Hebræerbrevet 11 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser. | 1 XI Capittel. MEn Troen er en bestandighed paa de Ting som haabis / en fast bevjsning / paa de Ting som icke sees. | 1 Now faith is the substance of things hoped for, the evidence of things not seen. |
| 2 På grund af den fik jo de gamle godt vidnesbyrd. | 2 Thi formedelst den / singede Gamle Vidnisbyrd. | 2 For by it the elders obtained a good report. |
| 3 I tro fatter vi, at verden er blevet skabt ved Guds ord, så det synlige blev til af det, vi ikke kan se. | 3 Formedelst Troen forstaae vi / ad Verden er blefven beridt med Guds Ord / Ad de Ting som sees / ere blefne af de der icke siunes. | 3 Through faith we understand that the worlds were framed by the word of God, so that things which are seen were not made of things which do appear. |
| 4 I tro bragte Abel Gud et bedre offer end Kain, og ved den fik han det vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud selv kendtes ved hans offergaver; og ved den taler han endnu efter sin død. | 4 Formedelst Troen offrede Abel Gud et større Offer / end Cain: formedelst hvilcket hand fick Vidnisbyrd / ad hand var retfærdig / i det Gud vidnede om hans Gafver: Oc ved den taler hand endnu / alligevel hand er hendød. | 4 By faith Abel offered unto God a more excellent sacrifice than Cain, by which he obtained witness that he was righteous, God testifying of his gifts: and by it he being dead yet speaketh. |
| 5 I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og man fandt ham ikke mere, fordi Gud havde taget ham bort; thi før han blev taget bort, fik han det vidnesbyrd, at han havde Guds velbehag; | 5 Formedelst Troen blef Enoch henført / ad hand skulle icke see Døden: oc hand blef icke funden / fordi Gud førde hannem bort. Thi før hand blef bortført / da hafde hand Vidnisbyrd / ad hand velbehagede Gud. | 5 By faith Enoch was translated that he should not see death; and was not found, because God had translated him: for before his translation he had this testimony, that he pleased God. |
| 6 men uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham. | 6 men uden troen er det umueligt / ad behagis (hannem:) Thi det bør den som kommer frem for Gud / ad hafve troit / ad hand er / oc ad hand blifvre / deres Belønnere som opsøge hannem. | 6 But without faith it is impossible to please him: for he that cometh to God must believe that he is, and that he is a rewarder of them that diligently seek him. |
| 7 I tro byggede Noa gudfrygtigt, varslet af Gud om det, som endnu ikke var at se, en ark til frelse for sit hus; og ved den tro blev han en dom over verden og arving til tros-retfærdigheden. | 7 Formedelst Troen blef Noe synderligen advard af Gud / som de Ting som endnu icke saaes / oc for hand fryctede sig / beridde Arcken til sit Huuses Frelse. Formedelst hvilcken (Arck) hand fordømte Verden / oc blef en arfving til den Retfærdighed som er efter Troen. | 7 By faith Noah, being warned of God of things not seen as yet, moved with fear, prepared an ark to the saving of his house; by the which he condemned the world, and became heir of the righteousness which is by faith. |
| 8 I tro adlød Abraham kaldet til at gå til et land, som han skulle få i eje; og han drog ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen. | 8 Formedelst Troen blef Abraham lydig / der hand blef kaldet / ad udgaa til den sted som hand skulde tage til Arfvedeel / oc hand gick ud / dog hand viste icke hvort hand kom. | 8 By faith Abraham, when he was called to go out into a place which he should after receive for an inheritance, obeyed; and he went out, not knowing whither he went. |
| 9 I tro bosatte han sig i det forjættede land som i et fremmed land og boede i telte med Isak og Jakob, medarvingerne til den samme forjættelse; | 9 Formedelst Troen var hand fremmed i Forjættelsens Land / ligesom udi et fremmet / da hand boode i pauuluner / med Jsaac oc Jacob / som vare Medarfvinge til samme Forjættelse. | 9 By faith he sojourned in the land of promise, as in a strange country, dwelling in tabernacles with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise: |
| 10 thi han ventede på staden med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud. | 10 Thi hand forventede en Stad / som hafver grundvold / hvis byggemestre oc Forarbeydere er Gud. | 10 For he looked for a city which hath foundations, whose builder and maker is God. |
| 11 I tro fik selv Sara, til trods for sin alder, kraft til at blive stammoder for en slægt; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det. | 11 Formedelst Troen fick oc Sara self kraft / til ad udnfange Sæd / oc fødde ofver hendis Alders tjd / Thi hun actede hannem ad være trofast / som hafde lofvit det. | 11 Through faith also Sara herself received strength to conceive seed, and was delivered of a child when she was past age, because she judged him faithful who had promised. |
| 12 Derfor kom der også fra én mand, og det en udlevet, en slægt så talrig som himmelens stjerner og som sandet ved havets bred, det, ingen kan tælle. | 12 Derfor føddis der oc af een / ja ham som var udblefvit / som Stierner paa Himmelen / i mangfoldighed / oc som Sand der er utallig hoos Hafsens Bræd. | 12 Therefore sprang there even of one, and him as good as dead, so many as the stars of the sky in multitude, and as the sand which is by the sea shore innumerable. |
| 13 I tro døde alle disse uden at have opnået, hvad der var forjættet; men de så og hilste det i det fjerne og bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden. | 13 Alle disse ere døde i Troen / som finge icke Forjættelserne / men hafde seet dem langt borte / oc ladet dem finge / oc hilset dem / oc dog bekiendt / ad de vare Gæster oc Fremmede paa Jorden. | 13 These all died in faith, not having received the promises, but having seen them afar off, and were persuaded of them, and embraced them, and confessed that they were strangers and pilgrims on the earth. |
| 14 De, som taler sådan, viser jo derved, at de søger efter et fædreland. | 14 Thi de som sige saadane ting / de gifve klarligen tilkiende / ad de opsøge et Fæderne Land. | 14 For they that say such things declare plainly that they seek a country. |
| 15 Og hvis de havde tænkt på det, de var udvandret fra, havde de haft tid nok til at vende tilbage; | 15 Oc sandeligen / dersom de hafde kommet det ihu / af hvilcket de var udgange / da hafde de hafft tjd ad vende tilbage igien. | 15 And truly, if they had been mindful of that country from whence they came out, they might have had opportunity to have returned. |
| 16 men nu står deres hu til et bedre, nemlig det himmelske fædreland; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en stad. | 16 Men nu begære de et bedre / som er et Himmelske. Derfor biuis Gud icke ved dem / ad kaldis ders Gud / thi hand hafver beride dem en Stad. | 16 But now they desire a better country, that is, an heavenly: wherefore God is not ashamed to be called their God: for he hath prepared for them a city. |
| 17 I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve; ja, sin enbårne var han rede til at ofre, skønt han havde fået forjættelserne, | 17 formedelst Troen ofrede Abraham Jsac / der hand fristedis / oc ofrede den eenbaarne / hand som hafde annammit Forjættelserne / | 17 By faith Abraham, when he was tried, offered up Isaac: and he that had received the promises offered up his only begotten son. |
| 18 og der var sagt til ham: »Gennem Isak skal en slægt få navn efter dig;« | 18 til hvilcken var sagt / I Jsac skal Sæden kaldis dig: | 18 Of whom it was said, That in Isaac shall thy seed be called: |
| 19 thi han regnede med, at Gud har magt til endog at vække fra de døde; og derfra fik han ham jo også forbilledligt tilbage. | 19 Hand som hafde sluttit / ad Gud var oc mæctig til ad oprise fra Døde / hveden hand tog hannem i en Lignelse. | 19 Accounting that God was able to raise him up, even from the dead; from whence also he received him in a figure. |
| 20 I tro gav også Isak med tanke på det, der skulle komme, sin velsignelse til Jakob og Esau. | 20 Formedelst Troen om de tilkommende ting / velsignede Jsaac jacob oc Esau. | 20 By faith Isaac blessed Jacob and Esau concerning things to come. |
| 21 I tro gav den døende Jakob begge Josefs sønner sin velsignelse og bøjede sig i tilbedelse over grebet på sin stav. | 21 Formedelst Troen velsignede Jacob hver af Josephs Sønner / der hand døde: Oc tilbad ofver Knappen af hans Straf. | 21 By faith Jacob, when he was a dying, blessed both the sons of Joseph; and worshipped, leaning upon the top of his staff. |
| 22 I tro talte Josef på sit yderste om Israels børns udgang og gav befaling om, hvad der skulle gøres med hans ben. | 22 Formedelst Troen kom Joseph Jsraels Børns Udgang ihu / der hand døde / oc gaf Befaling om sine Been. | 22 By faith Joseph, when he died, made mention of the departing of the children of Israel; and gave commandment concerning his bones. |
| 23 I tro blev Moses kort efter sin fødsel skjult af sine forældre i tre måneder, fordi de så, at drengen var dejlig, og de lod sig ikke skræmme af kongens befaling. | 23 Formedelst troen blef Moses / der hand var fød / skiult i tre Maanede / af sine Forældre / fordi de saae / ad Barnet var deyligt: Oc de fryctede icke for Kongens Befaling. | 23 By faith Moses, when he was born, was hid three months of his parents, because they saw he was a proper child; and they were not afraid of the king's commandment. |
| 24 I tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter. | 24 Formedelst Troen nectede Moses / der hand var blefven stoor / ad kaldis Pharao Datters Søn / | 24 By faith Moses, when he was come to years, refused to be called the son of Pharaoh's daughter; |
| 25 Han foretrak at lide ondt sammen med Guds folk fremfor at nyde synden en stakket stund; | 25 Saa hand udvalde meere / ad lide ont med Guds Folck / end ad hafve Syndsens timelige Lyst: | 25 Choosing rather to suffer affliction with the people of God, than to enjoy the pleasures of sin for a season; |
| 26 han regnede det for større rigdom end Ægyptens skatte at dele Kristi skændsel; thi han så frem til lønnen. | 26 Saa hand actede Christi forsmædelse for større Rjgdom / end de Liggendefæ som vare i Ægypten / thi hand saa hen til belønningen. | 26 Esteeming the reproach of Christ greater riches than the treasures in Egypt: for he had respect unto the recompense of the reward. |
| 27 I tro forlod han Ægypten uden at lade sig skræmme af kongens vrede; thi han holdt ud, som om han så den usynlige. | 27 Formedelst Troen / forlod hand Ægypten / saa hand / fryctede icke for Kongens hastighed: Thi hand holt hart ved den usiunlige / som hand der saa hannem. | 27 By faith he forsook Egypt, not fearing the wrath of the king: for he endured, as seeing him who is invisible. |
| 28 I tro har han indstiftet påsken og påstrygningen af blodet for at »ødelæggeren« ikke skulle røre deres førstefødte. | 28 Formedelst troen beridde hand paaske oc Blods udgydelse: paa det / ad den som ødelagde de Forstefødde / skkulde icke røre dem. | 28 Through faith he kept the passover, and the sprinkling of blood, lest he that destroyed the firstborn should touch them. |
| 29 I tro gik de igennem Det røde Hav som over tørt land, medens ægypterne druknede, da de forsøgte det. | 29 Formedelst Troen ginge de igiennem det røde Haf / som igiennem tørt Land: Hvilcket der Ægypterne forsøgte / drucknede de. | 29 By faith they passed through the Red sea as by dry land: which the Egyptians assaying to do were drowned. |
| 30 Ved tro faldt Jerikos mure, da israelitterne i syv dage havde gået omkring dem. | 30 Formedelst Troenfulde Jericho Muure / der de vare omkring ringet i siu dage. | 30 By faith the walls of Jericho fell down, after they were compassed about seven days. |
| 31 Ved tro undgik skøgen Rahab at omkomme sammen med de genstridige; thi hun havde modtaget spejderne med fred. | 31 Formedelst Troen blef den Skøge Rahab icke fordærfvit med de Vantroe / der haun hafde annammit Speyderne med Fred. | 31 By faith the harlot Rahab perished not with them that believed not, when she had received the spies with peace. |
| 32 Dog, hvorfor sige mere? Tiden vil jo ikke slå til, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, om David og Samuel og profeterne, | 32 Oc hvad siger jeg ydermeere? Thi Tjden skulde fattis mig / om jeg forteller om Gedeon og Barac / oc Samson / oc Jephthe / item David / oc Samuel / oc Propheterne: | 32 And what shall I more say? for the time would fail me to tell of Gedeon, and of Barak, and of Samson, and of Jephthae; of David also, and Samuel, and of the prophets: |
| 33 som i kraft af deres tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik forjættelser opfyldt, stoppede løvers gab, | 33 Hvilcke der formedelst Troen ofvervundne Kongeriger / giorde Retfærdighed / finge Forjættelser / stoppede Løvers Munde / | 33 Who through faith subdued kingdoms, wrought righteousness, obtained promises, stopped the mouths of lions, |
| 34 slukkede ilds magt, undflyede sværds od, fik styrke efter svaghed, blev helte i krig, slog fjendehære på flugt. | 34 Udslucte Ildens kraft / undflye Sverdens Skarpe / blefve kraftige af skrøbelighed / blefve stercke i strjd / nedlagde de Fræmmedes Hær. | 34 Quenched the violence of fire, escaped the edge of the sword, out of weakness were made strong, waxed valiant in fight, turned to flight the armies of the aliens. |
| 35 Kvinder fik ved opstandelse deres døde igen. Andre blev lagt på pinebænk og tog ikke imod befrielse, for således at opnå en bedre opstandelse. | 35 Qvinder toge deres Døde af opstandelse. Men andre ere blefne sterckede / som finge icke Forløsningen / ad de motte faa en bedre Opstandelse. | 35 Women received their dead raised to life again: and others were tortured, not accepting deliverance; that they might obtain a better resurrection: |
| 36 Andre igen måtte udstå spot og pisk, ja lænker og fængsel; | 36 Men andre forsøgte bespottelse oc hudstrygelse / der til med Baand og Fængsel. | 36 And others had trial of cruel mockings and scourgings, yea, moreover of bonds and imprisonment: |
| 37 de blev stenet, martret, gennemsavet, dræbt med sværd, gik om i fåre og gedeskind, led nød og trængsel og blev mishandlet, | 37 De blefve steenede blefve safvede / blefve forsøgte / døde for Sverd. De ginge omkring i Faareskind / i Gedeskind / som lidde nød / blefve trængde / lidde ilde / | 37 They were stoned, they were sawn asunder, were tempted, were slain with the sword: they wandered about in sheepskins and goatskins; being destitute, afflicted, tormented; |
| 38 dem var verden ikke værd; de flakkede om i ørkener og bjerge og i jordens huler og kløfter. | 38 Hvilcke Verden icke var værd / som ginge her oc der i Ørcken / oc paa Bierge / i Jordens Refner oc Huuler. | 38 (Of whom the world was not worthy:) they wandered in deserts, and in mountains, and in dens and caves of the earth. |
| 39 Og skønt alle disse fik godt lov for deres tro, oplevede de ikke at se forjættelsen opfyldt. | 39 Oc disse alle som hafde faaet Vidnisbyrd formedelst Troen, bekomme dog icke Forjættelsen / | 39 And these all, having obtained a good report through faith, received not the promise: |
| 40 Thi Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, så de ikke skulle nå til fuldendelsen, uden at vi var med. | 40 For Gud hafde forsiunit noget bedre for os / ad de skulde icke blifve fuldkomme uden os. | 40 God having provided some better thing for us, that they without us should not be made perfect. |