Apostlenes Gerninger 16 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Han kom også til Derbe og Lystra. Og se, dér var der en discipel ved navn Timoteus, som var søn af en troende jødisk kvinde og en græsk fader | 1 XVI.Capitel. MEn hand kom til Derben oc Lystram: Oc see ,d er var en Discipel / ved nafn Timothæus / en Jødeiske Qvindis som troode / hendis Søn / men hands Fader var en græcker. | 1 Then came he to Derbe and Lystra: and, behold, a certain disciple was there, named Timotheus, the son of a certain woman, which was a Jewess, and believed; but his father was a Greek: |
| 2 og havde godt lov blandt brødrene i Lystra og Ikonium. | 2 Hand hafde et got Rycte hoos Brødrene / i Lystris oc Jconio. | 2 Which was well reported of by the brethren that were at Lystra and Iconium. |
| 3 Ham ville Pauls have til at drage med sig, og han tog da og omskar ham af hensyn til jøderne, som boede i de egne; for de vidste alle, at hans fader havde været græker. | 3 Denne vilde Paulus skulde reyse med sig: Oc hand toog oc omskaar hannem for Jødernes skyld / som vare i de Stæder: Thi alle kiende hans Fader / ad hand var en græcker. | 3 Him would Paul have to go forth with him; and took and circumcised him because of the Jews which were in those quarters: for they knew all that his father was a Greek. |
| 4 Og efterhånden som de kom gennem byerne, overgav de dem de forskrifter, som var vedtaget af apostlene og de ældste i Jerusalem, med påbud om at overholde dem. | 4 Men som de droge igiennem Stæderne / ofverantvordede de dem de befalinger ad holde / som vare besluttede af Apsotlene oc de Ældste / som vare i Jerusalem. | 4 And as they went through the cities, they delivered them the decrees for to keep, that were ordained of the apostles and elders which were at Jerusalem. |
| 5 Så styrkedes da menighederne i troen og voksede i antal dag for dag. | 5 Da blefve Meenighederne i troen / oc de blefve ofverflødige i tallet hver Dag. | 5 And so were the churches established in the faith, and increased in number daily. |
| 6 Og de drog igennem det frygiske og galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. | 6 Men der de droge igiennem phygiam / oc det Land galatiam / blef dem forbudet af den Hellig-Aand / ad tale ordet i Asia. | 6 Now when they had gone throughout Phrygia and the region of Galatia, and were forbidden of the Holy Ghost to preach the word in Asia, |
| 7 Da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at drage til Bitynien; men Jesu Ånd tillod dem det ikke. | 7 Der de komme til Mysian / forsøgte de ad reyse igiennem Bithyniam / oc Aanden tilstedde dem det icke. | 7 After they were come to Mysia, they assayed to go into Bithynia: but the Spirit suffered them not. |
| 8 De drog da lige gennem Mysien og kom ned til Troas. | 8 Men der de droge fræm for Mysiam / komme de ned til Troada. | 8 And they passing by Mysia came down to Troas. |
| 9 Om natten havde Paulus et syn: der stod en makedonisk mand og bad ham og sagde: »Kom over til Makedonien og hjælp os!« | 9 Oc en Siun blef seet af Paulo om natten: Der stood en mand af Macedonia / som bad hannem / oc sagde / Kom need til Macedonien / oc hielp os. | 9 And a vision appeared to Paul in the night; There stood a man of Macedonia, and prayed him, saying, Come over into Macedonia, and help us. |
| 10 Da han havde set det syn, forsøgte vi straks at komme over til Makedonien, fordi vi deraf sluttede, at Gud havde kaldt os til at forkynde evangeliet for dem. | 10 Men der hand hafde seet den Siun / da søgte vi strax ad reyse der fra tiL macedonien / efterdi vi kunde samle det der af / ad HErren hafde kaldit os djd / ad prædicke dem Euangelium. | 10 And after he had seen the vision, immediately we endeavoured to go into Macedonia, assuredly gathering that the Lord had called us for to preach the gospel unto them. |
| 11 Vi sejlede så ud fra Troas og styrede lige frem til Samotrake og næste dag til Neapolis | 11 Da foore vi ud fra Troade / oc vi komme vort rette løb til Samothrasen / den anden Dag til Neapolin / | 11 Therefore loosing from Troas, we came with a straight course to Samothracia, and the next day to Neapolis; |
| 12 og derfra til Filippi. Denne by, en romersk koloni, er den første by i den del af Makedonien; i den opholdt vi os nogle dage. | 12 Oc der fra til philippos / hvilcken er den første Stad i den part i Macedonia / som er besat med Romere. Men vi tøfvede nogle Dage i denneStad. | 12 And from thence to Philippi, which is the chief city of that part of Macedonia, and a colony: and we were in that city abiding certain days. |
| 13 På sabbatsdagen gik vi uden for byporten, langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus; | 13 Oc om Sabbathers dagen udginge vi uden for Staden / ved en Flood / hvor mand pleyede ad bede: Oc sætte os / oc talede til de Qvinder, som der komme tilsammen. | 13 And on the sabbath we went out of the city by a river side, where prayer was wont to be made; and we sat down, and spake unto the women which resorted thither. |
| 14 og vi satte os og talte med de kvinder, som var kommet sammen. Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurkræmmerske fra byen Tyatira, lyttede til, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun gav agt på det, som Paulus talte. | 14 oc en Gudfryctig Qvinde / ved nafn Lydia / en Purpurkræmerske / af de Thyatirers Stad / som fryctede Gud / hørde til: Hves Hierte HErren oplod / ad hun gaf act paa det / som blef talt af Paulo. | 14 And a certain woman named Lydia, a seller of purple, of the city of Thyatira, which worshipped God, heard us: whose heart the Lord opened, that she attended unto the things which were spoken of Paul. |
| 15 Og da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os og sagde: »Dersom I agter mig for at være Herren tro, så kom hjem i mit hus og bliv dér!« Sådan nødte hun os. | 15 Men der hun oc hendis Huus var døbt / formanede hun (os/) oc sagde / Dersom j acte mig / ad jeg troor paa HErren / da kommer ind i mit Huus / oc blifver der. Oc hun nødde os. | 15 And when she was baptized, and her household, she besought us, saying, If ye have judged me to be faithful to the Lord, come into my house, and abide there. And she constrained us. |
| 16 Så skete det engang, da vi gik ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som var besat af en spådomsånd og skaffede sine herrer stor fortjeneste ved at spå. | 16 Men det skeede / der vi ginge til Bøn / ad en Pige møtte os / som hafde en Spaadoms Aand / som gafnede sine Herrer meget / i det hun spaade. | 16 And it came to pass, as we went to prayer, a certain damsel possessed with a spirit of divination met us, which brought her masters much gain by soothsaying: |
| 17 Hun fulgte bag efter Paulus og os andre, råbte og sagde: »Disse mænd er den højeste Guds tjenere, og de forkynder jer frelsens vej.« | 17 Den samme fulde Paulum oc os efter / raabte oc sagde / Disse menniske ere den høyeste Guds Tienere / som forkynde eder saliggiørelsens Vey. | 17 The same followed Paul and us, and cried, saying, These men are the servants of the most high God, which show unto us the way of salvation. |
| 18 Og det gjorde hun i mange dage. Så harmedes Paulus over det, og han vendte sig om og sagde til ånden: »Jeg byder dig i Jesu kristi navn at fare ud af hende.« Og den fo'r ud i samme stund. | 18 Dette giorde hun mange dage. Men det giorde Paulo ont / ad hand vende sig om / oc sagde til Aanden / jeg biuder dig i JEsu Christi Nafn / ad du farer ud af hende. Oc den foor ud i den samme stund. | 18 And this did she many days. But Paul, being grieved, turned and said to the spirit, I command thee in the name of Jesus Christ to come out of her. And he came out the same hour. |
| 19 Men da hendes herrer så, at det nu var forbi med deres håb om fortjeneste, greb de Paulus og Silas og slæbte dem hen på torvet for at stille dem for øvrigheden. | 19 Men der hendis Herre saae / ad deres nyttis Haab var ude / da toge de Paulum oc Silam / droge dem paa Torfvet for de Øfverste. | 19 And when her masters saw that the hope of their gains was gone, they caught Paul and Silas, and drew them into the marketplace unto the rulers, |
| 20 Og de førte dem til byfogederne og sagde: »Disse mænd volder uro i vor by; de er jøder | 20 Oc førde dem til Høfvizmændene / oc sagde / Disse Menniske forstyrre slet vor Stad / som ere Jøder: | 20 And brought them to the magistrates, saying, These men, being Jews, do exceedingly trouble our city, |
| 21 og forkynder skikke, som det ikke er tilladt os at antage eller følge, eftersom vi er romere.« | 21 Oc forkynde Skick / hvilcke vi icke mue annamme / ey heller giøre / efterdi vi ere Romere. | 21 And teach customs, which are not lawful for us to receive, neither to observe, being Romans. |
| 22 Og mængden rejste sig imod dem, og byfogederne lod klæderne rive af dem og befalede at give dem stokkeprygl. | 22 Oc Folcket blef samptlig opreist imod dem: Oc Høfvizmændene lode rifve klæderne af dem / oc befalede ad hudstryge dem. | 22 And the multitude rose up together against them: and the magistrates rent off their clothes, and commanded to beat them. |
| 23 Efter at de havde tildelt dem en mængde slag, kastede de dem i fængsel og bød fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede. | 23 Oc der de hafde slaget dem mange Slag / kaste de dem i Fængsel / oc befalede Stockmesteren / ad forvare dem slitteligen. | 23 And when they had laid many stripes upon them, they cast them into prison, charging the jailor to keep them safely: |
| 24 Da han havde fået denne befaling, kastede han dem i det inderste fangerum og spændte deres fødder fast i blokken. | 24 Der hand hafde faait denne Befaling / kaste hand den i det inderste Fængsel / oc satte deres Fødder med fljd i Stocken. | 24 Who, having received such a charge, thrust them into the inner prison, and made their feet fast in the stocks. |
| 25 Ved midnatstid holdt Paulus og Silas bøn og sang lovsange til Gud; og fangerne lyttede til dem. | 25 Men ved midnat bade Paulus oc Silas / oc siunge Gud Lofsange: Oc Fangerne lydde paa dem. | 25 And at midnight Paul and Silas prayed, and sang praises unto God: and the prisoners heard them. |
| 26 Med ét kom der et stort jordskælv, så fængselets grundvolde rystede, og straks sprang alle døre op, og alles lænker løstes. | 26 men der belf hasteligen et stoort Jordskelf / saa ad Fængselens grundvold rørdis. Oc i det samme blefve alle Dørrene opladne / oc alles Baand blefve løste. | 26 And suddenly there was a great earthquake, so that the foundations of the prison were shaken: and immediately all the doors were opened, and every one's bands were loosed. |
| 27 Fangevogteren fo'r op af søvne, og da han så fængselets døre stå åbne, drog han sit sværd og skulle lige til at dræbe sig selv, fordi han mente, at fangerne var flygtet. | 27 Men i det Stockmesteren kom op af søfn / oc saa Fængselens Dørre opladne / drog hand et Sverd / oc vilde myrdt sig self / thi hand meente / ad Fangerne hafde værit undflydde. | 27 And the keeper of the prison awaking out of his sleep, and seeing the prison doors open, he drew out his sword, and would have killed himself, supposing that the prisoners had been fled. |
| 28 Men Paulus råbte med høj røst og sagde: »Gør ikke dig selv noget ondt, vi er her jo alle.« | 28 Da raabte Paulus med stoor Røst / oc sagde / giør dig self intet ont / Thi vi ere her alle. | 28 But Paul cried with a loud voice, saying, Do thyself no harm: for we are all here. |
| 29 Da forlangte han fakler og sprang ind og kastede sig skælvende ned for Paulus og Silas. | 29 Men hand begærde et lius / oc spranck hen ind / oc begynte ad befve / oc falt need for Paulo oc Sila / | 29 Then he called for a light, and sprang in, and came trembling, and fell down before Paul and Silas, |
| 30 Og han førte dem udenfor og sagde: »I Herrer! hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« | 30 Oc lidde dem ud / oc sagde / Herrer / hvad bør mig ad giøre / ad jeg kand vorde salig? | 30 And brought them out, and said, Sirs, what must I do to be saved? |
| 31 De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst, du og dit hus.« | 31 Da sagde / troo paa den HErre JEsum Christum / oc du skalt værde salig oc dit Huus. | 31 And they said, Believe on the Lord Jesus Christ, and thou shalt be saved, and thy house. |
| 32 Og de talte Herrens ord til ham samt til alle dem, som var i hans hus. | 32 Oc de sagde til hannem HErrens Ord / oc alle dem som vare i hans huus. | 32 And they spake unto him the word of the Lord, and to all that were in his house. |
| 33 Og i den selv samme nattetime tog han dem med sig og vaskede deres sår; og han selv og alle hans blev straks døbt. | 33 Oc hand toog dem til sig i denne samme Stund om Natten / oc aftoode deres Saar: Oc hand blef strax døbt / oc alle hans. | 33 And he took them the same hour of the night, and washed their stripes; and was baptized, he and all his, straightway. |
| 34 Derefter førte han den op i sit hus og lod dække bord for dem, og han frydede sig med hele sit hus over, at han var kommen til tro på Gud. | 34 Oc hand lidde dem i sit Huus / oc sætte et Bord for dem: Oc hand var synderlig lystig / med alt sit huus / ad hand troode paa Gud. | 34 And when he had brought them into his house, he set meat before them, and rejoiced, believing in God with all his house. |
| 35 Men da det var blevet dag, sendte byfogederne betjentene hen og lod sige: »Løslad de mænd!« | 35 Men der det var blefvit Dag / sende Høfvizmændene Stadstienerne / oc sagde / lad de Menniske løs. | 35 And when it was day, the magistrates sent the serjeants, saying, Let those men go. |
| 36 Fangevogteren meddelte da Paulus dette: »Byfogederne har sendt bud, at I skal løslades; så gå nu ud og drag bort med fred!« | 36 Men Stockmesteren forkyndede Paulo disse ord / Høfvizmændene sende hjd / ad i skulle lades løse: Saa drager nu ud / oc gaar bort med i fred. | 36 And the keeper of the prison told this saying to Paul, The magistrates have sent to let you go: now therefore depart, and go in peace. |
| 37 Men Paulus sagde til dem: »De har ladet os piske offentligt uden dom, skønt vi er romerske borgere, og kastet os i fængsel, og nu vil de jage os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!« | 37 Men Pulus sagde til dem / De hafve slaget os obenbarligen / udømte / vi som dog ere romerske Mænd / oc kast (os) i Fængsel / oc skulde de nu udvjse os hemmeligen? Icke saa: Men lader dem komme self / oc føre os ud. | 37 But Paul said unto them, They have beaten us openly uncondemned, being Romans, and have cast us into prison; and now do they thrust us out privily? nay verily; but let them come themselves and fetch us out. |
| 38 Betjentene meldte disse ord til byfogederne; og de blev bange, da de hørte, at de var romerske borgere. | 38 Men Stadstienerne kundgiorde disse Ord for Høfvizmændene: Oc de befryctede sig / der de hørde ad de vare Romere / | 38 And the serjeants told these words unto the magistrates: and they feared, when they heard that they were Romans. |
| 39 Og de kom og gav dem en undskyldning og førte dem ud og bad dem drage bort fra byen. | 39 Oc de komme oc formanede dem / oc førde dem ud / oc bade dem / ad de vilde drage af Staden. | 39 And they came and besought them, and brought them out, and desired them to depart out of the city. |
| 40 De gik så ud af fængselet og hen til Lydia; og da de havde besøgt brødrene og formanet den, drog de bort. | 40 Da ginge de af Fængslet / oc ginge hen til Lydiam: Oc der de hafde seet Brødrene / trøstede de dem / oc droge ud. | 40 And they went out of the prison, and entered into the house of Lydia: and when they had seen the brethren, they comforted them, and departed. |