Første korinterbrev 13 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Talte jeg end med menneskers og engles tunger, men ikke havde kærlighed, da var jeg et rungende malm eller en klingende bjælde. | 1 XIII.Capitel. DErsom jeg taler med Menniskenes oc Englenes Tunger, men hafver icke Kierlighed, da er jeg blefven en liudendis Malm eller en klingendis Biælde. | 1 Though I speak with the tongues of men and of angels, and have not charity, I am become as sounding brass, or a tinkling cymbal. |
| 2 Og havde jeg end profetisk gave og kendte alle hemmeligheder og sad inde med al kundskab, og havde jeg al tro, så jeg kunne flytte bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet. | 2 Oc dersom jeg hafver prophetie / oc viste alle de hemmelige Ting / oc ald Kundskab / oc dersom jeg hafver all Tro / saa (ad jeg kunde) flytte Bierge / men hafver ikke Kierlighed / (Da) er jeg intet. | 2 And though I have the gift of prophecy, and understand all mysteries, and all knowledge; and though I have all faith, so that I could remove mountains, and have not charity, I am nothing. |
| 3 Og uddelte jeg end alt, hvad jeg ejer, til de fattige og gav mit legeme hen til at brændes, men ikke havde kærlighed, da gavnede det mig intet. | 3 Oc dersom jeg gifver de Fattige alt mit Gods / oc dersom jeg gifver mit Legome hen / ad jeg skulde brændes / men hafde icke Kierlighed / da var det mig intet nytteligt. | 3 And though I bestow all my goods to feed the poor, and though I give my body to be burned, and have not charity, it profiteth me nothing. |
| 4 Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, | 4 Kierligheden er langmodig / Kierligheden er from / Kierligheden er icke njdsk / bruge icke fortredelighed / opblæsis icke / | 4 Charity suffereth long, and is kind; charity envieth not; charity vaunteth not itself, is not puffed up, |
| 5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, | 5 Den hafver sig icke uskickelig / den følger icke sit eget / den forbittris icke / den tæncker icke ont / | 5 Doth not behave itself unseemly, seeketh not her own, is not easily provoked, thinketh no evil; |
| 6 glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden; | 6 Den glæder sig icke ofver uretfærdighed / men den glæder sig ved sandhed: | 6 Rejoiceth not in iniquity, but rejoiceth in the truth; |
| 7 den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. | 7 Den fordrager alle Ting / den troor alle ting / den haaber alle ting / den ljder alle ting. | 7 Beareth all things, believeth all things, hopeth all things, endureth all things. |
| 8 Kærligheden ophører aldrig; men hvad enten det er profetiske gaver, de skal engang forsvinde, eller tungetale, den skal forstumme, eller kundskab, den skal forsvinde; | 8 Kierligheden affalder aldrig: Men enten der ere Prophetier / da skulle de afskaffis / eller Tungemaal / da skulle de holde op / eller Kundskab / da skal den afskaffis. | 8 Charity never faileth: but whether there be prophecies, they shall fail; whether there be tongues, they shall cease; whether there be knowledge, it shall vanish away. |
| 9 thi stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi, | 9 Thi vi forstaae i styckevjs / oc vi prophetere i styckevjs. | 9 For we know in part, and we prophesy in part. |
| 10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forsvinde. | 10 Men naar det fuldkomne kommer / da skal det som er i styckevjs / afskaffis. | 10 But when that which is perfect is come, then that which is in part shall be done away. |
| 11 Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige. | 11 Der jeg var et Barn / da talde jeg som et Barn / oc var klog som et Barn / tænckte som et Barn: men der jeg er blefven en Mand / da hafver jeg afskaffet det som var barnactigt. | 11 When I was a child, I spake as a child, I understood as a child, I thought as a child: but when I became a man, I put away childish things. |
| 12 Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud. | 12 Thi vi see nu ved et Speyel i en mørck tale / men da Ansict til Ansict: Nu kiender jeg (det) i styckevjs / men da skal jeg bekiende / ligesom jeg oc er bekient. | 12 For now we see through a glass, darkly; but then face to face: now I know in part; but then shall I know even as also I am known. |
| 13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af dem er kærligheden. | 13 Men nu blifver Tro / Haab, Kierlighed / disse tre: Men først iblant dem er Kierligheden. | 13 And now abideth faith, hope, charity, these three; but the greatest of these is charity. |