Zakarias bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jeg løftede øjnene, og jeg så fire horn. | 1 Derpå løftede jeg mine øjne og skuede, og se, der var fire horn. | 1 Så løftet jeg blikket og så, og se, der var det fire horn. |
| 2 Jeg sagde til den engel, der talte med mig: »Hvad betyder det?« Han svarede: »Det er de horn, som spredte Juda, Israel og Jerusalem.« | 2 Jeg spurgte engelen, som talte med mig: »hvad betyder de?« Han svarede: »Det er de horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem.« | 2 Jeg sa til engelen som talte med meg: "Hva er dette?" Da svarte han meg: "Dette er de hornene som har spredt Juda, Israel og Jerusalem." |
| 3 Så lod Herren mig se fire smede. | 3 Så lod Herren mig se fire smede. | 3 Så viste Herren meg fire smeder. |
| 4 Da jeg spurgte: »Hvad er de kommet for at gøre?« fik jeg svaret: »Det er de horn, som spredte Juda sådan, at ingen kunne løfte sit hoved; men nu er de kommet og har hvæsset deres økser for at hugge hornene af de folk, der løftede deres horn mod Juda for at sprede det.« | 4 Jeg spurgte: »Hvad kommer de for?« Og han svarede: »Hine er de horn, som spredte Juda, så det ikke kunne løfte sit hoved; og nu kommer disse for at hvæsse økser til at slå hornene til jorden på de hedninger, som løftede deres horn mod Judas land for at sprede det.« | 4 Jeg sa: "Hva er det disse kommer for å gjøre?" Så sa han: "Dette er de hornene som spredte Juda, så det ikke lenger var noen mann som kunne løfte sitt hode. Men disse kommer nå for å skremme dem, for å slå av hornene til de folkeslagene som løftet horn mot landet Juda for å spre det." |
| 5 Jeg løftede øjnene, og jeg så en mand med en målesnor i hånden. | 5 Derpå løftede jeg mine øjne og skuede, og se, der var en mand med en målesnor i hånden. | 5 Så løftet jeg blikket og så, og se, der var det en mann med en målesnor i hånden. |
| 6 Da jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« svarede han: »Hen at måle Jerusalem for at se, hvor bred og lang den er.« Den engel, der talte med mig, trådte frem, og en anden engel gik ham i møde | 6 Jeg spurgte: »hvor skal du hen?« Han svarede: »Hen at måle Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er.« | 6 Og se, engelen som talte med meg, gikk fram. En annen engel kom bort for å møte ham, |
| 7 Da jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« svarede han: »Hen at måle Jerusalem for at se, hvor bred og lang den er.« Den engel, der talte med mig, trådte frem, og en anden engel gik ham i møde | 7 og se, engelen, som talte med mig, trådte frem, og en anden engel trådte frem over for ham, | 7 Så sa jeg: "Hvor går du?" Han sa til meg: "For å måle Jerusalem, for å se hva som er bredden og hva som er lengden på den." |
| 8 og sagde til ham: »Løb hen og sig til den unge mand dér: Jerusalem skal ligge som åbent land, så rig på mennesker og kvæg skal den være. | 8 og han sagde til ham: »løb ben og sig til den unge mand der: Som åbent land skal Jerusalem ligge, så mange mennesker og dyr skal der være i det. | 8 og han sa til ham: "Løp av sted og tal til den unge mannen og si: Jerusalem skal ligge som åpent land, på grunn av den store mengden mennesker og buskap som skal være i den. |
| 9 jeg selv, siger Herren, vil være en mur af ild omkring den og vise min herlighed i den.« | 9 Jeg vil selv, lyder det fra Herren, være en ildmur omkring det og herliggøre mig i det. | 9 For Jeg, sier Herren, skal være en mur av ild hele veien rundt, og Jeg skal Selv være herligheten midt i den." |
| 10 Kom, kom! Flygt fra Nordens land, siger Herren, for jeg spredte jer for himlens fire vinde, siger Herren. | 10 Op, op, fly bort fra nordlandet, lyder det fra Herren, thi fra himmelens fire vinde samler jeg eder, lyder det fra Herren. | 10 "Å, å! Flykt bort fra landet i Nord, sier Herren. For Jeg har spredt dere for himmelens fire vinder, sier Herren. |
| 11 Kom! Slip bon, Zion, du som bor hos Babylons datter. | 11 Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels datter! | 11 Å, Sion! Røm av sted, du som bor sammen med Babylons datter. |
| 12 For dette siger Hærskarers Herre ? til herlighed har han sendt mig ? til de folk, der plyndrede jer: »Den, der rører jer, rører ved mit øjeæble. | 12 Thi så siger Hærskares Herre, hvis herlighed sendte mig til folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min øjesten. | 12 For så sier hærskarenes Herre: Han sendte Meg etter herlighet, til de folkeslagene som plyndret dere. For den som rører ved dere, rører ved Hans øyenstein. |
| 13 Jeg svinger min hånd imod dem, så de bliver bytte for dem, der nu er deres trælle.« Så vil I forstå, at Hærskarers Herre har sendt mig. | 13 Thi se, jeg svinger min hånd imod dem, og de skal blive til bytte for dem, som nu er deres trælle; og i skal kende, at Hærskares Herre har sendt mig. | 13 For se, Jeg skal svinge Min hånd mot dem, og de skal bli til bytte for sine slaver. Da skal dere kjenne at hærskarenes Herre har sendt Meg. |
| 14 »Du skal juble og glæde dig, Zions datter, for nu kommer jeg og tager bolig hos dig, siger Herren. | 14 Jubl og glæd dig, Zions datter! Thi se, jeg kommer og fæster bo i din midte, lyder det fra Herren.« | 14 Juble og gled deg, du Sions datter! For se, Jeg kommer, og Jeg skal bo midt iblant deg, sier Herren. |
| 15 På den dag skal mange folkeslag slutte sig til Herren og være mit folk, og jeg tager bolig hos dig. Så vil du forstå, at Hærskarers Herre har sendt mig til dig. | 15 Og mange folk skal på hin dag slutte sig til Herren og være hans folk og bo i din midte, og du skal kende, at Hærskares Herre har sendt mig til dig. | 15 Mange folkeslag skal slutte seg til Herren på den dagen, og de skal bli Mitt folk. Jeg skal bo midt iblant deg. Da skal du kjenne at hærskarenes Herre har sendt Meg til deg. |
| 16 Herren vil tage Juda i besiddelse som sin ejendom i det hellige land, og han vil udvælge Jerusalem på ny. | 16 Og Herren tager Juda til arvelod på den hellige jord og udvælger atter Jerusalem. | 16 Herren skal ta Juda i eie som Sin arvedel i Det hellige land, og Han skal igjen utvelge Jerusalem. |
| 17 Vær stille for Herren, alle mennesker! For han bryder op fra sin hellige bolig. | 17 Stille, alt kød, for Herren, thi han har rejst sig fra sin hellige bolig. | 17 Vær stille, alt kjød, for Herrens åsyn, for Han har reist Seg og kommer ut fra Sin hellige bolig." |