Esajas bog 48 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Hør dette, du Jakobs hus, I, som kaldes med Israels navn og er rundet af Judas kilde, som sværger ved Herrens navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt | 1 XLVIII. Caitel. HØrer dette J (af) Jacobs Huus / J som ere kaldede med Jsraels Nafn / oc de som ere udgangne af Juda Vand / de som svære ved HErrens Nafn / oc ville ihukomme Jsraels Gud / (Men) icke i Sandhed oc ey i Retfærdighed. | 1 Hear ye this, O house of Jacob, which are called by the name of Israel, and are come forth out of the waters of Judah, which swear by the name of the LORD, and make mention of the God of Israel, but not in truth, nor in righteousness. |
| 2 -2 fra den hellige by har de jo navn, deres støtte er Israels Gud, hvis navn er Hærskares Herre: | 2 Thi de kalde sig af den hellige Stad / oc traadze pa Jsraels Gud / HErre Zebaoth er hans Nafn. | 2 For they call themselves of the holy city, and stay themselves upon the God of Israel; The LORD of hosts is his name. |
| 3 Jeg forudsagde det, som er sket, af min mund gik det ud, så det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf. | 3 Jeg hafver fra den tjd kundgiort (dem) de forige Ting / oc Jeg lood høre dem / Jeg giorde det hasteligen / oc de komme. | 3 I have declared the former things from the beginning; and they went forth out of my mouth, and I showed them; I did them suddenly, and they came to pass. |
| 4 Thi stivsindet er du, det ved jeg, din nakke et jernbånd, din pande af kobber. | 4 Fordi jeg vidste / ad du est haard / oc din Nacke er en Jernsene oc din Pande er Kaabber. | 4 Because I knew that thou art obstinate, and thy neck is an iron sinew, and thy brow brass; |
| 5 Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulle sige: »Det gjorde mit billede, mit skårne og støbte bød det.« | 5 Oc jeg hafver fra den Tjd kundgiort dig det / Jeg lood dig høre det før end det kom / Ad du skulde icke / maa skee / sige / Min Afgud giorde de Ting / oc mit udskaarne Billede / oc mit støbt Billede befoole dem. | 5 I have even from the beginning declared it to thee; before it came to pass I showed it thee: lest thou shouldest say, Mine idol hath done them, and my graven image, and my molten image, hath commanded them. |
| 6 Du hørte det, se det nu alt! Og vil i mon ikke stå ved det? fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte ting, du ej kender; | 6 (Dette) hørde du / besee det altsammen / oc skulle j icke kundgiøre (det?) Jeg hafver fra den tjd ladit dig høre ny Ting / oc de som giemt vare / oc du forstoodst dem icke. | 6 Thou hast heard, see all this; and will not ye declare it? I have showed thee new things from this time, even hidden things, and thou didst not know them. |
| 7 nu skabes det, ikke før,før i dag har i ikke hørt det, at du ikke skulle sige: »Jeg vidste det.« | 7 (Men) nu ere de skabte / oc icke fra den Tjd / oc før denne Dag hafve J oc icke hørt dem / paa det ad du skalt icke / maa skee / sige / See / dem vidste jeg vel. | 7 They are created now, and not from the beginning; even before the day when thou heardest them not; lest thou shouldest say, Behold, I knew them. |
| 8 Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra moders liv hed du »frafalden«; | 8 Oc du hørde dem icke / ja du vidste dem oc icke / ja dit Øre var icke aabet fra den tjd / Thi jeg vidste adet / ad du skulde visseligen ofvertræde / oc du est kaldit en Ofvertrædere af Moders Ljf. | 8 Yea, thou heardest not; yea, thou knewest not; yea, from that time that thine ear was not opened: for I knew that thou wouldest deal very treacherously, and wast called a transgressor from the womb. |
| 9 for mit navns skyld holder jeg vreden hen, for min ære vil jeg skåne, ej udrydde dig. | 9 For mit Nafns skyld vil jeg forhale min Vrede / oc for min Prjs skyld vil Jeg besegle dig det / ad jeg skal icke udrydde dig. | 9 For my name's sake will I defer mine anger, and for my praise will I refrain for thee, that I cut thee not off. |
| 10 Se, jeg smelted dig sølv blev det ikke prøved dig i lidelsens ovn. | 10 See / Jeg hafver rensit dig / dog icke som Sølf / Jeg hafver udvald dig i ælendigheds Oon. | 10 Behold, I have refined thee, but not with silver; I have chosen thee in the furnace of affliction. |
| 11 For min egen skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit navn! Jeg giver ej andre min ære. | 11 For mjn skyld / ja for mjn skyld / vil jeg det giøre / thi hvorlunde skulde det ellers vanhelliges? Oc jeg vil icke gifve en anden mjn Ære. | 11 For mine own sake, even for mine own sake, will I do it: for how should my name be polluted? and I will not give my glory unto another. |
| 12 Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste. | 12 Hør mig Jacob / oc du Jsrael mjn Kaldede / Jeg er den samme / Jeg er den første / end oc er Jeg den sidste. | 12 Hearken unto me, O Jacob and Israel, my called; I am he; I am the first, I also am the last. |
| 13 Min hånd har grundlagt jorden, min højre udspændt himlen; så såre jeg kalder på dem, møder de alle frem. | 13 Ja mjn Haand hafver grundfæstit Jorden / oc mjn høyre Haand hafver maalit Himlene / naar Jeg raaber til dem / da skulle de staae tilljege. | 13 Mine hand also hath laid the foundation of the earth, and my right hand hath spanned the heavens: when I call unto them, they stand up together. |
| 14 Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min ven fuldbyrder min vilje på Babel og kaldæernes æt. | 14 Forsamler eder j alle / oc hører / hvo iblant dem hafver forkyndit disse Ting? HErren elskte hannem hand skal bevjse sin villie mod Babylon / oc sin Arm mod Chaldæerne. | 14 All ye, assemble yourselves, and hear; which among them hath declared these things? The LORD hath loved him: he will do his pleasure on Babylon, and his arm shall be on the Chaldeans. |
| 15 Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans vej lod jeg lykkes. | 15 Jeg / ja jeg hafver det saggt / oc Jeg hafver end kaldit hannem / Jeg vil lade hannem komme / oc hans Vey skal lyckis. | 15 I, even I, have spoken; yea, I have called him: I have brought him, and he shall make his way prosperous. |
| 16 Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i løndom, jeg var der, så snart det skete. Og nu har den Herre Herren sendt mig med sin ånd. | 16 Gaar nær til mig / hører det / Jeg hafver icke fra begyndelsen i løndom talet (dette/) (Men) fra den Tjd ad det blifver til / jeg er der / Oc nu sendte den HErre HErre mig / oc hans Aand. | 16 Come ye near unto me, hear ye this; I have not spoken in secret from the beginning; from the time that it was, there am I: and now the Lord GOD, and his Spirit, hath sent me. |
| 17 Så siger Herren, din genløser, Israels hellige: Jeg er Herren, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad vejen, du skal gå. | 17 Saa sagde HErren djn Gienløsere / Jsrael Hellige / Jeg er HErren djn Gud / som lærer dig hvad nytteligt er / som leder dig paa Veyen som du skalt gaa paa. | 17 Thus saith the LORD, thy Redeemer, the Holy One of Israel; I am the LORD thy God which teacheth thee to profit, which leadeth thee by the way that thou shouldest go. |
| 18 Ak, lytted du til mine bud! Da blev din fred som floden, din retfærd som havets bølger, | 18 Gjd du vilde acte paa mine Bud / saa skulde djn Fred være som Floden / oc djn Retfærdighed som Haffens Bølger. | 18 O that thou hadst hearkened to my commandments! then had thy peace been as a river, and thy righteousness as the waves of the sea: |
| 19 da blev dit afkom som sandet, din livsfrugt talløs som sandskorn; dit navn skulle ej slettes ud og ej lægges øde for mit åsyn. | 19 Oc djn Sæd skulde være som Saand / oc djn Lifvis Fruct som smaa Steene der udi / hves Nafn skulde icke udslættis elerl ødeleggis for mig. | 19 Thy seed also had been as the sand, and the offspring of thy bowels like the gravel thereof; his name should not have been cut off nor destroyed from before me. |
| 20 Gå ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende røst, udspred det lige til jordens ende, sig: »Herren har genløst Jakob, sin tjener, | 20 Gaar ud af Babylon / flyer fra Chaldæerne med glædelig Røst / Forkynder dette / lader det høre / udfører det indtil Jordens ende / siger / HErren hafver igienløst sin tienere Jacob. | 20 Go ye forth of Babylon, flee ye from the Chaldeans, with a voice of singing declare ye, tell this, utter it even to the end of the earth; say ye, The LORD hath redeemed his servant Jacob. |
| 21 lod dem gå gennem ørk, de tørstede ikke, lod vand vælde frem af klippen til dem, kløvede klippen, så vand strømmed ud.« | 21 Oc de hafde ingen Tørst (der) hand ledde dem igiennem Ørckene / hans lood flyde Vand af en Klippe til dem / oc slacte en Klippe / oc der flød Vand ud. | 21 And they thirsted not when he led them through the deserts: he caused the waters to flow out of the rock for them: he clave the rock also, and the waters gushed out. |
| 22 De gudløse har ingen fred, siger Herren. | 22 De ugudelige / (sagde HErren) hafde icke Fred. | 22 There is no peace, saith the LORD, unto the wicked. |