg jeg ned, til jordens slåer, de evige grundvolde; da drog du mit liv op af graven, herre min Gud. | 7 Jeg sanck hen under til biergenes grund / Jorden Stenger vare for mig ævindeligen / Men du HErre mjn Gud / opførde mit Ljf af Fordærfvelse. | 7 I went down to the bottoms of the mountains; the earth with her bars was about me for ever: yet hast thou brought up my life from corruption, O LORD my God. |
| 8 Da min sjæl vansmægtede i mig, kom jeg Herren i hu, og min bøn steg op til dig i dit hellige tempel. | 8 Der mjn Siel forsmæctede udi mig / da tænckte jeg paa HErren / Oc mjn Bøn kom til dig / i djn hellige Tempel. | 8 When my soul fainted within me I remembered the LORD: and my prayer came in unto thee, into thine holy temple. |
| 9 De, der dyrker det tomme gøgl, lader gudsfrygt fare; | 9 De som tage vare paa falske forfængelige Ting / skulle forlade deres Miskundhed. | 9 They that observe lying vanities forsake their own mercy. |
| 10 men jeg vil bringe dig ofre med lovsangs toner og indfri de løfter, jeg gav. Hos Herren er frelse. | 10 Men jeg vil med tacksigelsis Røst offre til dig / Jeg vil betale det jeg hafver lofvit / Salighed hør HErren til. | 10 But I will sacrifice unto thee with the voice of thanksgiving; I will pay that that I have vowed. Salvation is of the LORD. |
| 11 Så talede Herren til fisken, og den spyede Jonas ud på det tørre land. | 11 Oc HErren sagde til Fisken / Oc den udspyde Joham til det Tørre. | 11 And the LORD spake unto the fish, and it vomited out Jonah upon the dry land. |