Salmernes bog 44 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 For Korlederen. Maskil af Kora?sønnerne. Gud, med egne ører har vi hørt det, vore fædre har fortalt os om den gerning, du gjorde i deres dage, i gamle dage, med din hånd: | 2 Gud, vi har hørt det med egne ører, vore fædre har fortalt os derom; du øved en dåd i deres dage, i fortids dage med din hånd; | 2 Til sangmesteren. En læresalme av Korahs sønner. Gud, med våre ører har vi hørt, våre fedre har fortalt oss om de gjerningene Du gjorde i deres dager, i gamle dager: |
| 3 Folkeslag drev du bort, men dem plantede du i landet, folk undertrykte du, men dem lod du brede sig. | 3 folk drev du bort, men plantede hine, folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig; | 3 Med Din hånd drev du hedningefolk bort, men plantet våre fedre. Du plaget folkeslagene og kastet dem ut. |
| 4 De tog ikke landet i eje med sværd; det var ikke deres arm, der gav sejr, men din højre hånd, din arm og lyset fra dit ansigt, for du holdt af dem. | 4 thi de fik ej landet i eje med sværdet, det var ej deres arm, der gav dem sejr, men det var din højre, din arm og dit ansigts lys, thi du havde dem kær. | 4 For det var ikke ved sitt eget sverd våre fedre tok landet i eie, og deres egen arm har ikke frelst dem, nei, det var Din høyre hånd, Din arm og Ditt åsyns lys, fordi Du hadde behag i dem. |
| 5 Du er min konge, min Gud, der sender Jakob sejr; | 5 Du, du er min konge, min Gud, som sender Jakob sejr. | 5 Du er min Konge, Gud. Befal frelse for Jakob! |
| 6 med din hjælp støder vi vore fjender ned, i dit navn tramper vi vore modstandere ned. | 6 Ved dig nedstøder vi fjenden, modstanderne træder vi ned i dit navn; | 6 Ved Deg skal vi støte ned våre fiender. Ved Ditt navn skal vi trampe ned dem som reiser seg mot oss. |
| 7 Jeg stoler ikke på min bue, mit sværd giver mig ikke sejr; | 7 thi ej på min bue stoler jeg, mit sværd kan ikke give mig sejr; | 7 For jeg kan ikke stole på min bue, og mitt sverd kan ikke frelse meg. |
| 8 men du giver os sejr over vore fjender, du gør vore modstandere til skamme. | 8 men du gav os sejr over fjenden, du lod vore avindsmænd blive til skamme. | 8 Men Du har frelst oss fra våre fiender, og dem som hatet oss har Du gjort til skamme. |
| 9 Gud lovpriser vi dagen lang, dit navn takker vi til evig tid. Sela | 9 Vi roser os altid af Gud, dit navn vil vi love for evigt. Sela. | 9 I Gud roser vi oss hele dagen lang, og vi priser Ditt navn til evig tid. Sela |
| 10 Men nu har du forstødt os og gjort os til skamme. Du drog ikke ud med vore hære; | 10 Dog har du forstødt os, gjort os til spot, du drager ej med vore hære; | 10 Men likevel har Du støtt oss ut og ført vanære over oss, og Du går ikke ut med våre hærer. |
| 11 du lod os vige for fjenden, vore modstandere plyndrede, som de ville. | 11 du lader os vige for fjenden, vore avindsmænd tager sig bytte; | 11 Du lar oss flykte fra fienden, og de som hater oss, har røvet til seg bytte. |
| 12 Du gjorde os til slagtefår og spredte os blandt folkene. | 12 du har givet os hen som slagtekvæg, og strøet os ud mellem folkene, | 12 Du gav oss som slaktesauer, og Du har spredt oss blant folkeslagene. |
| 13 Du solgte dit folk til spotpris og blev ikke rig ved salget. | 13 dit folk har du solgt til spotpris, vandt ikke rigdom ved salget. | 13 Du selger Ditt folk billig, og Du blir ikke rik av salget. |
| 14 Du har gjort os til nar blandt vore naboer, til spot og spe for vore omgivelser. | 14 Til hån for naboer gør du os, til spot og spe for grander, | 14 Du gjør oss til hån for våre naboer, til spott og spe for dem omkring oss. |
| 15 Du lod folkene synge spottesange om os, alle folkeslag ryster på hovedet ad os. | 15 du gør os til mundheld blandt folkene, lader folkeslagene ryste på hovedet ad os. | 15 Du gjør oss til et ordtak blant hedningefolkene. Folkene rister på hodet av oss. |
| 16 Dagen lang har jeg min skændsel for øje, skamrødme dækker mit ansigt | 16 Min skændsel er mig altid i tanke, og skam bedækker mit åsyn | 16 Hele dagen står min vanære for meg, og skamrødmen dekker mitt ansikt, |
| 17 ved lyden af spot og hån, ved fjendens og den hævngerriges blik. | 17 for spottende, hånende tale, for fjendens og den hævngerriges blikke. | 17 ved røsten av ham som håner og spotter, ved blikket fra fienden og hevneren. |
| 18 Alt dette har ramt os, skønt vi ikke glemte dig og ikke svigtede din pagt. | 18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt! | 18 Alt dette er kommet over oss. Men vi har ikke glemt Deg, og vi har ikke sveket Din pakt. |
| 19 Vort hjerte veg ikke fra dig, vore skridt forlod ikke din vej. | 19 Vort hjerte veg ikke fra dig, vore skridt forlod ej din vej. | 19 Vårt hjerte er ikke vendt bort, og våre skritt har ikke bøyd av fra Din vei. |
| 20 Men du knuste os, hvor sjakaler bor, du dækkede os med mørke. | 20 Dog knuste du os, hvor sjakalerne bor, og indhylled os i mørke. | 20 Likevel har Du knust oss der sjakalene har sitt tilhold, og lagt oss i dødens skygge. |
| 21 Glemmer vi vor Guds navn og breder vore hænder ud mod en fremmed gud, | 21 Havde vi glemt vor Guds navn, bredt hænderne ud mod en fremmed Gud, | 21 Hadde vi glemt vår Guds navn, eller rakt våre hender ut mot en fremmed gud, |
| 22 så gennemskuer Gud det, for han kender hjertets hemmeligheder. | 22 ville Gud ej opspore det? han kender jo hjerternes løn dom | 22 ville ikke Gud gjennomskue det? For Han kjenner hjertets hemmeligheter. |
| 23 På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. | 23 nej, for din skyld dræbes vi dagen lang og regnes som slagtekvæg! | 23 Men for Din skyld blir vi drept hele dagen lang. Vi blir regnet som slaktesauer. |
| 24 Vågn op, hvorfor sover du, Herre? Stå op, forstød os ikke for evigt! | 24 Vågn op, hvi sover du, herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse! | 24 Våkn opp! Hvorfor sover Du, Herre? Stå opp! Støt oss ikke bort for alltid! |
| 25 Hvorfor skjuler du dit ansigt og glemmer vor nød og trængsel? | 25 Hvorfor vil du skjule dit åsyn, glemme vor nød og trængsel? | 25 Hvorfor skjuler Du Ditt åsyn, og glemmer vår fornedrelse og vår trengsel? |
| 26 Vor sjæl synker ned i støvet, vor krop klæber til jorden. | 26 thi vor sjæl ligger bøjet i støvet, vort legeme klæber ved jorden. | 26 For vår sjel er nedbøyd i støvet. Vårt legeme trykker seg til jorden. |
| 27 Rejs dig, kom os til hjælp! Udfri os, så sandt du er trofast. | 27 Stå op og kom os til hjælp, forløs os for din miskundheds skyld! | 27 Reis Deg til vår hjelp, og forløs oss for Din miskunnhets skyld! |