Salmernes bog 42 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 For Korlederen. Maskil af Kora?sønnerne. Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud. | 2 Som hjorten skriger efter rindende vand, således skriger min sjæl efter dig, o Gud. | 2 Til sangmesteren. En læresalme av Korahs sønner. Som hjorten stønner etter rennende vann, slik lengter min sjel etter Deg, Gud. |
| 3 Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud. Hvornår kan jeg komme og se Guds ansigt? | 3 Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds åsyn? | 3 Min sjel tørster etter Gud, etter Den levende Gud. Når skal jeg komme og tre fram for Guds åsyn? |
| 4 Tårer er blevet mit brød dag og nat, når de dagen lang spørger mig: Hvor er din Gud? | 4 Min gråd er blevet mit brød både dag og nat, fordi de stadig spørger mig: »hvor er din Gud?« | 4 Dag og natt har mine tårer vært min mat, mens de sier til meg hele dagen: "Hvor er din Gud?" |
| 5 Jeg husker det og udøser min fortvivlelse: Jeg gik i festskaren, jeg vandrede til Guds hus under jubelråb og takkesange i valfartsskaren. | 5 Min sjæl er opløst, når jeg kommer i hu, hvorledes jeg vandred med skaren op til Guds hus under jubelråb og lovsang i højtidsskaren. | 5 Når jeg minnes alt dette, utøser jeg min sjel i meg, for jeg pleide å gå sammen med høytidsskaren. Jeg gikk sammen med dem til Guds hus, med jubelrop og lovsang, med en festforsamling som holdt pilegrimshøytid. |
| 6 Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud. | 6 Hvorfor er du nedbøjet, sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit åsyns frelse og min Gud! | 6 Hvorfor er du nedslått, min sjel? Og hvorfor sukker du i meg? Sett ditt håp til Gud! For jeg skal ennå prise Ham for Hans åsyns frelse. |
| 7 Min sjæl er fortvivlet, derfor tænker jeg på dig fra Jordans og Hermons egne, fra Mis'ars-bjerg. | 7 Nedbøjet er min sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og hermontindernes land, fra Mizars bjerg. | 7 Min Gud, min sjel er nedslått i meg. Derfor vil jeg minnes Deg fra landet ved Jordan og fra Hermons høyder, fra Misars fjell. |
| 8 Havdyb råber til havdyb, når dine strømme bruser; alle dine brændinger og bølger skyller hen over mig. | 8 Dyb råber til dyb ved dine vandfalds brusen, alle dine brændinger og bølger skyller hen over mig. | 8 Dyp kaller på dyp ved lyden av Dine brenninger. Alle Dine bølger og brottsjøer har skylt over meg. |
| 9 Om dagen sender Herren sin godhed, om natten lovsynger jeg ham og beder til den levende Gud. | 9 Sin miskundhed sender Herren om dagen, hans sang er hos mig om natten, en bøn til mit livs Gud. | 9 Herren skal utøse Sin miskunnhet om dagen, og om natten skal lovsangen til Ham være hos meg, en bønn til mitt livs Gud. |
| 10 Jeg siger til Gud, min klippe: Hvorfor har du glemt mig? Hvorfor skal jeg vandre i sorg plaget af fjenden? | 10 Jeg siger til Gud, min klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af fjender? | 10 Jeg vil si til Gud, min Klippe: "Hvorfor har Du glemt meg? Hvorfor går jeg og sørger over fiendens undertrykkelse?" |
| 11 Det går mig til marv og ben, mine fjender håner mig og spørger mig dagen lang: Hvor er din Gud? | 11 Det er, som knustes mine ben, når fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig: »hvor er din Gud?« | 11 Det er som mine bein blir knust når mine fiender håner meg. Hele dagen sier de til meg: "Hvor er din Gud?" |
| 12 Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud. | 12 Hvorfor er du nedbøjet, sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit åsyns frelse og min Gud! | 12 Hvorfor er du nedslått, min sjel? Og hvorfor sukker du i meg? Sett ditt håp til Gud! For jeg skal ennå prise Ham, mitt åsyns frelse og min Gud. |