Salmernes bog 81 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 For Korlederen. Al?ha?gittit. Af Asaf. Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke, bryd ud i fryderåb for Jakobs Gud! | 2 Jubler for Gud, vor styrke, råb af fryd for Jakobs Gud, | 2 Til sangmesteren. Etter Gittit. Av Asaf. Juble for Gud, vår styrke. Sett i et gledesrop for Jakobs Gud! |
| 3 Istem sangen, lad pauken lyde, den dejlige citer og harpen. | 3 istem lovsang, lad pauken lyde, den liflige citer og harpen; | 3 Stem i en sang og slå på tamburinen, la den liflige lyren klinge til harpen! |
| 4 Stød i vædderhornet på nymånedagen og på vor festdag ved fuldmåne. | 4 stød i hornet på nymånedagen, ved fuldmåneskin på vor højtidsdag! | 4 Blås i basunen på nymånedagen og ved fullmåne, på vår store festdag! |
| 5 Det er en lov i Israel, det er et bud fra Jakobs Gud. | 5 Thi det er lov i Israel, et bud fra Jakobs Gud; | 5 For dette er et bud for Israel, en lov fra Jakobs Gud. |
| 6 Han gjorde det til en vedtægt i Josef, da de drog ud af Egypten. Jeg hører et sprog, jeg ikke kendte: | 6 han gjorde det til en vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et sprog, han ikke kendte. | 6 Dette fastsatte Han som et vitnesbyrd i Josef, da Han drog gjennom landet Egypt - jeg hørte en tale jeg ikke kjente. |
| 7 Jeg befriede hans skulder for byrden, hans hænder slap fri for kurven. | 7 »Jeg fried hans skulder for byrden, hans hænder slap fri for kurven. | 7 Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp løs fra kurven. |
| 8 I din nød råbte du, og jeg reddede dig, skjult i tordenen svarede jeg dig, jeg prøvede dig ved Meribas vand. Sela | 8 I nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i tordenens skjul, jeg prøvede dig ved meribas vande. - Sela. | 8 Du ropte i trengselen, og Jeg fridde deg ut. Jeg svarte deg i tordenskyens skjul. Jeg prøvde deg ved Meriba-vannene. Sela |
| 9 Hør, mit folk, jeg vil advare dig, gid du ville høre på mig, Israel! | 9 Hør, mit folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig! | 9 Hør, Mitt folk, og Jeg vil advare deg. Israel, om du bare ville høre på Meg! |
| 10 Du må ikke have nogen fremmed gud, du må ikke tilbede en anden gud. | 10 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud! | 10 Det skal ikke være en fremmed gud hos deg. Og du skal ikke tilbe noen fremmed gud. |
| 11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Egypten. Luk munden op, så skal jeg fylde den. | 11 Jeg, Herren, jeg er din Gud! Som førte dig op fra Ægypten; luk din mund vidt op, og jeg vil fylde den! | 11 Jeg er Herren din Gud, som førte deg opp fra landet Egypt. Åpne din munn vidt opp, og Jeg skal fylle den. |
| 12 Men mit folk ville ikke adlyde mig, Israel ville ikke vide af mig. | 12 Men mit folk ville ikke høre min røst, Israel lød mig ikke. | 12 Men Mitt folk hørte ikke på Min røst, og Israel var uvillig overfor Meg. |
| 13 Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed, og de fulgte deres egne planer. | 13 Da lod jeg dem fare i deres stivsind, de vandrede efter deres egne råd. | 13 Så sendte Jeg dem fra Meg med sitt harde hjerte, til å vandre etter sine egne råd. |
| 14 Gid mit folk ville høre mig, gid Israel ville vandre ad mine veje! | 14 Ak, ville mit folk dog høre mig, Israel gå mine veje! | 14 Om bare Mitt folk ville høre på Meg, om Israel ville vandre på Mine veier! |
| 15 Hvor let skulle jeg da kue deres fjender og vende min hånd mod deres modstandere. | 15 Da kued jeg snart deres fjender, vendte min hånd mod deres uvenner! | 15 Snart skulle Jeg da underkue deres fiender og vende Min hånd mot deres motstandere. |
| 16 De, der hader Herren, skulle krybe for ham, én gang for alle skulle deres tid være omme. | 16 Deres avindsmænd skulle falde og gå til grunde for evigt; | 16 Da måtte de som hater Herren, krype for Ham, og deres vanskjebne ville vare til evig tid. |
| 17 Men dig ville jeg give hvedens fedme, jeg ville mætte dig med honning fra klippen. | 17 jeg nærede dig med hvedens fedme, mættede dig med honning fra klippen!« | 17 Den beste hveten ville Han gitt dem å ete. Og med honning fra klippen ville Jeg mettet deg. |