Zakarias bog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I den ottende måned i Dareios' andet regeringsår kom Herrens ord til profeten Zakarias, Berekjas søn, Iddos sønnesøn: | 1 I den ottende måned i Darius's andet regeringsår kom Herrens ord til profeten Zakarias, en søn af Berekja, en søn af iddo, således: | 1 I den åttende måneden i det andre regjeringsåret til Dareios kom Herrens ord til profeten Sakarja, sønn av Berekja, sønn av Iddo, og det lød slik: |
| 2 Herren var vred på jeres forfædre. | 2 Herren var fuld af harme imod eders fædre. | 2 "Herren har vært meget vred på deres fedre. |
| 3 Du skal sige til folket: Dette siger Hærskarers Herre: Vend om til mig! siger Hærskarers Herre, så vil jeg vende om til jer, siger Hærskarers Herre. | 3 Men sig til dem: Så siger Hærskares Herre: Vend om til mig, lyder det fra Hærskares Herre, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskares Herre. | 3 Si derfor til dem: Så sier hærskarenes Herre: Vend om til Meg, sier hærskarenes Herre, så skal Jeg vende om til dere, sier hærskarenes Herre. |
| 4 I må ikke være som jeres forfædre. Dem forkyndte de tidligere profeter for og sagde: »Dette siger Hærskarers Herre: Vend dog om fra jeres onde færd og jeres onde gerninger!« Men de hørte ikke og lyttede ikke til mig, siger Herren. | 4 Vær ikke som eders fædre, til hvem de tidligere profeter talte således: Så siger Hærskares Herre: Vend om fra eders onde veje og onde gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyder det fra Herren. | 4 Vær ikke lik deres fedre, dem de tidligere profetene forkynte for og sa: "Så sier hærskarenes Herre: Vend nå om fra deres onde ferd og deres onde gjerninger!" Men de verken hørte på Meg eller brydde seg om Meg, sier Herren. |
| 5 Hvor er jeres forfædre? Levede profeterne evigt? | 5 Eders fædre, hvor er de? Og profeterne, lever de evigt? | 5 Deres fedre, hvor er de? Og profetene, lever de evig? |
| 6 Men mine ord og mine bud, som jeg indskærpede mine tjenere, profeterne, de nåede jeres fædre, så de vendte om og sagde: »Hærskarers Herre har gjort sådan, som han havde planlagt at gøre mod os på grund af vores færd og vores gerninger.« | 6 Men mine ord og bud, som jeg overgav mine tjenere profeterne, nåede de ikke eders fædre, så de måtte vende om og sige: »Som Hærskares Herre havde sat sig for at gøre imod os for vore vejes og gerningers skyld, således gjorde han.« | 6 Sannelig, Mine ord og Mine lover, dem Jeg bød Mine tjenere, profetene, rammet de ikke deres fedre? Så vendte de om og sa: "Slik som hærskarenes Herre planla å gjøre med oss, etter vår ferd og etter våre gjerninger, slik har Han gjort med oss." |
| 7 Den fireogtyvende dag i den ellevte måned, måneden shebat, i Dareios' andet regeringsår kom Herrens ord til profeten Zakarias, Berekjas søn, Iddos sønnesøn. | 7 På den fire og tyvende dag i den ellevte måned, det er Sjebat måned, i Darius's andet regeringsår kom Herrens ord til profeten Zakarias, en søn af Berekja, en søn af iddo, således: | 7 På den tjuefjerde dagen i den ellevte måneden, som er måneden shvat, i det andre regjeringsåret til Dareios, kom Herrens ord til profeten Sakarja, sønn av Berekja, sønn av Iddo. Det lød slik: |
| 8 Han sagde: I Jeg så i nat en mand sidde på en rød hest; han holdt blandt myrterne i kløften, og bag ham var der røde, rødbrune og hvide heste. | 8 Jeg skuede i nat, og se, en mand på en rød hest holdt mellem bjergene ved den dybe kløft, og bag ham var der røde, mørke, hvide og brogede heste. | 8 Om natten så jeg, og se, en mann kom ridende på en rød hest. Den ble stående blant myrtetrærne i dalsøkket. Bak ham var det hester: Røde, rødbrune og hvite. |
| 9 Jeg spurgte: »Hvad betyder det, herre?« Den engel, der talte med mig, svarede: »Jeg vil vise dig, hvad det betyder.« | 9 Jeg spurgte: »hvad betyder de, herre?« Og engelen, som talte med mig, sagde: »Jeg vil vise dig, hvad de betyder.« | 9 Da sa jeg: "Min herre, hva er dette?" Engelen som talte med meg, sa da til meg: "Jeg skal vise deg hva dette er." |
| 10 Da sagde manden, der holdt blandt myrterne: »Det er dem, Herren sendte, for at de skulle drage omkring på jorden.« | 10 Så tog manden, som holdt mellem bjergene, til orde og sagde: »Det er dem, Herren udsender, for at de skal drage jorden rundt.« | 10 Mannen som stod blant myrte-trærne, svarte og sa: "Dette er de som Herren har sendt ut til å fare omkring på jorden." |
| 11 De sagde til Herrens engel, der stod blandt myrterne: »Vi drog omkring på jorden. Hele jorden er rolig og stille.« | 11 Og de tog til orde og sagde til Herrens engel, som stod mellem bjergene: »Vi drog jorden rundt,og se, hele jorden er rolig og stille. | 11 Så svarte de Herrens Engel, som stod blant myrtetrærne, og sa: "Vi har fart omkring på jorden, og se, hele jorden hviler i stillhet." |
| 12 Da sagde Herrens engel: »Hærskarers Herre, hvor længe skal det vare, før du viser barmhjertighed mod Jerusalem og Judas byer, som du nu har været vred på i halvfjerds år?« | 12 Herrens engel tog da til orde og sagde: »Hærskares Herre! Hvor længe varer det, før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas byer, som du nu har været vred på i halvfjerdsindstyve år?« | 12 Da tok Herrens Engel til orde og sa: "Hærskarenes Herre, hvor lang tid skal det gå før Du viser barmhjertighet mot Jerusalem og byene i Juda, dem Du har vært vred på disse sytti årene?" |
| 13 Herren svarede den engel, der talte med mig, med gode og trøstende ord. | 13 Og til svar gav Herren engelen, som talte med mig, gode og trøstende ord. | 13 Herren svarte engelen som talte med meg med gode og trøstende ord. |
| 14 Da sagde den engel, der talte med mig: Råb: Dette siger Hærskarers Herre: Jeg brænder af stor nidkærhed for Jerusalem og for Zion, | 14 Engelen, som talte med mig, sagde så til mig: Tal og sig: Så siger Hærskares Herre: Jeg er fuld af nidkærhed for Jerusalem og Zion | 14 Engelen som talte med meg, sa da til meg: "Rop ut og si: Så sier hærskarenes Herre: Med stor nidkjærhet er Jeg nidkjær for Jerusalem og Sion. |
| 15 og jeg føler stor vrede mod de sorgløse folkeslag; for da jeg kun var lidt vred, fremskyndede de ulykken. | 15 og af harme mod de trygge hedninger, fordi de hjalp til at gøre ulykken stor, da min vrede kun var lille. | 15 Med stor vrede er Jeg vred på de folkeslagene som lever i trygghet. For jeg var bare litt vred, men deres hjelp gav mer ondt. |
| 16 Derfor siger Herren: Jeg vender tilbage til Jerusalem i barmhjertighed; mit hus skal bygges dér, siger Hærskarers Herre, Jerusalem skal måles med målesnoren. | 16 Derfor, så siger Herren: Jeg vender mig til Jerusalem og forbarmer mig over det; mit hus skal opbygges der, lyder det fra Hærskares Herre, og der skal udspændes målesnor over Jerusalem. | 16 Derfor, så sier Herren: Jeg vender Meg om til Jerusalem med barmhjertighet. Mitt hus skal bygges i henne, sier hærskarenes Herre. Målesnoren skal strekkes ut over Jerusalem. |
| 17 Råb også: Dette siger Hærskarers Herre: På ny skal alt godt strømme i mine byer, på ny trøster Herren Zion, på ny udvælger han Jerusalem. | 17 Tal videre: Så siger Hærskares Herre: Mine byer skal atter strømme med velsignelse, og Herren vil atter trøste Zion og udvælge Jerusalem. | 17 Rop ut på ny og si: Så sier hærskarenes Herre: Mine byer skal igjen flyte over av det gode. Herren skal igjen trøste Sion og igjen utvelge Jerusalem." |