Jobs bog 38 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Så svarede Herren Job ud fra stormvejret og sagde: | 1 XXXVIII. Cap. DErefter svarede HErren Job af en Hværvelvind /( oc sagde : | 1 Men do therefore fear him: he respecteth not any that are wise of heart. |
2 »Hvem fordunkler mit råd med ord, som er uden mening? | 2 Hvo er den / som formøercker (Guds) Raad med Tale uden forstand? | 2 Then the LORD answered Job out of the whirlwind, and said, |
3 Omgjord som en mand dine lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! | 3 Opbind nu om dine Lender som en Mand ( saa vil jeg spørge dig ad / oc du mot lære mig. | 3 Who is this that darkeneth counsel by words without knowledge? |
4 Hvor var du, da jeg grundede jorden?Sig frem, om du har nogen indsigt! | 4 Hvor varst du / der jeg grundfestede Jorden? Forkynd det / om du est saa kloog. | 4 Gird up now thy loins like a man; for I will demand of thee, and answer thou me. |
5 Hvem bestemte dens mål - du kender det jo - hvem spændte målesnor ud derover? | 5 Hvo hafver sæt dens Maal? Efterdi du veedst det. Eller hvor drog rettesnoren ofver den? | 5 Gird up now thy loins like a man; for I will demand of thee, and answer thou me. |
6 Hvorpå blev dens støtter sænket, hvem lagde dens hjørnesten, | 6 Hvor paa stod dens Pillere forsenckte? Eller hvo lagde dens Hiørnesteen? | 6 Where wast thou when I laid the foundations of the earth? declare, if thou hast understanding. |
7 mens morgenstjernerne jubled til hobe, og alle gudssønner råbte af glæde? | 7 Der Morgenstierner siunge tilljge / oc alle Guds Børn frydede sig. | 7 Who hath laid the measures thereof, if thou knowest? or who hath stretched the line upon it? |
8 hvem stængte for havet med porte, dengang det brusende udgik af moders skød, | 8 Oc (hvo) lucte Hafvet til med sine Dørre / der det udbrast / (oc) vilde gaa af Moderens Lif. | 8 Whereupon are the foundations thereof fastened? or who laid the corner stone thereof; |
9 dengang jeg gav det skyen til klædning og tågemulm til svøb, | 9 Der jeg klædde det med en Sky / oc svøbte det med en mørck Taage. | 9 When the morning stars sang together, and all the sons of God shouted for joy? |
10 dengang jeg brød det en grænse og indsatte portslå og døre | 10 Der jeg brød ofver det med min Skick / oc sætte Stang oc dør (derfor:) | 10 Or who shut up the sea with doors, when it brake forth, as if it had issued out of the womb? |
11 Og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte vover!« | 11 Oc sagde : Hid til skalt du komme / oc icke længere / oc her skalt det stille din ehøye Bølger. | 11 When I made the cloud the garment thereof, and thick darkness a swaddlingband for it, |
12 Har du nogen sinde kaldt morgenen frem, ladet morgenrøden vide sit sted, | 12 Hafver du i dine Dage budit Morgenen / hafver du vjst Morgenrøde sin sted? | 12 And brake up for it my decreed place, and set bars and doors, |
13 så den greb om jordens flige og gudløse rystedes bort, | 13 Ad den skulle tage fat paa Jordens Vinger / oc de ugudelige skulle udrystes af den. | 13 And said, Hitherto shalt thou come, but no further: and here shall thy proud waves be stayed? |
14 så den dannedes til som ler under segl, fik farve, som var den en klædning? | 14 Den skal forvende sig som Leer der tryckis et segl udi / oc de skulle staa som et klæde. | 14 Hast thou commanded the morning since thy days; and caused the dayspring to know his place; |
15 de gudløses lys toges fra dem, den løftede arm blev knust. | 15 Oc de ugudeliges Lius skal tagis fra dem / oc en Høy Arm skal sønderbrydis. | 15 That it might take hold of the ends of the earth, that the wicked might be shaken out of it? |
16 Har du mon været ved havets kilder, har du mon vandret på dybets bund? | 16 Est du kommen til hafsens Dybhed oc hafver vandrit der som mand søger efter Afgrunden? | 16 It is turned as clay to the seal; and they stand as a garment. |
17 Mon dødens porte har vist sig for dig, skued du mulmets porte? | 17 Hafver Dødsens Porte nogen Tjd opladet sig for dig? Eller kandst du see dødsens Skugges Porte? | 17 And from the wicked their light is withholden, and the high arm shall be broken. |
18 så du ud over jordens vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er! | 18 Hafver du forstaait hvor bred Jorden er? Sig til / om du kiender det alt sammen? | 18 Hast thou entered into the springs of the sea? or hast thou walked in the search of the depth? |
19 Hvor er vejen til lysets bolig, og hvor har mørket mon hjemme, | 19 Hvilcken er den Vey der som Liuset monn booe / oc hvilcken er Mørckheds Sted? | 19 Have the gates of death been opened unto thee? or hast thou seen the doors of the shadow of death? |
20 så du kunne hente det til dets rige og bringe det hen på vej til dets bolig? | 20 Ad du kunde tage den til sit Landemercke / oc ad du kunde mercke dens Huusis Stjer? | 20 Hast thou perceived the breadth of the earth? declare if thou knowest it all. |
21 du ved det, du blev jo født dengang, dine dages tal er jo stort! | 21 Viste du oc ad du skulde da fødis / oc ad dine Dages Tall var stoor? | 21 Where is the way where light dwelleth? and as for darkness, where is the place thereof, |
22 Har du været, hvor sneen gemmes, og skuet, hvor hagelen vogtes, | 22 Hafver du værit der som Sneen kommer fra? Eller kandst du see hveden Hagelen kommer? | 22 That thou shouldest take it to the bound thereof, and that thou shouldest know the paths to the house thereof? |
23 den, jeg gemmer til trængselens tid, til kampens og krigens dag? | 23 Hvilcke jeg hafver forholdit til Drøfvelsens Tjd / til Strjds oc Krjgsdag. | 23 Knowest thou it, because thou wast then born? or because the number of thy days is great? |
24 Hvor er vejen did, hvor lyset deler sig, hvor østenvinden spreder sig ud over jorden? | 24 (Eller) ved hvilkcen Vey Liuset skal deele sig? (Eller) Østen skal udfare paa Jorden? | 24 Hast thou entered into the treasures of the snow? or hast thou seen the treasures of the hail, |
25 Hvem åbnede regnen en rende og tordenens lyn en vej | 25 Hvo uddeelte Render til Vandløb / oc Vey til Liuset som gaar for Torden? | 25 Which I have reserved against the time of trouble, against the day of battle and war? |
26 for at væde folketomt land, ørkenen, hvor ingen bor, | 26 Ad det regner paa det Land som ingen er / i ørcken som intet Menniske er : | 26 By what way is the light parted, which scattereth the east wind upon the earth? |
27 for at kvæge øde og ødemark og fremkalde urter i ørkenen? | 27 Ad det fylder Ørcken oc de øde Stæder / oc giør ad Græsset opvoxer. | 27 Who hath divided a watercourse for the overflowing of waters, or a way for the lightning of thunder; |
28 Har regnen mon en fader, hvem avlede duggens dråber? | 28 Er der oc Regnens Fader til? Eller hvo hafver født Duggens Draabe? | 28 To cause it to rain on the earth, where no man is; on the wilderness, wherein there is no man;To satisfy the desolate and waste ground; and to cause the bud of the tender herb to spring forth? |
29 Af hvilket skød kom isen vel frem, hvem fødte mon himlens rim? | 29 Afhves lif er Frost gangen? Oc hvo fødde Rjmfrost under Himmelen? | 29 Hath the rain a father? or who hath begotten the drops of dew?Out of whose womb came the ice? and the hoary frost of heaven, who hath gendered it? |
30 Vandet størkner som sten, dybets flade trækker sig sammen. | 30 Vand mue skule sig self som en Steen / Oc Afgrunden tilleggis ofven paa. | 30 The waters are hid as with a stone, and the face of the deep is frozen. |
31 Knytter du syvstjernens bånd, kan du løse orions lænker? | 31 Kand du binde Vandstiernens Lyst? Eller opløse Orions Baand? | 31 Canst thou bind the sweet influences of Pleiades, or loose the bands of Orion? |
32 lader du aftenstjemen gå op i tide, leder du bjørnen med unger? | 32 Kand du lade de fraskilde Tegn komme frem i sin Tjd? Eller fremføre Arcturum med sjne Børn? | 32 Canst thou bring forth Mazzaroth in his season? or canst thou guide Arcturus with his sons? |
33 Kender du himmelens love, fastsætter du dens magt over jorden? | 33 Veedst du Himmelens Skick? Eller kand du sætte dens Herredom paa Jorden? | 33 Knowest thou the ordinances of heaven? canst thou set the dominion thereof in the earth? |
34 kan du løfte røsten til sky, så vandskyl adlyder dig? | 34 Kand du opløfte din Røs til skyerne / eller kand Vandens Mangfoldighed skiule dig? | 34 Canst thou lift up thy voice to the clouds, that abundance of waters may cover thee? |
35 Sender du lynene ud, så de går, og svarer de dig: »Her er vi!« | 35 Kand du udlade Liunet / ad de fare hen? oc sige til dig: See / (her ere) vi? | 35 Canst thou send lightnings, that they may go, and say unto thee, Here we are? |
36 Hvem lagde visdom i sorte skyer, hvem gav luftsynet kløgt? | 36 Hvo lagde vjsdom i inderste Hierte? Eller hvo gaf Forstand i Tancken? | 36 Who hath put wisdom in the inward parts? or who hath given understanding to the heart? |
37 hvem er så viis, at han tæller skyerne, hvem hælder himmelens vandsække om, | 37 Hvo kand tælle Skyerne ved Vjsdom? Hvor kand stille Himmelens Vandløb? | 37 Who can number the clouds in wisdom? or who can stay the bottles of heaven, |
38 når jorden ligger i ælte, og leret klumper sig sammen? | 38 Naar Støfven blifver støbt / til ad vorde haard / oc Klimpene ville hænge ved hver andre? | 38 When the dust groweth into hardness, and the clods cleave fast together? |