Salmernes bog 77 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 For Korlederen. Efter Jedutun. Salme af Asaf. Jeg råber højt til Gud om hjælp; jeg råber højt til Gud, han skal høre mig. | 2 Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig, | 2 Til sangmesteren. For Jedutun. En salme av Asaf. Jeg vendte min røst til Gud, og ropte. Jeg vendte min røst til Gud, og Han la øret til meg. |
| 3 På nødens dag søger jeg Herren, utrætteligt rækker jeg min hånd frem om natten, min sjæl lader sig ikke trøste. | 3 jeg søger Herren på nødens dag, min hånd er om natten utrættet udrakt, min sjæl vil ikke lade sig trøste; | 3 På min trengsels dag søkte jeg Herren. Hele natten var min hånd rakt ut, og den stivnet ikke. Min sjel nektet å la seg trøste. |
| 4 Når jeg husker på Gud, må jeg sukke, og tænker jeg efter, svigter mit mod. Sela | 4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min ånd vansmægter. - Sela. | 4 Jeg husket på Gud og sukket, jeg klaget, og min ånd visnet. Sela |
| 5 Du holder mine øjenlåg åbne, jeg er urolig og kan ikke tale. | 5 Du holder mine øjne vågne, jeg er urolig og målløs. | 5 Du holder mine øyelokk åpne. Jeg er så avmektig at jeg ikke kan snakke. |
| 6 Jeg mindes fortids dage, jeg husker længst forgangne år. | 6 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne år; | 6 Jeg har tenkt på gamle dager, på eldgamle år. |
| 7 Om natten grunder jeg på det, jeg tænker efter og ransager mig selv | 7 jeg gransker om natten i hjertet, grunder og ransager min ånd. | 7 Jeg husker min nattlige sang, jeg grunner i mitt hjerte, og min ånd ransaker nøye. |
| 8 Forstøder Herren for al evighed? Vil han ikke længere vise nåde? | 8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise nåde, | 8 Vil Herren støte bort til evig tid? Og vil Han aldri mer vise Sitt velbehag? |
| 9 Er hans troskab forbi for evigt? Lyder hans ord aldrig mere? | 9 er hans miskundhed ude for stedse, hans trofasthed omme for evigt og altid, | 9 Har Hans miskunnhet opphørt for alltid? Har Hans ord forstummet for alle slekter? |
| 10 Har Gud glemt at være nådig? Holder han i vrede sin barmhjertighed tilbage? Sela | 10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit hjerte i vrede? - Sela. | 10 Har Gud glemt å være nådig? Har Han i vrede lukket for Sin store barmhjertighet? Sela |
| 11 Jeg siger: Det er mig en smerte, at den Højestes højre hånd ikke er den samme. | 11 Jeg sagde: Det er min smerte; at den højestes højre er ikke som før. | 11 Og jeg sa: "Dette er min lidelse. Men jeg vil minnes årene fra Den Høyestes høyre hånd." |
| 12 Jeg vil nævne Herrens gerninger, for jeg husker dine undere i fortiden; | 12 Jeg kommer Herrens gerninger i hu, ja kommer dine fordums undere i hu. | 12 Jeg vil minnes Herrens gjerninger. Sannelig, jeg vil minnes Dine under fra eldgamle dager. |
| 13 jeg grunder over hele dit værk, jeg tænker over alle dine gerninger. Gud, du handler i hellighed; hvilken gud er stor som Gud? | 13 Jeg tænker på al din gerning og grunder over dine værker. | 13 Jeg vil også tenke over alt Ditt verk og grunne på Dine gjerninger. |
| 14 Du er den Gud, der gør undere, du viste folkene din styrke; | 14 Gud, din vej var i hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud! | 14 Din vei, Gud, er i helligdommen. Hvilken gud er stor som vår Gud? |
| 15 Du er den Gud, der gør undere, du viste folkene din styrke; | 15 Du er en Gud, som gør undere, du gjorde din vælde kendt blandt folkene, | 15 Du er den Gud som gjør under. Du har åpenbart Din styrke blant folkene. |
| 16 du udfriede dit folk med din arm, Jakobs og Josefs børn. Sela | 16 udøste dit folk med din arm, Jakobs og Josefs sønner. - Sela. | 16 Med Din arm har Du forløst Ditt folk, Jakobs og Josefs barn. Sela |
| 17 Vandet så dig, Gud, vandet så dig og bævede, ja, det store dyb skælvede. | 17 Vandene så dig, Gud, vandene så dig og vred sig i angst, ja dybet tog til at skælve; | 17 Vannene så Deg, Gud. Vannene så Deg, og rystet. Selv dypene skalv. |
| 18 Skyerne sendte strømme af vand, skymasserne lod deres stemme lyde, ja, dine pile fløj til alle sider. | 18 skyerne udøste vand, skyhimlens stemme gjaldede, dine pile for hid og did; | 18 Mørke skyer øste ut vann. Skyene lot røsten lyde. Ja, også Dine piler skjøt fram. |
| 19 Din torden lød som vognhjul, lynene oplyste verden, jorden rystede og skælvede. | 19 din bragende torden rullede, lynene oplyste jorderig, jorden bæved og skjalv; | 19 Røsten fra Din torden var i virvelvinden. Lynene lyste opp verden. Jorden skalv og rystet. |
| 20 Din vej gik gennem havet, dine stier gennem de vældige vande, og dine spor var ikke at se. | 20 din vej gik midt gennem havet, din sti gennem store vande, dine fodspor kendtes ikke. | 20 Din vei var i havet, Din sti i de store vann, og Dine fotspor ble ikke kjent. |
| 21 Du førte dit folk som en fåreflok ved Moses' og Arons hånd. | 21 Du førte dit folk som en hjord ved Moses's og Arons hånd. | 21 Du ledet Ditt folk som en hjord ved Moses' og Arons hånd. |