Ezekiels bog 19 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig: | 1 XIX. Capitel. OC du / optag et Klagemaal ofver Jsraels Fyrster / | 1 Moreover take thou up a lamentation for the princes of Israel, |
| 2 hvor var dog din moder en løvinde midt iblandt løver! Hun hviled blandt unge løver opfostred unger. | 2 Oc sjg / Hvorfor ligger djn Morder / den Løvinde / iblant Løverne / Hun hafver opfød sine Løve unger iblant unge Løver. Oc hun opfødde een af sine unger. | 2 And say, What is thy mother? A lioness: she lay down among lions, she nourished her whelps among young lions. |
| 3 En unge voksede til, en ungløve blev den; den lærte at røve rov, mennesker åd den. | 3 Oc hun opfødde een af sine unger / den blef en ung Løve / hand lerde ad røfve Rof / hand aad Folck. | 3 And she brought up one of her whelps: it became a young lion, and it learned to catch the prey; it devoured men. |
| 4 Da opbød man folkene mod den, i grav blev den fanget, de slæbte den bort med kroge til Ægyptens land. | 4 Der Hedningene hørde det om hannem / blef hand fangen i deres Graf / oc de førde hannem med Lencker til Ægypti Land. | 4 The nations also heard of him; he was taken in their pit, and they brought him with chains unto the land of Egypt. |
| 5 Da hun så, at den var ført bort, at håbet var bristet, tog hun en anden unge og gjorde til løve. | 5 Oc hun saa / ad hendis haab var borte / Der hun hafde længe forventit / tog hun en (anden) af sine unger / oc giorde en ung Løve af hannem. | 5 Now when she saw that she had waited, and her hope was lost, then she took another of her whelps, and made him a young lion. |
| 6 Den gik imellem løvinder, en ungløve blev den, den lærte at røve rov, mennesker åd den. | 6 Denne vandrede iblant Løverne / (oc) blef en ung Løve / oc lerde ad ad røfve Rof / oc aad Folck. | 6 And he went up and down among the lions, he became a young lion, and learned to catch the prey, and devoured men. |
| 7 Den overfaldt vædre på græs, var hjordenes rædsel landet og dets fylde stivned af angst for dens brøl. | 7 Oc hand kiende Encker der udi / oc lod ødelegge deres Stæder / Oc Landet / oc alt det som der i var / blef forfærdit for hans brøllende Røst. | 7 And he knew their desolate palaces, and he laid waste their cities; and the land was desolate, and the fulness thereof, by the noise of his roaring. |
| 8 Og folkene lagde snarer rundt omkring den, over den bredte de nettet, i grav blev den fanget. | 8 Oc Hedningene gafve sig ofver hannem trint omkring af Landene / oc udkaste deres garn ofver hannem / hand blef greben i deres Graf / | 8 Then the nations set against him on every side from the provinces, and spread their net over him: he was taken in their pit. |
| 9 De trak den med kroge i bur og førte den til Babels konge, hen til borgen, at dens røst ej mer skulle høres på Israels bjerge. | 9 Oc de satte hannem bunden i Sprinckelet / oc førde hannem til Kongen af Babylon / De førde hannem til befæstningerne / ad hans røst skulde icke høris meere til Jsraels Bierge. | 9 And they put him in ward in chains, and brought him to the king of Babylon: they brought him into holds, that his voice should no more be heard upon the mountains of Israel. |
| 10 Din moder var en vinstok i vingården, plantet ved vand, frugtbar og rig på grene ved rigelig væde. | 10 Djn Moder var / som Vjntræet / lige som du / plantet hos Vand / som fick Fruct oc Greene for meget Vand / | 10 Thy mother is like a vine in thy blood, planted by the waters: she was fruitful and full of branches by reason of many waters. |
| 11 En af dens grene blev til et herskerspir dens knejsende vækst skød op imellem løvet, let at se i sin højde, med mange ranker. | 11 Oc der paa blefve stercke Qviste / (ad de vare gode) til Regientere Spjrer / oc det voxte høyt ofver iblant de tyckte Qviste / Oc der mand saa / ad det var saa høyt / ad det hafde saa mange Qviste / | 11 And she had strong rods for the sceptres of them that bare rule, and her stature was exalted among the thick branches, and she appeared in her height with the multitude of her branches. |
| 12 Men, i vrede blev vinstokken oprykt, slænget til jorden, østenstorm tørred dens frugt, den reves af, dens stolte gren blev vissen, ild åd den op. | 12 Da blef det opryckt i Grumhed / det blef kast til Jroden / oc Østenvejr borttørrede Fructen der paa / (Greenene der paa) blefve sønderbrudne oc visnede / Jld fortærede en sterck kiæl der af. | 12 But she was plucked up in fury, she was cast down to the ground, and the east wind dried up her fruit: her strong rods were broken and withered; the fire consumed them. |
| 13 Nu er den plantet i ørkenen, et tørt og tørstigt land. | 13 Men det er nu plantet i Ørcken / udi et tørt oc tørstigt Land. | 13 And now she is planted in the wilderness, in a dry and thirsty ground. |
| 14 Ild for ud af dens gren, fortæred dens ranker og frugt: En stolt gren findes ej på den til herskerspir. Dette er en klagesang, og en klagesang blev det. | 14 Oc der er en Jld udgaaen af en Kiæp / af de stercke Qviste der paa / som fortærede Fructen der paa / ad der er icke een sterck kiæp meere paa den / til een Herris Spjr / Det er et Klagemaal / oc skal blifve til et Klagemaal. | 14 And fire is gone out of a rod of her branches, which hath devoured her fruit, so that she hath no strong rod to be a sceptre to rule. This is a lamentation, and shall be for a lamentation. |