Salmernes bog 79 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Salme af Asaf. Folkene er trængt ind i din ejendom, Gud, de har gjort dit hellige tempel urent og lagt Jerusalem i ruiner. | 1 Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit hellige tempel og gjort Jerusalem til en stenhob; | 1 En salme av Asaf. Gud, folkeslagene har kommet inn i Din arv, de har gjort Ditt hellige tempel urent, de har lagt Jerusalem i ruinhauger. |
| 2 De gav dine tjeneres lig som føde til himlens fugle og dine frommes krop til jordens dyr. | 2 de har givet himlens fugle dine tjeneres lig til æde, jordens vilde dyr dine frommes kød; | 2 Likene av Dine tjenere har de gitt som mat til himmelens fugler, kjøttet av Dine hellige til jordens dyr. |
| 3 De udgød deres blod som vand, rundt om Jerusalem, og ingen begravede dem. | 3 deres blod har de udøst som vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem; | 3 Deres blod har de øst ut som vann over hele området rundt Jerusalem, og det var ingen til å begrave dem. |
| 4 Vi er blevet til nar blandt vore naboer, til spot og spe for vore omgivelser. | 4 vore naboer er vi til hån, vore grander til spot og spe. | 4 Vi er blitt en hån for våre naboer, til spott og spe for dem omkring oss. |
| 5 Hvor længe vil du dog være vred, Herre, hvor længe skal din lidenskab brænde som ild? | 5 Hvor længe vredes du, herre - for evigt? hvor længe skal din nidkærhed lue som ild? | 5 Hvor lenge, Herre? Vil Du være vred for alltid? Vil Din nidkjærhet brenne som ild? |
| 6 Udøs din harme over de folk, der ikke kender dig, og over de riger, der ikke påkalder dit navn; | 6 Udøs din vrede på folk, der ikke kender dig, på riger, som ikke påkalder dit navn; | 6 Utøs Din harme over folkeslagene som ikke kjenner Deg, og over rikene som ikke påkaller Ditt navn. |
| 7 for de har fortæret Jakob og ødelagt hans bolig. | 7 thi de har opædt Jakob og lagt hans bolig øde. | 7 For de har fortært Jakob, og hans bosted har de lagt øde. |
| 8 Tilregn os ikke vore forfædres synder, lad din barmhjertighed nå os hurtigt, for vi er hjælpeløse. | 8 Tilregn os ikke fædrenes brøde, lad din barmhjertighed komme os snarlig i møde, thi vi er såre ringe, | 8 Tilregn oss ikke våre forfedres misgjerninger! Skynd Deg å la Din dype barmhjertighet komme oss i møte, for vi er langt nede. |
| 9 Hjælp os, vor frelses Gud, for dit ærede navns skyld. Befri os, og tilgiv vore synder for dit navns skyld. | 9 hjælp os, vor Frelses Gud, for dit navns æres skyld, fri os, forlad vore synder for dit navns skyld! | 9 Hjelp oss, vår frelses Gud, for Ditt herlige navns skyld. Fri oss ut og gi soning for våre synder, for Ditt navns skyld! |
| 10 Hvorfor skal folkene sige: »Hvor er deres Gud?« Mens vi ser på det, skal de erfare, at dine tjeneres udgydte blod bliver hævnet. | 10 Hvorfor skal hedninger sige: »Hvor er deres Gud?« Lad dine tjeneres udgydt blod blive hævnet på hedningerne for vore øjne! | 10 Hvorfor skulle folkeslagene si: "Hvor er deres Gud?" La hevnen for Dine tjeneres blod, det som er utgytt, bli kjent blant folkeslagene som er for våre øyne. |
| 11 Lad fangernes stønnen nå dig, sæt de dødsdømte i frihed med din stærke arm. | 11 Lad de fangnes suk nå hen for dit åsyn, udløs dødens børn efter din arms vælde, | 11 La fangens sukk komme for Ditt åsyn! Hold dødens barn i live, ved Din arms velde! |
| 12 Gengæld vore naboer syvdobbelt på deres egen krop for den hån, de viser dig, Herre. | 12 lad syvfold gengæld ramme vore naboer for hånen, de viser dig, herre! | 12 Og gjengjeld våre naboer i fanget sju ganger den hån som de har hånet Deg med, Herre. |
| 13 Vi er dit folk og de får, du vogter, vi vil takke dig til evig tid, i slægt efter slægt vil vi forkynde din pris. | 13 Men vi dit folk og den hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din pris fra slægt til slægt! | 13 Så vil vi, Ditt folk og den hjord Du røkter, prise Deg til evig tid. Vi vil forkynne Din pris for slekt etter slekt. |