Jeremias bog 31 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Til hin tid, lyder det fra Herren, vil jeg være alle Israel slægters Gud, og de skal være mit folk. | 1 XXXI. Capitel. PAa den samme Tjd / siger HErren / vil jeg være alle Jsraels Slecters Gud / oc de skulle være mit Folck. | 1 At the same time, saith the LORD, will I be the God of all the families of Israel, and they shall be my people. |
| 2 Så siger Herren: Folket, der undslap sværdet, fandt nåde i ørkenen, Israel vandred til sin hvile, | 2 Saa sagde HErren / Det Folck / som er de ofverblefne fra Sverd / hafver fundit Naade i Ørcken / idet jeg gick hen ad fly Jsrael hvile. | 2 Thus saith the LORD, The people which were left of the sword found grace in the wilderness; even Israel, when I went to cause him to rest. |
| 3 i det fjerne åbenbarede Herren sig for dem: Jeg elsked dig med evig kærlighed, drog dig derfor i nåde. | 3 HErren er mig aabenbaret langt fra : Oc jeg hafver altjd saa elskt dig / derfor hafver jeg dragit dig / med Miskundhed. | 3 The LORD hath appeared of old unto me, saying, Yea, I have loved thee with an everlasting love: therefore with lovingkindness have I drawn thee. |
| 4 Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels jomfru, igen skal du smykkes med håndpauke, gå med i de legendes dans. | 4 Nu Vel / jeg vil endnu bygge dig / oc du skalt opbyggis Jsraels Jomfru / du skalt endnu prydis med dine Trommer / oc gaa ud i Danz iblant dem som læge : | 4 Again I will build thee, and thou shalt be built, O virgin of Israel: thou shalt again be adorned with thy tabrets, and shalt go forth in the dances of them that make merry. |
| 5 Vin skal du atter plante på Samarias bjerge, plante skal du og høste. | 5 Du skalt endnu plant Vjngaard paa Samariæ Bierge / de skulle jo plante / oc giøre (dem) almindelige / | 5 Thou shalt yet plant vines upon the mountains of Samaria: the planters shall plant, and shall eat them as common things. |
| 6 Thi en dag skal vogterne råbe på Efraims bjerge: »Kom, lad os drage til Zion, til Herren vor Gud!« | 6 Thi det er Dag / Væctere raabte paa Ehraims Bierg / Staar op / oc lader os gaae op til Zion / til HErren vor Gud. | 6 For there shall be a day, that the watchmen upon the mount Ephraim shall cry, Arise ye, and let us go up to Zion unto the LORD our God. |
| 7 Thi så siger Herren: Fryd jer over Jakob med glæde, jubl over det første blandt folkene, kundgør med lovsang og sig: »Herren har frelst sit folk, Israels rest.« | 7 Thi saa sagde HErren / Fryder eder i Jacob med Glæde / oc værer lystige for iblant Hedningene / Lad det høre / prjser oc siger / Herre frels dit Folck / ja det ofverblefvit i Jsrael. | 7 For thus saith the LORD; Sing with gladness for Jacob, and shout among the chief of the nations: publish ye, praise ye, and say, O LORD, save thy people, the remnant of Israel. |
| 8 Se, jeg bringer dem hid fra nordens land, samler dem frajordens afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen med fødende, i en stor forsamling vender de hjem. | 8 See / JEg henter dem af Norden-Land / oc jeg vil samle dem af Jordens Sjder / iblant dem skulle være Blinde / oc Lamme / den Siuglige / oc den som føder / tilljge / de skulle komme hjd igien en stoor hob. | 8 Behold, I will bring them from the north country, and gather them from the coasts of the earth, and with them the blind and the lame, the woman with child and her that travaileth with child together: a great company shall return thither. |
| 9 Se, de kommer med gråd; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til vandløb ad en jævn vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en fader, min førstefødte er Efraim. | 9 De skulle komme med Graad / oc med Naade vil jeg fremføre dem : Jeg vil lede dem til Vandbecke paa en ræt / Vey / de skulle icke støde dem der paa / Thi jeg vil være Jsraels Fader / oc ephraim hand skal være min Førstefødde Søn. | 9 They shall come with weeping, and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by the rivers of waters in a straight way, wherein they shall not stumble: for I am a father to Israel, and Ephraim is my firstborn. |
| 10 Hør Herrens ord, i folk, forkynd på fjerne strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som hyrden sin hjord; | 10 Hører j Hedningen HErrens Ord / oc kundgiører det paa Øerne lang fra / oc siger / Den som adspridde Jsrael / hand skal samle hennem / oc skal forvare hannem / for en Hyrde sin Hiord. | 10 Hear the word of the LORD, O ye nations, and declare it in the isles afar off, and say, He that scattered Israel will gather him, and keep him, as a shepherd doth his flock. |
| 11 thi Herren har udfriet Jakob, genløst det af den stærkeres hånd. | 11 Thi HErren hafver igienløst Jacob / oc hafver igienløst hannem af den hans Haand / som var sterckere end hand. | 11 For the LORD hath redeemed Jacob, and ransomed him from the hand of him that was stronger than he. |
| 12 De kommer til Zions bjerg og jubler over Herrens fylde, over kom og most og olie og over lam og kalve. Deres sjæl er som en vandrig have, de skal aldrig vansmægte mer. | 12 Oc de skulle komme oc fryde sig paa Zions Høye / oc fare til HErrens gode / som er / til Korn / oc til VjnMost / oc til sterck Olie / oc til unge Faar oc Fæ / oc deres Siel skal være / som en vandrjg Urtegaard / oc de skulle icke her efter sørge meere. | 12 Therefore they shall come and sing in the height of Zion, and shall flow together to the goodness of the LORD, for wheat, and for wine, and for oil, and for the young of the flock and of the herd: and their soul shall be as a watered garden; and they shall not sorrow any more at all. |
| 13 Da fryder sig jomfru i dans, yngling og olding tilsammen. Jeg vender deres kummer til fryd, giver trøst og glæde efter sorgen. | 13 Da skal en Jomfru glædis i danz / oc unge Karle oc Gamle tilljge / oc jeg vil vende deres Sorg til Glæde / Oc husvale dem / oc glæde dem efter deres bedrøfvelse. | 13 Then shall the virgin rejoice in the dance, both young men and old together: for I will turn their mourning into joy, and will comfort them, and make them rejoice from their sorrow. |
| 14 Jeg kvæger præsterne med fedt, mit folk skal mættes med min fylde, lyder det fra Herren. | 14 Oc jeg vil giøre Præsternes hierter fuldt med det feede / oc de som ere mit Folck / skulle mættis med mit gode / siger HErren. | 14 And I will satiate the soul of the priests with fatness, and my people shall be satisfied with my goodness, saith the LORD. |
| 15 Så siger Herren: En klagerøst høres i rama, bitter gråd, rakel begræder sine børn, vil ikke trøstes over sine børn, fordi de er borte. | 15 Saa sagde HErren / Der er hørt en Røst i det Høye / et Klagemaal / et bitters Skrjg / Rachel græder ofver sine Børn / hun vilde icke lade sig husvale / ofver hendis Børn / thi der er icke een meere. | 15 Thus saith the LORD; A voice was heard in Ramah, lamentation, and bitter weeping; Rahel weeping for her children refused to be comforted for her children, because they were not. |
| 16 Så siger Herren: Din røst skal du holde fra gråd, dine øjne fra tårer, thi derer løn fordin møje,lyder det fra Herren; fra fjendeland vender de hjem; | 16 Saa sagde HErren / Lad din Røst icke hyle / oc dine Øyne icke græde / thi dit Arbeyde skal vel lønnis / siger HErren. Oc de skulle kome igien af Fiendens Land. | 16 Thus saith the LORD; Refrain thy voice from weeping, and thine eyes from tears: for thy work shall be rewarded, saith the LORD; and they shall come again from the land of the enemy. |
| 17 og der er håb for din fremtid, lyder det fra Herren, børn vender hjem til deres land. | 17 Oc der er haab om det sidste af dig siger HErren / oc Børn skulle komme igien til deres Grendzer. | 17 And there is hope in thine end, saith the LORD, that thy children shall come again to their own border. |
| 18 Jeg hører grant, hvor Efraim klager: »Du tugted mig, og jeg blev tugtet som en utæmmet kalv; omvend mig, så bliver jeg omvendt, thi du er Herren min Gud. | 18 Jeg hafver vel hørt / hvorledis Ephraim klager sig : Du hafver tructit mig / oc jeg er tuctet / som en Kalf der icke var lært : Omvend du mig / saa blifver jeg omvendt / Thi du HErre est min Gud. | 18 I have surely heard Ephraim bemoaning himself thus; Thou hast chastised me, and I was chastised, as a bullock unaccustomed to the yoke: turn thou me, and I shall be turned; for thou art the LORD my God. |
| 19 Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, slår jeg mig på hofte; jeg er skamfuld og beskæmmet, thi jeg bærer min ungdoms skændsel.« | 19 Thi efter jeg var omvendt / angrede det mig / oc siden jeg forstood det / sloo jeg paa Laar / Jeg var beskæmmet / oc skammede mig ocsaa / Thi jeg motte bære min ungdoms Forhaanelse. | 19 Surely after that I was turned, I repented; and after that I was instructed, I smote upon my thigh: I was ashamed, yea, even confounded, because I did bear the reproach of my youth. |
| 20 Er Efraim min dyrebare søn, mit yndlingsbarn? thi så tit jeg taler om ham, må jeg mindes ham kærligt, derfor bruser mit indre, jeg ynkes over ham, lyder det fra Herren. | 20 Mon Ephraim være mig en dyrebar Søn / mon hand være et kræfit Barn? THi jeg tæncker endnu fast paa hannem / ad jeg talede nocksom med hannem / fordisaa mine Jndvolle lydde for hans skyld / Jeg vil visselig forbarme mig ofver hannem / siger HErren. | 20 Is Ephraim my dear son? is he a pleasant child? for since I spake against him, I do earnestly remember him still: therefore my bowels are troubled for him; I will surely have mercy upon him, saith the LORD. |
| 21 Rejs dig vejvisersten, sæt mærkesten op, ret din tanke på højvejen, vejen, du gik, vend hjem, du Israels jomfru, til disse dine byer! | 21 Opret dig Titeler / sæt dig høyre Kiendemercke / sæt dit Hierte paa den slagne Vey / (som) du hafver vandrig paa : / vend om Jsraels Jomfru / vend om til disse dine Stæder. | 21 Set thee up waymarks, make thee high heaps: set thine heart toward the highway, even the way which thou wentest: turn again, O virgin of Israel, turn again to these thy cities. |
| 22 Hvor længe vil du dog tøve, du frafaldne datter? thi Herren skaber nyt i landet: Kvinde værner om mand. | 22 Hvor længe vilt du vende dig hjd og djd / du frafaldne Datter? Thi HErren hafver skabt noget nyt paa Jorden. En Qvindispersoon skal omgifve en Mand. | 22 How long wilt thou go about, O thou backsliding daughter? for the LORD hath created a new thing in the earth, A woman shall compass a man. |
| 23 Så siger Hærskares Herre, Israels Gud: End skal de i Judas land og byer sige dette ord, når jeg vender deres skæbne: »Herren velsigne dig, du retfærds bolig, du hellige bjerg!« | 23 Saa sagde den HErre Zebaoth / Jsraels Gud / De skulle endnu sige dette Ord i Juda Land / oc i hans Stæder / naar jeg omvender deres Fængsel : HErren velsigne dig / du retfærdigheds lystige Bolig / du hellige Bierg. | 23 Thus saith the LORD of hosts, the God of Israel; As yet they shall use this speech in the land of Judah and in the cities thereof, when I shall bring again their captivity; The LORD bless thee, O habitation of justice, and mountain of holiness. |
| 24 Og deri skal Juda bo og alle dets byer til hobe, agerdyrkerne og de omvankende hyrder. | 24 Oc Juda oc alle hans Stæder skulle boe der udi tilljge / ja Bønder / oc de skulle fare med hiorden. | 24 And there shall dwell in Judah itself, and in all the cities thereof together, husbandmen, and they that go forth with flocks. |
| 26 (26 Herved vågnede jeg og så mig om, og søvnen havde været mig sød.) | 26 Thi jeg hafver vel vederqveget de trætte Siele / oc mættet de bekymrede Siele. | 26 Upon this I awaked, and beheld; and my sleep was sweet unto me. |
| 25 Thi jeg kvæger den trætte sjæl og mætter hver vansmægtende sjæl. | 25 Derfor vognede jeg op / oc saa / oc min Søfn var mig sød. | 25 For I have satiated the weary soul, and I have replenished every sorrowful soul. |
| 27 Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg tilsår Israels hus og Judas hus med sæd at mennesker og kvæg. | 27 See / Tjden kommer / siger HErren / oc jeg vil faa Jsraels huus / oc Juda huus / med Menniskes sæd / oc med Diurs sæd. | 27 Behold, the days come, saith the LORD, that I will sow the house of Israel and the house of Judah with the seed of man, and with the seed of beast. |
| 28 Og som jeg har været årvågen over dem for at oprykke, nedbryde, omstyrte, ødelægge og gøre ilde, således vil jeg være årvågen over dem for at bygge og plante, lyder det fra Herren. | 28 Oc det skal skee / lige som jeg var vaagen ofver dem / ad oprycke / oc ad sønderrifve / oc ad nedbryde oc ad fordærfve / oc ad plage / saa vil jeg være vaagen ofver dem / til ad bygge oc plante / siger HErren. | 28 And it shall come to pass, that like as I have watched over them, to pluck up, and to break down, and to throw down, and to destroy, and to afflict; so will I watch over them, to build, and to plant, saith the LORD. |
| 29 I hine dage skal man ikke mere sige: Fædre åd sure druer, og børnenes tænder blev ømme. | 29 Paa den Tjd skulle de icke sige meere / Fædre aade vilde Druer / oc Børnenes Tænder blefve deye / | 29 In those days they shall say no more, The fathers have eaten a sour grape, and the children's teeth are set on edge. |
| 30 Nej, enhver skal dø for sin egen brøde; enhver, der æder sure druer, får selv ømme tænder. | 30 Men hver skal døø for sin Misgiernings skyld / ja hver det Menniske som æder de vilde Druer / hans Tænder skulle blifve deye. | 30 In those days they shall say no more, The fathers have eaten a sour grape, and the children's teeth are set on edge. |
| 31 Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og Judas hus, | 31 See / Tjden kommer / siger HErren / oc jeg vil giøre med Jsraels huus / oc med Juda huus / en ny Pact / | 31 But every one shall die for his own iniquity: every man that eateth the sour grape, his teeth shall be set on edge. |
| 32 ikke som den pagt jeg sluttede med deres fædre, dengang jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken pagt de brød, så jeg væmmedes ved dem, lyder det fra Herren; | 32 Jcke efter den Pact / som jeg giorde med deres Fædre / der jeg toog ved deres Haand / ad udføre dem af Ægypti Land / Thi de ryggede min Pact / oc jeg var Huusbonde ofver dem / siger HErren. | 32 Behold, the days come, saith the LORD, that I will make a new covenant with the house of Israel, and with the house of Judah: |
| 33 nej, dette er den pagt, jeg efter hine dage slutter med Israels hus, lyder det fra Herren: Jeg giver min lov i deres indre og skriver den på deres hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. | 33 Men denne skal være Pacten / som jeg vil giøre med jsraels huus / efter denne tjd / siger HErren / Jeg vil gifve min Lov inden i dem / oc skrifve dem i deres Hierte / oc jeg vil være deres Gud / oc de skulle være mit Folck : | 33 Not according to the covenant that I made with their fathers in the day that I took them by the hand to bring them out of the land of Egypt; which my covenant they brake, although I was an husband unto them, saith the LORD: |
| 34 Ven skal ikke mere lære sin ven eller broder sin broder og sige: »Kend Herren!« Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lydet det fra Herren; thi jeg tilgiver deres brøde og kommer ikke mer deres synd i hu. | 34 Oc de skulle icke lære meere nogen sin Næste / eller nogen sin Broder / sigendis : Kiender HErren / Thi de alle skulle kiende mig / baade deres Smaa oc deres Stoore / siger HErren / Thi jeg vil forlade (dem) deres Ondskab / oc icke meere komme deres Synder ihu. | 34 But this shall be the covenant that I will make with the house of Israel; After those days, saith the LORD, I will put my law in their inward parts, and write it in their hearts; and will be their God, and they shall be my people. |
| 35 Så siger Herren, han, som satte solen til at lyse om dagen og månen og stjernerne til at lyse om natten, han, som oprører havet, så bølgerne bruser, han, hvis navn er Hærskares Herre: | 35 Saa sagde HErren / som gifver Solen til Dagens Lius / Maanens oc Stierners Skick / til Natte Lius / hand som adskiller Hafvet / oc dens Bølger bruse / HErre Zebaoth er hans Nafn. | 35 And they shall teach no more every man his neighbour, and every man his brother, saying, Know the LORD: for they shall all know me, from the least of them unto the greatest of them, saith the LORD: for I will forgive their iniquity, and I will remember their sin no more. |
| 36 Når disse ordninger viger fra mit åsyn, lyder det fra Herren, så skal også Israels æt for alle tider ophøre at være et folk for mit åsyn. | 36 Om saadanne Skicke kunde aflade for mig / siger HErren / Da skulle oc de som ere Jsraels Sæd opholde / ad det skal icke meere være et Folck for mig ævindeligen. | 36 Thus saith the LORD, which giveth the sun for a light by day, and the ordinances of the moon and of the stars for a light by night, which divideth the sea when the waves thereof roar; The LORD of hosts is his name: |
| 37 Så siger Herren: Når himmelen oventil kan udmåles og jordens grundvolde nedentil udgranskes, så vil jeg også forkaste Israels æt for alt, hvad de har gjort, lydet det fra Herren. | 37 Saa sagde HErren / Om mand vilde maale Himlene ofven til / oc forfare Jordens grundvol neden til / Saa vil jeg endda bortkaste all Jsraels Sæd / for alt det som de hafve giort / siger HErren. | 37 If those ordinances depart from before me, saith the LORD, then the seed of Israel also shall cease from being a nation before me for ever. |
| 38 Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da byen skal opbygges for Herren fra hananeltårnet til hjørneporten; | 38 See / Tjden (kommer) siger HErren / ad HErrens Stad skal byggis / fra hanaels Torn indtil Hiørneporten / | 38 Thus saith the LORD; If heaven above can be measured, and the foundations of the earth searched out beneath, I will also cast off all the seed of Israel for all that they have done, saith the LORD. |
| 39 og videre skal målesnoren gå lige ud til garebs høj og så svinge mod goa; | 39 Oc Rættesnoren skal gaa vjdere hos dem / indtil Garebs Høy / oc vende sig til Goath / | 39 And the measuring line shall yet go forth over against it upon the hill Gareb, and shall compass about to Goath. |
| 40 og hele dalen, ligene og asken, og alle markerne ned til kedrons Bæk, til hesteportens hjørne mod øst skal være Herren helliget; det skal aldrig mere oprykkes eller nedlbrydes. | 40 Oc alle Ligeni oc Afkens Dal / oc alle Vaange / indtil Chidrons Bæck / indtil Hesteportens Hiørne / mod Østen / som være) HErren saare helligt / det skal icke nedrifvis / oc ey nedbrydis meere ævindelig. | 40 And the whole valley of the dead bodies, and of the ashes, and all the fields unto the brook of Kidron, unto the corner of the horse gate toward the east, shall be holy unto the LORD; it shall not be plucked up, nor thrown down any more for ever. |