Jobs bog 23 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 XXIII. Cap. MEn Job svarde / oc sagde : | 1 Then Job answered and said, |
| 2 »Også i dag er der trods i min klage, tungt ligger hans hånd på mit suk! | 2 Min Tale er end i Dag en Bitterhed / min Plage er svarere end min Suck. | 2 Even to day is my complaint bitter: my stroke is heavier than my groaning. |
| 3 Ak, vidste jeg vej til at finde ham, kunne jeg nå hans trone! | 3 Ah / kunde jeg kiende oc finde hannem! da vilde jeg komme til hans Sæde. | 3 Oh that I knew where I might find him! that I might come even to his seat! |
| 4 Da ville jeg udrede sagen for ham og fylde min mund med beviser, | 4 Jeg vilde sætte Sagen i rætte for hannem: oc tage min Mund fuild med Bevjsninger. | 4 I would order my cause before him, and fill my mouth with arguments. |
| 5 vide, hvad svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig! | 5 Jeg vil kiende de Tale / (som) hand skulde svare mig / oc forstaa hvad hand vilde sige mig. | 5 I would know the words which he would answer me, and understand what he would say unto me. |
| 6 Mon han da satte sin almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig; | 6 Mon hand vil trætte imod mig med stoor Mact? ney / Men hand skulde legge (Kraft) i mig. | 6 Will he plead against me with his great power? No; but he would put strength in me. |
| 7 da gik en oprigtig i rette med ham, og jeg bjærged for evigt min ret. | 7 Der vilde jeg findis oprictig / naar jeg førde Bevjs mod hannem: Oc befrjs aldelis af den / som dømmer mig. | 7 There the righteous might dispute with him; so should I be delivered for ever from my judge. |
| 8 Men går jeg mod øst, da er han der ikke, mod vest, jeg mærker ej til ham; | 8 See / vilde jeg gaa frem ad / da er hand der icke / eller tilbage / da finder jeg hannem icke. | 8 Behold, I go forward, but he is not there; and backward, but I cannot perceive him: |
| 9 jeg søger i nord og ser ham ikke, drejer mod syd og øjner ham ej. | 9 Naar hand er paa den venstre Side / da kand jeg icke (skue hannem: ) Skiul hand sig paa den høyre Side / da kand jeg icke see (hannem) | 9 On the left hand, where he doth work, but I cannot behold him: he hideth himself on the right hand, that I cannot see him: |
| 10 Thi han kender min vej og min vandel, som guld går jeg frem af hans prøve. | 10 Thi hand kiender den Vey som er hos mig / hand hafver forsøgt mig / jeg motte udkomme som Guld / | 10 But he knoweth the way that I take: when he hath tried me, I shall come forth as gold. |
| 11 Min fod har holdt fast ved hans spor, hans vej har jeg fulgt, veg ikke derfra, | 11 Jeg sætte min Fod strax paa hans Stj / jeg holt hans Vey / oc icke vigede af. | 11 My foot hath held his steps, his way have I kept, and not declined. |
| 12 fra hans læbers bud er jeg ikke veget, hans ord har jeg gemt i mit bryst. | 12 Hans Læbers Bud hafver jeg oc icke forlat : jeg glemte hans Munds Tale meere end min Vjs. | 12 Neither have I gone back from the commandment of his lips; I have esteemed the words of his mouth more than my necessary food. |
| 13 Men han gjorde sit valg, hvem hindrer ham han udfører, hvad hans sjæl attrår. | 13 Naar hand er i een (Meening/) hvo vil da drifve hannem tilbage? Hvad hans Siæl begierer / det giør hand. | 13 But he is in one mind, and who can turn him? and what his soul desireth, even that he doeth. |
| 14 Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for. | 14 Thi hand skal fuldgiøre det mig er beskicket: oc der er endnu meget saadant hos hannem | 14 For he performeth the thing that is appointed for me: and many such things are with him. |
| 15 Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved tanken om ham. | 15 Derfor maa jeg forfærdis for hannem / jeg maa mercke det / oc frycte for hannem. | 15 Therefore am I troubled at his presence: when I consider, I am afraid of him. |
| 16 Ja, Gud har nedbrudt mit mod, forfærdet mig har den almægtige; | 16 Thi Gud hafver giort det Hierte blot / oc den Allmæctigste hafver forfærit mig. | 16 For God maketh my heart soft, and the Almighty troubleth me: |
| 17 thi jeg går til i mørket, mit åsyn dækkes af mulm. | 17 Thi jeg er icke udryccit for Mørcke / oc hand hafver skiulit Mørckhed for mit Ansict. | 17 Because I was not cut off before the darkness, neither hath he covered the darkness from my face. |