Andet Peters brev 2 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Men der optrådte også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil liste fordærvelige vranglærdomme ind, idet de endog fornægter den Herre, som købte dem, og bringer hastig undergang over sig selv. | 1 II. Capitel SAa vare der oc falske Propheter iblant Folcket / lige som der skulle oc være falske Lærere iblant eder / som der hoos skulle indføre fordærfvelige Partj / oc necte den HErre som dem kiøbte / Som skulle føre ofver dem self en hastig fordærfvelse / | 1 But there were false prophets also among the people, even as there shall be false teachers among you, who privily shall bring in damnable heresies, even denying the Lord that bought them, and bring upon themselves swift destruction. |
| 2 Mange vil følge dem i deres løsagtighed, så sandhedensvej for deres skyld vil blive spottet. | 2 Oc der skullemange efterfølge deres Fordærfvelser: Formedelst hvilcke Sandhedsens Vey skal bespottis / | 2 And many shall follow their pernicious ways; by reason of whom the way of truth shall be evil spoken of. |
| 3 I deres havesyge vil de udbytte jer med falske ord. Men dommen over dem har fra ældgamle dage været på vej, og deres undergang blunder ikke. | 3 Oc de skulle handle med eder formedelst Gierighed / med optænckte Ord / fra hvilcke Dommen skal icke længe tøfve / oc deres fordærfvelse slummer icke. | 3 And through covetousness shall they with feigned words make merchandise of you: whose judgment now of a long time lingereth not, and their damnation slumbereth not. |
| 4 Thi Gud skånede ikke de engle, der syndede, men styrtede dem i afgrunden og lod dem bevogte i mørkets huler indtil dommen. | 4 Thi dersom Gud icke sparde Englene / som syndede / men støtte dem til Helvede / med Mørckens Lencker / oc antvordede dem hen / ad de skulle bevaris til Dommen: | 4 For if God spared not the angels that sinned, but cast them down to hell, and delivered them into chains of darkness, to be reserved unto judgment; |
| 5 Ej heller skånede han den gamle verden, men bevarede kun retfærdighedens forkynder Noa, tillige med syv andre, da han lod syndfloden komme over de ugudeliges verden. | 5 Oc sparde hand icke den gamle Verden / men bevarde Noe / retfærdigheds Prædickere (self) ottende / der hand førde Syndfloden ofver de ugudeliges Verden. | 5 And spared not the old world, but saved Noah the eighth person, a preacher of righteousness, bringing in the flood upon the world of the ungodly; |
| 6 Og byerne Sodoma og Gomorra dømte han til ødelæggelse og lagde dem i aske, idet han satte dem til advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende tider. | 6 Oc hand giorde de Sodomiters oc Gomorræ Støder til Aske omkaste / oc fordømte dem / Saa hand sætte dem til et Exempel / for dem som skulde lefve ugudeligen. | 6 And turning the cities of Sodom and Gomorrha into ashes condemned them with an overthrow, making them an ensample unto those that after should live ungodly; |
| 7 Men han udfriede den retfærdige Lot, som led under de tøjlesløse menneskers udsvævende liv. | 7 Oc hand frjde dem retfærdige Loth / som var besvært under de skændelige (Folckes) uteerlighed / | 7 And delivered just Lot, vexed with the filthy conversation of the wicked: |
| 8 Thi mens denne retfærdige mand boede iblandt dem, pintes han dag ud og dag ind i sin retfærdige sjæl ved de lovløse gerninger, han så og hørte. | 8 Thi hand som var retfærdig / oc boode iblant dem / der pjnte Dag fra Dag sin retfærdige Siæl / med uretfærdige Gierninger / som hand saa oc hørde. | 8 (For that righteous man dwelling among them, in seeing and hearing, vexed his righteous soul from day to day with their unlawful deeds;) |
| 9 Således forstår Herren at udfri de gudfrygtige af deres prøvelse og at bevogte de uretfærdige til straffen på dommens dag, | 9 HErren veed ad frj de Gudfryctige af Fristelse / men ad bevare de uretfærdige til Dommens Dag ad straffis. | 9 The Lord knoweth how to deliver the godly out of temptations, and to reserve the unjust unto the day of judgment to be punished: |
| 10 især dem, som med besmittet attrå jager efter kødelig lyst og foragter Herrens værdighed. Frække, selvbehagelige gyser de ikke tilbage for at spotte høje åndemagter, | 10 Men meest dem / som vandre efter Kiødet / i ureenligheds begæring / oc foracte Herskab / (som ere) dristige / egensindede / (som) icke frycte sig ved ad bespotte Majestater. | 10 But chiefly them that walk after the flesh in the lust of uncleanness, and despise government. Presumptuous are they, selfwilled, they are not afraid to speak evil of dignities. |
| 11 mens engle, der står over dem i styrke og magt, ikke udtaler nogen spottende dom mod dem for Herren. | 11 Der som Engle / som ere større i styrcke oc mat / icke fræmføre lastelig Dom imod dem for HErren. | 11 Whereas angels, which are greater in power and might, bring not railing accusation against them before the Lord. |
| 12 Men disse mennesker, som spotter det, de ikke kender, skal forgå som fornuftløse dyr, der af naturen er født til at fanges og forgå. | 12 Men de / som ufornumstige Diur / efter Natuuren / der ere fødde til / ad fanges oc fordærfves / i det de tale bespotteligen om de ting de vide intet af / skulle fordærfves i deres egen fordærfvelse / | 12 But these, as natural brute beasts, made to be taken and destroyed, speak evil of the things that they understand not; and shall utterly perish in their own corruption; |
| 13 De skal bedrages for den løn, de ville vinde ved deres uret. At svire ved højlys dag anser de for en nydelse, disse skampletter og skændselsmennesker. De svælger i deres bedrageriske lyster, mens de frådser sammen med jer; | 13 Saa de skulle bære uretfærdigheds Løn der fra. Efterdi de meene den daglige lystighed ad være en vellyst / ere skam oc last / som giøre sig lystige i deres bedrægerj / naar de holde Maaltjd med eder / | 13 And shall receive the reward of unrighteousness, as they that count it pleasure to riot in the day time. Spots they are and blemishes, sporting themselves with their own deceivings while they feast with you; |
| 14 deres øjne er fulde af utugtigt begær og spejder uafladeligt efter synd; de lokker ubefæstede sjæle; de har hjertet opøvet i havesyge, forbandelsens børn som de er; | 14 Som hafve Øyne fulde af Horerj / oc som icke lade af ad synde / somlocke til sig de ustadige Siele / hafve et Hierte som er drefvet i Gierighed / ere forbandelsens Børn / | 14 Having eyes full of adultery, and that cannot cease from sin; beguiling unstable souls: an heart they have exercised with covetous practices; cursed children: |
| 15 de har forladt den lige vej og er faret vild ved at følge samme vej som Bileam, Beors søn, der gerne ville vinde løn ved sin uret, | 15 Som forlade den rette Vey / oc gaae vild / som følge efter Balaams Bosor Søns Vey ,hvilcken der elskte uretfærdighedens Løn / | 15 Which have forsaken the right way, and are gone astray, following the way of Balaam the son of Bosor, who loved the wages of unrighteousness; |
| 16 men blev vist tilrette for sin overtrædelse: et umælende trældyr talte med menneskerøst og standsede profeten i hans afsind. | 16 Men fick Straf for sin egen Ofvertrædelse / Det stumme trælbaarne Diur / som talde med Menniskens Røst / forhindrede Prophetens daarlighed. | 16 But was rebuked for his iniquity: the dumb ass speaking with man's voice forbad the madness of the prophet. |
| 17 De er vandløse kilder og tåger, som driver for stormen; dem venter mørke og mulm. | 17 Disse ere Vandløse Kilder / oc Skyer som drifves af Hværvelvind / hvilcke Mørckens dumhed er bevaret til ævig tjd. | 17 These are wells without water, clouds that are carried with a tempest; to whom the mist of darkness is reserved for ever. |
| 18 Thi de taler overmodige, tomme ord og lokker i kødeligt begær ved deres løsagtighed dem, som var lige ved at undslippe fra folk, der vandrer i vildfarelse. | 18 Thi i det de tale stolte Ord / som intet er hoos / da locke de dem / formedelst Kiødses begieringer / i uteerligheder / som retteligen vare undflydde / fra dem der vandre i vildfarelse / | 18 For when they speak great swelling words of vanity, they allure through the lusts of the flesh, through much wantonness, those that were clean escaped from them who live in error. |
| 19 De lover dem frihed, skønt de selv er trælle af fordærvelsen; thi træl er man af det, som man er bukket under for. | 19 I det de lofve dem Frjhed / alligevel ade de ere self forkrænckelsens Tieniste. Thi af hvilcken nogen er ofvervunden / hans Tienere er hand blefven. | 19 While they promise them liberty, they themselves are the servants of corruption: for of whom a man is overcome, of the same is he brought in bondage. |
| 20 Thi når de ved erkendelse af Herren og frelseren Jesus Kristus har undflyet verdens besmittelse, men igen lader sig indvikle deri og bukker under, så er det sidste blevet værre med dem end det første. | 20 Thi dersom de der hafve undflydt Verdens ureenligheder, formedelst den HErris oc Frelseris JEsu Christi bekiendelse / blifve dog igien indvicklede / ad de ofvervindes af de samme / Da ere de sidste ting blefne dem verre end de første. | 20 For if after they have escaped the pollutions of the world through the knowledge of the Lord and Saviour Jesus Christ, they are again entangled therein, and overcome, the latter end is worse with them than the beginning. |
| 21 Thi det havde været bedre for dem ikke at have lært retfærdighedens vej at kende fremfor efter at have erkendt den da at vende sig bort fra det hellige bud, som blev dem overgivet. | 21 Thi det hafve værit dem bedre / ad de hafve icke kiendt Retfærdighedens Vey / end ad der de den kiende / hafve vendt sig fra det hellige Bud / som er ofverantvordet dennem. | 21 For it had been better for them not to have known the way of righteousness, than, after they have known it, to turn from the holy commandment delivered unto them. |
| 22 Det er gået dem, som ordsproget træffende siger: »Hunden vender sig om til sit eget spy,« og »den vaskede so vælter sig atter i sølen.« | 22 Men det er dem vederfarit / som (sigis) i det sande ordsprock / En Hund som hafver vendt sig igien til sin egen Spy / oc en Soo / som var toen / til skiden Søle. | 22 But it is happened unto them according to the true proverb, The dog is turned to his own vomit again; and the sow that was washed to her wallowing in the mire. |