Dommerbogen 10 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Efter Abimelek fremstod som Israels befrier Tola, en søn af Dodos søn pua, en mand af Issakar, som boede i sjamir i Efraims bjerge. | 1 X. Capitel. OC efter AbiMelech opkom Thola Pua Søn / Dodo Søns / en Mand af jsachar / ad frelse Jsrael: Oc hand boode i Samir / paa Ephraims Bierg: | 1 And after Abimelech there arose to defend Israel Tola the son of Puah the son of Dodo, a man of Issachar, and he dwelt in Shamir in mount Ephraim. |
| 2 Han var dommer i Israel i tre og tyve år. Da han døde, blev han jordet i Sjamir. | 2 Oc dømte Jsraell tre oc tive Aar / oc døde /oc blef begrafven i Samir. | 2 And he judged Israel twenty and three years, and died, and was buried in Shamir. |
| 3 Efter ham fremstod Gileaditen Jair; han var dommer i Israel i to og tyve år. | 3 Oc efter hannem opstood Jair den Gileaditer / oc dømte Jsrael to oc tive Aar. | 3 And after him arose Jair, a Gileadite, and judged Israel twenty and two years. |
| 4 Han havde tredive sønner, som red på tredive æsler, og de havde tredive byer, som endnu den dag i dag kaldes Jairs teltbyer; de ligger i Gilead. | 4 Oc hand hafde tredive Sønner / som rede paa tredive AsenFoler /oc hafde tredive Stæder / dem kaldede de jairs Byer / indtil denne Dag / som iligge i Gileads Land. | 4 And he had thirty sons that rode on thirty ass colts, and they had thirty cities, which are called Havothjair unto this day, which are in the land of Gilead. |
| 5 Da Jair døde, blev han jordet i Kamon. | 5 Oc Jair døde / oc blef begrafven i Kamon. | 5 And Jair died, and was buried in Camon. |
| 6 Men israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne, idet de dyrkede ba'alerne og astarterne og aramæernes, Zidons, Moabs, ammoniternes og filisternes guder og faldt fra Herren og undlod at dyrke ham. | 6 Oc Jsraels Børn blefve ved at giøre ont for HErrens Aasiun / oc tiente Baalim oc Astharoth / oc de Guder i Syria / oc de Guder i Zidon / oc Moabs Guder /oc Ammons Børns Guder / oc Philisternes Guder /oc forlode HErren /oc tiente hannem icke. | 6 And the children of Israel did evil again in the sight of the LORD, and served Baalim, and Ashtaroth, and the gods of Syria, and the gods of Zidon, and the gods of Moab, and the gods of the children of Ammon, and the gods of the Philistines, and forsook the LORD, and served not him. |
| 7 Da blussede Herrens vrede op mod Israel, og han gav dem til pris for filisterne og ammoniterne, | 7 Da optændtis HErrens Vrede ofver Jsrael / oc hans soldte dem i de Philisters haand oc Ammons børns haand. | 7 And the anger of the LORD was hot against Israel, and he sold them into the hands of the Philistines, and into the hands of the children of Ammon. |
| 8 som kuede og mishandlede israelitterne i det år; i atten år kuede de alle israelitterne hinsides Jordan i amoritemes land i Gilead. | 8 Oc de plagede oc knusede Jsraels Børn / i det Aar / atten Aar (plagede de ) alle Jsraels børn / som vare ofver Jordanen / i Amoriternes Land / som ligger udi Gilead. | 8 And that year they vexed and oppressed the children of Israel: eighteen years, all the children of Israel that were on the other side Jordan in the land of the Amorites, which is in Gilead. |
| 9 Og Ammoniterne satte over Jordan for også at angribe Juda, Benjamin og Efraims slægt, så at israelitterne kom i stor nød. | 9 Oc Ammons Børn droge ofver Jordanen / ad strjde ocsaa imod Juda / oc mod BenJamin / oc imod Ephraims Huus / saa ad Jsrael blef saare fortrængd. | 9 Moreover the children of Ammon passed over Jordan to fight also against Judah, and against Benjamin, and against the house of Ephraim; so that Israel was sore distressed. |
| 10 Da råbte israelitterne til Herren og sagde: »Vi har syndet imod dig, thi vi har forladt Herren vor Gud og dyrket ba'alerne!« | 10 Da raabte Jrsaels Børn til HErren / oc sagde : Vi hafve syndet imod dig / idet ad vi hafve forladt vor Gud / oc tient Baalim. | 10 And the children of Israel cried unto the LORD, saying, We have sinned against thee, both because we have forsaken our God, and also served Baalim. |
| 11 Men Herren svarede israelitterne: »Har ikke ægypterne, amoriterne, ammoniterne, filisterne, | 11 Oc HErren sagde til Jsraels Børn / hafde icke (nogle) af Ægypter /oc af Amoriter /oc af Ammons Børn /oc af Philister / | 11 And the LORD said unto the children of Israel, Did not I deliver you from the Egyptians, and from the Amorites, from the children of Ammon, and from the Philistines? |
| 12 Zidonierne, amalekiterne og midjaniterne mishandlet eder? Og da I råbte til mig, frelste jeg eder af deres hånd. | 12 Oc de Zidonier /oc Amaleck oc Maon undertryckt eder? Oc J raabte til mig / oc jeg frelste eder af deres Haand. | 12 The Zidonians also, and the Amalekites, and the Maonites, did oppress you; and ye cried to me, and I delivered you out of their hand. |
| 13 Men I forlod mig og dyrkede andre guder! Derfor vil jeg ikke mere frelse eder! | 13 Oc J forlode mig /oc tiente andre Guder / derfor vil jeg icke meere frelse eder. | 13 Yet ye have forsaken me, and served other gods: wherefore I will deliver you no more. |
| 14 Gå nu hen og råb til de guder, I udvalgte eder, og lad dem frelse eder i eders nød.« | 14 Gaar hen / oc raaber til de Guder / som J hafve udvald / de mue frelse eder i eders bedrøfvelsis Tjd. | 14 Go and cry unto the gods which ye have chosen; let them deliver you in the time of your tribulation. |
| 15 Da sagde israelitterne til Herren: »Vi har syndet! Gør med os, hvad dig tykkes godt, men frels os blot nu!« | 15 Da sagde Jsraels børn til HErren: Vi hafve syndet / giør du med os aldeelis / som dig er behagelig / frels os ickun nu paa denne Tjd. | 15 And the children of Israel said unto the LORD, We have sinned: do thou unto us whatsoever seemeth good unto thee; deliver us only, we pray thee, this day. |
| 16 Og de skilte sig af med de fremmede guder og dyrkede Herren; da kunne han ikke længer holde ud at se Israels nød. | 16 Oc de kaste de fremmede Guder ud fra sig / oc tiente HErren /oc hannem ynckedis ved / ad Jsrael blef saa plagit. | 16 And they put away the strange gods from among them, and served the LORD: and his soul was grieved for the misery of Israel. |
| 17 Ammoniterne stævnedes sammen, og de slog lejr i Gilead; også israelitterne samlede sig, og de slog lejr i Mizpa. | 17 Oc Ammons Børn blefve sammenkaldede / oc leyrede sig i Gilead / men Jsraels Børn forsamlede sig /oc leyrede sig i Mizpa. | 17 Then the children of Ammon were gathered together, and encamped in Gilead. And the children of Israel assembled themselves together, and encamped in Mizpeh. |
| 18 Da sagde folket, Gileads høvdinger, til hverandre: »Hvis der findes en mand, som vil tage kampen op med ammoniterne, skal han være høvding over alle Gileads indbyggere!« | 18 Oc Folcket / de Øfverste i Gilead sagde / den eene til den anden / Hvilcken Mand som begynder ad strjde imod Ammons børn / hand skal være Hofvedet ofver alle dem som boe i Gilead. | 18 And the people and princes of Gilead said one to another, What man is he that will begin to fight against the children of Ammon? he shall be head over all the inhabitants of Gilead. |