Salmernes bog 5 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 For korlederen. Til fløjtespil. Salme af David. Herre, lyt til mine ord, læg mærke til min stønnen! | 2 Herre, lyt til mit ord og agt på mit suk, | 2 Til sangmesteren. Med fløyter. En salme av David. Legg øret til mine ord, Herre, legg merke til mitt sukk! |
| 3 Hør mit råb om hjælp, konge og min Gud! beder til dig. | 3 lån øre til mit nødråb, min konge og Gud, thi jeg beder til dig! | 3 Lytt til lyden av mitt rop, min Konge og min Gud, for til Deg vil jeg be. |
| 4 Herre, om morgenen hører du min stemme, morgenen fremlægger jeg min sag spejder efter svar. | 4 Årle hører du, Herre, min røst, årle bringer jeg dig min sag og spejder. | 4 Herre, om morgenen hører Du min røst. Om morgenen vil jeg stille meg framfor Deg og se opp mot Deg. |
| 5 Du er ikke en Gud, der holder af uret, giver ikke den onde husly, | 5 Thi du er ikke en Gud, der ynder uGudelighed, den onde kan ikke gæste dig, | 5 For Du er ikke en Gud som har Din lyst i ugudelighet, og hos Deg kan ikke ondskap bo. |
| 6 de overmodige ikke træde frem for dine øjne, hader alle forbrydere, | 6 for dig skal dårer ej træde frem, du hader hver udådsmand, | 6 De hovmodige skal ikke bli stående for Dine øyne. Du hater alle som gjør urett. |
| 7 du udrydder løgnere. afskyr mordere og bedragere. | 7 tilintetgør dem, der farer med løgn; en blodstænkt, svigefuld mand er Herren en afsky. | 7 Dem som taler løgn, skal Du føre i fortapelsen. Herren avskyr den blodtørstige og svikefulle mann. |
| 8 Men ved din store trofasthed jeg gå ind i dit hus; kaster mig ned i dit hellige tempel i ærefrygt for dig. | 8 Men jeg kan gå ind i dit hus af din store nåde og vendt mod dit hellige tempel bøje mig i din frygt. | 8 Men jeg, ved Din rike miskunnhet vil jeg gå inn i Ditt hus. Vendt mot Ditt hellige tempel vil jeg tilbe i frykt for Deg. |
| 9 Herre, led mig i din retfærdighed til værn mod mine fjender, jævn din vej foran mig! | 9 Så led mig for mine fjenders skyld i din retfærd, Herre, jævn din vej for mit ansigt! | 9 Led meg, Herre, i Din rettferdighet, for mine fienders skyld. Gjør Din vei rett for mitt ansikt! |
| 10 Der er ikke et sandt ord i deres mund, deres indre er en afgrund, deres strube er en åben grav, de har en glat tunge. | 10 Thi blottet for sandhed er deres mund, deres hjerte en afgrund, struben en åben grav, deres tunge er glat. | 10 For det finnes ikke ærlighet i deres munn. Deres indre er en avgrunn. En åpnet grav er deres strupe. Med sin tunge taler de hykleri. |
| 11 Lad dem bøde for det, Gud, så de fældes af deres egne rænker. Driv dem bon for deres mange synder, for de trodser dig. | 11 Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne rænker, bortstød dem for deres synders mængde, de trodser jo dig. | 11 Døm dem skyldige, Gud! La dem falle ved sine egne råd! Driv dem ut for deres mange overtredelsers skyld, for de har gjort opprør mot Deg. |
| 12 Alle, der søger tilflugt hos dig, skal glæde sig, de skal juble til evig tid. Du beskytter dem, og de, der elsker dit navn, skal fryde sig over dig. | 12 Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit navn, lad dem juble i dig! | 12 Men alle som tar sin tilflukt til Deg, skal glede seg. De skal for alltid juble av glede, for Du verner dem. De som elsker Ditt navn, skal fryde seg i Deg. |
| 13 For du velsigner den retfærdige, Herre, du beskytter ham med nåde som skjold. | 13 Thi du velsigner den retfærdige, Herre, du dækker ham med nåde som skjold. | 13 For Du, Herre, vil velsigne den rettferdige. Som et skjold vil Du omslutte ham med nåde. |