Salmernes bog 50 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Salme af Asaf. Herren, gudernes Gud, taler, han kalder på jorden fra øst til vest. | 1 Gud, Gud Herren talede og stævnede jorden hid fra sol i opgang til sol i bjærge; | 1 En salme av Asaf. Den Mektige, Herren Gud, har talt og kaller på jorden fra solens oppgang til dens nedgang. |
| 2 Fra Zion, skønhedens krone, træder Gud frem i stråleglans, | 2 fra Zion, skønhedens krone, viste Gud sig i stråleglans | 2 Fra Sion, den fullkomne skjønnhet, skal Gud stråle fram. |
| 3 vor Gud kommer, han tier ikke. Foran ham går en fortærende ild, omkring ham raser en vældig storm. | 3 vor Gud komme og tie ikke! - foran ham gik fortærende ild, omkring ham rasede storm; | 3 Vår Gud kommer, og Han skal ikke tie. Fortærende ild går foran Ham, en veldig storm omgir Ham. |
| 4 Han indkalder himlen deroppe og jorden, han vil holde dom over sit folk. | 4 han stævnede himlen deroppe hid og jorden for at dømme sit folk: | 4 Fra oven skal Han kalle på himlene og på jorden, så Han kan dømme Sitt folk: |
| 5 Kald mine trofaste sammen hos mig, dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer. | 5 »Saml mig mine fromme, der sluttede pagt med mig ved ofre!« | 5 "Kall Mine hellige sammen hos Meg, de som ved offer har inngått pakt med Meg." |
| 6 Og himlen forkynder hans retfærdighed, for Gud selv er dommer. Sela | 6 og himlen forkyndte hans retfærd, at Gud er den, der dømmer. Sela. | 6 Himlene skal forkynne Hans rettferdighet, for Gud Selv er Dommer. Sela |
| 7 Lyt, mit folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil advare dig, jeg er Gud, din Gud! | 7 Hør, mit folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg! | 7 Hør, Mitt folk, og Jeg skal tale, Israel, Jeg skal vitne imot deg, Jeg er Gud, din Gud! |
| 8 Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre, og dine brændofre har jeg altid for øje. | 8 Jeg laster dig ikke for dine slagtofre, dine brændofre har jeg jo stadig for øje; | 8 For dine slaktoffer vil Jeg ikke gå i rette med deg, eller for dine brennoffer, som alltid står for Meg. |
| 9 Jeg tager ikke tyre fra dit hus eller bukke fra dine folde, | 9 jeg tager ej tyre fra dit hus eller bukke fra dine stalde; | 9 Jeg tar ikke noen okse fra ditt hus, eller bukker fra dine kveer. |
| 10 for alt skovens vildt er mit, dyrene på de tusinder af-bjerge. | 10 thi mig tilhører alt skovens vildt, dyrene på de tusinde bjerge; | 10 For alle skogens dyr er Mine, og dyrene på de tusen høyder. |
| 11 Jeg kender alle fuglene i-bjergene, markens dyr hører mig til. | 11 jeg kender alle bjergenes fugle, har rede på markens vrimmel. | 11 Jeg kjenner hver fugl i fjellene, og alt som rører seg på Mine vidder, tilhører Meg. |
| 12 Bliver jeg sulten, siger jeg det ikke til dig, for jorden er min, med alt, hvad den rummer. | 12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er jorderig og dets fylde! | 12 Om Jeg var sulten, ville Jeg ikke si det til deg. For Min er jorden, og alt som fyller den. |
| 13 Behøver jeg at spise tyrekød eller drikke bukkeblod? | 13 Mon jeg æder tyres kød eller drikker bukkes blod? | 13 Skulle Jeg ete kjøtt av okser, eller drikke blod av bukker? |
| 14 Du skal bringe takoffer til Gud og indfri dine løfter til den Højeste. | 14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den højeste dine løfter. | 14 Ofre takkesang til Gud, og innfri dine løfter til Den Høyeste! |
| 15 Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig. | 15 Og kald på mig på nødens dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig. | 15 Kall på Meg på nødens dag, så skal Jeg utfri deg, og du skal prise Meg. |
| 16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvor vover du at remse mine bud op og tage min pagt i din mund, | 16 Men til den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine bud og fører min pagt i munden, | 16 Men til den ugudelige sier Gud: Hva har du med å forkynne Mine rådslutninger eller ta Min pakt i din munn, |
| 17 når du dog hader irettesættelse og kaster mine ord bag dig? | 17 når du dog hader tugt og kaster mine ord bag din ryg? | 17 når Jeg ser at du hater tukt og kaster Mine ord bak deg? |
| 18 Ser du en tyv, slutter du venskab med ham, du gør fælles sag med horkarle. | 18 ser du en tyv, slår du følge med ham, med horkarle bolder du til, | 18 Så du en tyv, slo du følge med ham, og med horkarer gjorde du felles sak. |
| 19 Du lader munden løbe med ondskab og spænder tungen for bedragets vogn. | 19 slipper munden løs med ondt, din tunge bærer på svig. | 19 Din munn bruker du til ondskap, og din tunge spinner på svik. |
| 20 Der sidder du og bagtaler din bror, sætter skamplet på en søn af din mor. | 20 Du sidder og skænder din broder, bagtaler din moders søn; | 20 Du sitter og taler mot din bror. Du klandrer din egen mors sønn. |
| 21 Sådan gør du, skulle jeg så tie? Tænker du dig, at jeg er som du? Nej, jeg lægger min anklage frem for dig. | 21 det gør du, og jeg skulle tie, og du skulle tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart. | 21 Dette har du gjort, og Jeg tidde. Du tenkte Jeg var som du. Men Jeg skal tukte deg, og la alt bli åpenbart rett foran dine øyne. |
| 22 Forstå det dog, I som glemmer Gud, ellers sønderriver jeg jer, uden at nogen kan redde. | 22 Mærk jer det, i, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder. | 22 Tenk nå over dette, dere som glemmer Gud, så Jeg ikke river dere i stykker, og det er ingen til å utfri. |
| 23 Den, der bringer takoffer, ærer mig, ham lader jeg se Guds frelse. | 23 Den, der ofrer taksigelse, ærer mig; den, der agter på vejen, lader jeg se Guds frelse. | 23 Den som ofrer takkesang, ærer Meg. Og den som følger den rette veien, skal Jeg la se Guds frelse. |