Zefanias bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Bøj din ryg, bøj dig, du skamløse folk, | 1 Saml jer,saml jer, I folk, som ej kender skam, | 1 Samle dere, ja kom, du skamløse folkeslag, |
| 2 før I jages bort som flyvende avner, før Herrens glødende vrede kommer over jer, før Herrens vredes dag kommer over jer. | 2 før I endnu er blevet som flyvende avner, før Herrens glødende harme kommer over eder, før Herrens vredes dag kommer over eder. | 2 før rådslutningen blir fullbyrdet, - den dagen kommer farende som agner -, før Herrens brennende vrede kommer over dere, før Herrens vredes dag kommer over dere! |
| 3 Søg Herren, alle landets ydmyge, I som handler efter hans bud. Søg retfærdighed, søg ydmyghed, måske finder I ly på Herrens vredes dag. | 3 Søg Herren, alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på Herrens vredes Dag. | 3 Søk Herren, alle dere ydmyke på jorden, dere som holder oppe Hans rette dom. Søk rettferdighet, søk ydmykhet. Kanskje dere kan bli skjult på Herrens vredes dag. |
| 4 Gaza skal ligge forladt og Ashkalon blive til ødemark; ved højlys dag fordrives Ashdod, og Ekron rives op med rode. | 4 Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon øde, Asdod drives bort ved middag, Ekron udryddes. | 4 For Gasa skal bli forlatt og Asjkalon lagt øde. Ved høylys dag skal folket i Asjdod fordrives, og Ekron skal rykkes opp. |
| 5 Ve jer, kreterfolk, I som bor i kystlandet! Dette er Herrens ord mod jer: »Kana'an, filisterland, jeg vil ødelægge dig, så ingen kan bo der!« | 5 Ve dem, som bor ved stranden, kreternes folk; Herrens ord over dig, Kana'an, filisternes land! Jeg gør dig til intet, så ingen bor der. | 5 Ve dem som bor ved kysten, kreternes folkeslag! Herrens ord er imot dere, Kanaan, filisternes land: "Jeg skal utrydde deg, så det ikke skal bo noen der." |
| 6 Kystlandet skal blive til hyrders græsgange og til fårefolde. | 6 Du skal blive til græsmark for hyrder, til folde for småkvæg. | 6 Kysten skal bli til beitemarker med huler for gjeterne og innhegninger for småfeet. |
| 7 Kysten skal tilhøre dem, der er tilbage af Judas hus; dér skal de græsse, om aftenen lejrer de sig i Ashkalons huse. For Herren deres Gud drager omsorg for dem og vender deres skæbne. | 7 Og stranden skal tilfalde resten af Judas hus; de skal græsse derpå. Lejr skal de slå ved kvæld i Askalons huse. Thi Herren deres Gud ser til dem og vender deres skæbne. | 7 Kysten skal være for resten av Judas hus. Der skal de røkte flokkene. I Asjkalons hus skal de legge seg til hvile om kvelden. For Herren deres Gud skal se til dem og føre deres bortførte fanger tilbake. |
| 8 Jeg har hørt Moabs hån og ammonitternes spot; de hånede mit folk og hoverede over landet. | 8 Jeg hørte Moabs spot, atnmoniternes hånende ord, med hvilke de spotted mit folk, hovmoded sig over deres land. | 8 Jeg har hørt spotten fra Moab og hånsord fra Ammons barn, hvordan de har spottet Mitt folk og hvordan de skrøt ved deres grense. |
| 9 Derfor, så sandt jeg lever, siger Hærskarers Herre, Israels Gud, skal Moab blive som Sodoma og ammonitterne som Gomorra, en tidselmark, en saltgrube, en ødemark til evig tid! De, der er tilbage af mit folk, skal plyndre dem, mit folks rest tage deres land i eje. | 9 Derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra Hærskares Herre, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, ammoniterne som Gomorra, jord for nælder, et salthul, ørken til evig tid. Resten af mit folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit folk skal eje dem. | 9 Derfor, så sant Jeg lever, sier hærskarenes Herre, Israels Gud, skal det sannelig gå Moab som med Sodoma, og med Ammons barn som med Gomorra. De skal dekkes med ugress og saltdammer og bli en ødemark for evig. Resten av Mitt folk skal plyndre dem, og de som blir igjen av Mitt folk, skal få dem som arv. |
| 10 Det får de for deres hovmod, fordi de hånede og hoverede over Hærskarers Herres folk. | 10 Dette skal times dem for deres hovmod, fordi de hånede Hærskares Herres folk og gjorde sig store over for det. | 10 Dette skal de få som gjengjeld for sin stolthet, fordi de hånte og skrøt overfor hærskarenes Herres folk. |
| 11 Frygtelig kommer Herren over dem, når han lader alle jordens guder sygne hen. Fra folkenes fjerne øer skal de komme og tilbede ham, hver fra sit sted. | 11 Frygtelig er Herren for dem; thi han udrydder alle jordens guder, og alle hedningemes fjerne strande skal tilbede ham, hver på sit sted. | 11 Herren skal vise Seg fryktinngytende for dem, for Han skal gjøre alle gudene på jorden til intet. De skal tilbe Ham, hver enkelt fra sitt sted, ja fra alle folkeslagenes fjerne kyster. |
| 12 Også I, nubiere ? de er dræbt af mit sværd! | 12 Også i Ætiopere skal falde for Herrens sværd, | 12 Dere kusjitter også, dere skal drepes av Mitt sverd. |
| 13 Han skal løfte sin hånd mod nord og tilintetgøre Assyrien. Han gør Nineve til en ødemark, tør som en ørken; | 13 og han udrækker hånden mod nord og tilintetgør Assur, Nineve gør han til ødemark, tørt som en ørk; | 13 Han skal rekke ut Sin hånd mot Nord, utrydde Assyria og gjøre Ninive til et øde sted, like tørt som ørkenen. |
| 14 flokke af dyr skal lejre sig der, alle de vilde dyr. Alliken og hejren sidder på søjlerne og sover, uglen tuder i vinduet, ravnen skriger på tærskelen. Cedertræspanelet rives af. | 14 hjorde skal lejre sig deri, hvert slettens dyr; på dets søjlehoveder sover pelikan og rørdrum, i vinduet skriger uglen, ravnen på tærsklen. | 14 Flokkene av buskap skal legge seg til hvile midt i henne, alle dyrene i landet. Både pelikanen og pinnsvinet skal holde til på hennes søylehoder. En syngende røst høres gjennom vinduet. Ødeleggelse ligger over dørterskelen, for sederverket er revet av. |
| 15 Det var den jublende by, der lå trygt og sagde ved sig selv: »Jeg og ingen anden!« Hvor den er øde nu, tilholdssted for vilde dyr! Enhver, der kommer forbi, pifter hånligt og truer med hånden | 15 Det er den jublende by, som lå så trygt, som sagde i sit hjerte: »jeg og ellers ingen.« Hvor er den dog blevet øde, et raststed for dyr! Enhver, som kommer forbi den håner med fløjt og hånd. | 15 Dette er den jublende byen, den som bodde trygt, som sa i sitt hjerte: "Her er jeg, og det er ingen ved siden av meg." Se, hvor hun er blitt lagt øde, til et sted hvor de ville dyrene legger seg til hvile. Hver den som går forbi henne, skal fnyse hånlig og vifte med hånden. |