Salmernes bog 57 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, for hos dig søger jeg tilflugt; i dine vingers skygge søger jeg tilflugt, til ulykken er drevet over. | 2 Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min sjæl søgt ly; i dine vingers skygge søger jeg ly, til ulykken er drevet over. | 2 Til sangmesteren. Til "Ødelegg ikke". En miktam av David da han flyktet fra Saul og inn i hulen. Vær meg nådig, Gud, vær meg nådig! For min sjel tar sin tilflukt til Deg. Og i Dine vingers skygge tar jeg tilflukt, inntil ulykkene er gått over. |
| 3 Jeg råber til Gud den Højeste, til Gud, der fører min sag igennem. | 3 Gud, den højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig; | 3 Jeg vil rope til Gud, Den Høyeste, til Gud som fullfører verket for meg. |
| 4 Han sender mig hjælp fra himlen, gør den, der jager mig, til spot. Sela Gud sender sin godhed og troskab. | 4 han sender mig hjælp fra himlen og Frelser min sjæl fra dem, som vil mig til livs. Gud sender sin nåde og trofasthed. | 4 Han skal sende hjelp fra himmelen og frelse meg. Den som vil gripe meg, tukter Han. Sela Gud skal sende Sin miskunn og Sin sannhet. |
| 5 Jeg ligger blandt løver, der hungrer efter menneskekød; deres tænder er spyd og pile, deres tunge er et skarpt sværd. | 5 Jeg må ligge midt iblandt løver, bo mellem folk, der spyr ild, hvis tænder er spyd og pile, hvis tunge er hvas som et sværd. | 5 Min sjel er blant løver. Jeg ligger blant menneskenes barn som er satt i brann, som har tenner som spyd og piler, og deres tunge er som et skarpt sverd. |
| 6 Løft dig højt over himlen, Gud, lad din herlighed komme over hele jorden. | 6 Løft dig, o Gud, over himlen, din herlighed være over al jorden! | 6 Vær opphøyet, Gud, over himlene! Må Din herlighet dekke jorden! |
| 7 lagde et net ud for mine fødder, men jeg undgik det; de gravede en grav for mig, men de faldt selv i den. Sela | 7 Et net har de udspændt for mine skridt, deres egen fod skal hildes deri; en grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela. | 7 De har lagt et garn for mine skritt. Min sjel er nedbøyd. De har gravd en fallgrav for meg. De har selv falt i den. Sela |
| 8 Mit hjerte er trygt, Gud, mit hjerte er trygt, jeg vil synge og spille. | 8 Mit hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, | 8 Mitt hjerte er trygt, Gud, mitt hjerte er trygt. Jeg vil synge og lovsynge. |
| 9 Vågn op, min sjæl, vågn op, hape og citer, jeg vil vække morgenrøden. | 9 vågn op, min ære! Harpe og citer vågn op, jeg vil vække morgenrøden. | 9 Stå opp, min ære! Stå opp, harpe og lyre! Jeg vil vekke morgenrøden. |
| 10 Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene. | 10 Jeg vil takke dig, herre, blandt folkeslag, prise dig blandt folkefærd; | 10 Jeg vil prise Deg, Herre, blant folkene. Jeg vil lovsynge Deg blant folkeslagene. |
| 11 For din godhed når helt op til himlen, din troskab til skyerne. | 11 thi din miskundhed når til himlen, din sandhed til skyerne. | 11 For Din miskunn er stor og når til himlene, og Din sannhet til skyene. |
| 12 Løft dig højt over himlen, Gud, lad din herlighed komme over hele jorden. | 12 Løft dig, o Gud, over himlen, din herlighed være over al jorden! | 12 Vær opphøyet, Gud, over himlene! Må Din herlighet dekke jorden! |