Salmernes bog 94 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herre, du hævnens Gud, du hævnens Gud, træd frem i stråleglans! | 1 Herre du hævnens Gud , du hævnens Gud, træd frem i glans; | 1 Å, hevnens Gud, Herre, hevnens Gud, strål fram! |
| 2 Rejs dig, du jordens dommer, gør gengæld mod de hovmodige! | 2 stå op, du jordens dommer, øv gengæld mod de hovmodige! | 2 Reis Deg, jordens Dommer! Gi de stolte gjengjeld! |
| 3 Hvor længe, Herre, skal de ugudelige, hvor længe skal de ugudelige juble? | 3 Hvor længe skal gudløse, herre, hvor længe skal gudløse juble? | 3 Hvor lenge, Herre, skal de ugudelige, hvor lenge skal de ugudelige triumfere? |
| 4 Frækt lader de munden løbe, alle forbryderne bruger store ord. | 4 De fører tøjlesløs tale, hver udådsmand ter sig som Herre; | 4 De er ordgytere som fører frekk tale. Alle de som gjør urett, skryter av seg selv. |
| 5 De knuser dit folk, Herre, de undertrykker din ejendom. | 5 de underkuer, o Herre, dit folk og undertrykker din arvelod; | 5 De knuser Ditt folk, Herre, og undertrykker Din arv. |
| 6 Enken og den fremmede slår de ihjel, faderløse myrder de. | 6 de myrder enke og fremmed faderløse slår de ihjel; | 6 De dreper enken og den fremmede og slår de farløse i hjel. |
| 7 De siger: Herren ser det ikke, Jakobs Gud lægger ikke mærke til det. | 7 de siger: »Herren kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!« | 7 Men de sier: "Herren ser det ikke, og Jakobs Gud merker det ikke." |
| 8 Så forstå dog, I tåber blandt folket! I dårer, hvornår vil I tage mod fornuft? | 8 Forstå dog, i tåber blandt folket! Når bliver i kloge, i dårer? | 8 Forstå, dere ufornuftige blant folket! Og dere dårer, når skal dere få forstand? |
| 9 Skulle han, som plantede øret, ikke høre, skulle han, som dannede øjet, ikke se? | 9 Skulle han, som plantede øret, ej høre, han, som dannede øjet, ej se? | 9 Han som plantet øret, skal Han ikke høre? Han som formet øyet, skal Han ikke se? |
| 10 Skulle han, som opdrager folkene, ikke straffe, han, som lærer mennesker kundskab? | 10 Skulle folkenes tugtemester ej revse, han som lærer mennesket indsigt? | 10 Han som tukter folkeslagene, skal Han ikke straffe, Han som lærer mennesket kunnskap? |
| 11 Herren kender menneskers tanker, han ved, at de er tomme. | 11 Herren kender menneskets tanker, thi de er kun tomhed. | 11 Herren kjenner menneskets tanker, at de er tomhet. |
| 12 Lykkelig den mand, du tugter, Herre, og som du belærer efter din lov, | 12 Salig den mand, du tugter, herre, og vejleder ved din lov | 12 Salig er den mann Du tukter, Herre, og lærer ut fra Din lov, |
| 13 så du giver ham fred for onde dage, indtil graven graves for den uretfærdige. | 13 for at give ham ro for onde dage, indtil der graves en grav til den gudløse; | 13 så Du kan gi ham ro etter onde dager, inntil graven er gravd for den ugudelige. |
| 14 For Herren forkaster ikke sit folk og svigter ikke sin ejendom; | 14 thi Herren bortstøder ikke sit folk og svigter ikke sin arvelod. | 14 For Herren skal ikke svikte Sitt folk, heller ikke skal Han forlate Sin arv. |
| 15 retten kommer på ny til sin ret, og alle de oprigtige skal følge den. | 15 Den retfærdige kommer igen til sin ret, en fremtid har hver oprigtig af hjertet. | 15 Men retten skal vende tilbake til å fullbyrde rettferdighet, og alle de oppriktige av hjertet skal følge den. |
| 16 Hvem står sammen med mig mod de onde? Hvem står på min side mod forbryderne? | 16 Hvo står mig bi mod ugerningsmænd? Hvo hjælper mig mod udådsmænd? | 16 Hvem vil stå opp for meg mot dem som gjør ondt? Hvem vil stå fram for meg mot dem som gjør urett? |
| 17 Var Herren ikke kommet mig til hjælp, havde jeg snart fået bolig i tavshedens land. | 17 Var Herren ikke min hjælp, snart hviled min sjæl i det stille. | 17 Hadde ikke Herren vært min hjelp, hadde min sjel snart lagt seg i stillhet. |
| 18 Når jeg sagde: Min fod vakler, så støttede din trofasthed mig, Herre. | 18 Når jeg tænkte: »Nu vakler min fod«, støtted din nåde mig, Herre; | 18 Hvis jeg sier: "Min fot svikter," skal Din miskunnhet, Herre, holde meg oppe. |
| 19 Når urolige tanker tog til i mit indre, så gjorde din trøst mig glad. | 19 da mit hjerte var fuldt af ængstede tanker, husvaled din trøst min sjæl. | 19 Når bekymringene blir mange i mitt indre, da blir Din trøst til glede for min sjel. |
| 20 Skulle du have fællesskab med ondskabens domstol, som skaber lidelse i strid med loven? | 20 Står du i pagt med fordærvelsens domstol, der skaber uret i lovens navn? | 20 Skal undertrykkelsens trone, som bruker loven til å volde ulykke, ha samfunn med Deg? |
| 21 De angriber den retfærdige og dømmer det uskyldige blod skyldigt. | 21 Jager de end den ret,færdiges liv og dømmer uskyldigt blod, | 21 De fylker seg mot den rettferdiges sjel og fordømmer uskyldig blod. |
| 22 Men Herren blev min borg, min Gud blev min tilflugtsklippe. | 22 Herren er dog mit bjærgested, min Gud er min tilflugtsklippe; | 22 Men Herren har vært min borg, og min Gud har vært min tilfluktsklippe. |
| 23 Han lod deres uret komme over dem selv og tilintetgjorde dem i deres ondskab. Herren, vor Gud, tilintetgjorde dem. | 23 han vender deres uret imod dem selv, udsletter dem for deres ondskab; dem udsletter Herren vor Gud. | 23 Han lar deres egen misgjerning komme over dem, og i deres egen ondskap skal Han ødelegge dem. De skal ødelegges av Herren vår Gud. |