Salmernes bog 40 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 For Korlederen. Salme af David. Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; | 2 Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit skrig. | 2 Til sangmesteren. En salme av David. Jeg ventet og ventet på Herren. Og Han bøyde Seg til meg og hørte mitt rop. |
| 3 han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast. | 3 Han drog mig op af den brusende grav, af det skidne dynd, han satte min fod på en klippe, gav skridtene fasthed, | 3 Han drog meg opp fra den grusomme avgrunnen, ut av den gjørmete leiren. Han satte mine føtter på klippen, og trygget mine skritt. |
| 4 Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte, og de skal stole på Herren. | 4 en ny sang lagde han i min mund, en lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på Herren. | 4 Han la en ny sang i min munn, en lovsang til vår Gud. Mange skal se det og frykte, og de skal stole på Herren. |
| 5 Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren og ikke vender sig til dæmoner og til dem, der søger løgneguder. | 5 Salig den mand, der sætter sin lid til Herren, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til løgn. | 5 Salig er den mann som setter sin lit til Herren, og som ikke vender seg til de hovmodige eller dem som bøyer av til løgn. |
| 6 Store ting har du gjort; Herre, min Gud, dine underfulde handlinger og planer er til gavn for os; ingen står mål med dig! Jeg vil fortælle og berette om dem, men de er for mange, de kan ikke opregnes. | 6 Mange undere gjorde du, herre min Gud, og mange tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange. | 6 Mange, Herre, min Gud, er Dine underfulle gjerninger, de som Du har gjort. Og i Dine planer til beste for oss kan ingen måle seg med Deg. Hvis jeg skulle forkynne dem og tale om dem, er de for mange til å telles. |
| 7 Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have ? du har åbnet mine ører ? brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. | 7 Til slagt- og afgrødeoffer har du ej lyst, du gav mig åbne ører, brænd- og syndoffer kræver du ikke. | 7 Offer og gave hadde Du ikke velbehag i, men Mine ører har Du åpnet. Brennoffer og syndoffer har Du ikke bedt om. |
| 8 Da siger jeg: »Se, jeg er kommet ? i bogrullen er der skrevet om mig ? | 8 Da sagde jeg: »se, jeg kommer, i bogrullen er der givet mig forskrift; | 8 Da sa Jeg: "Se, Jeg kommer. I bokrullen er det skrevet om Meg. |
| 9 jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov er i mit indre.« | 9 at gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.« | 9 Å gjøre Din vilje, Min Gud, er Min lyst, og Din lov er i Mitt indre." |
| 10 Jeg vil forkynde, hvad der er ret, i den store forsamling, jeg holder ikke mine læber lukkede, det ved du, Herre! | 10 i en stor forsamling forkyndte jeg retfærd, se, mine læber lukked jeg ikke; herre, du ved det. | 10 Jeg har forkynt evangeliet om rettferdighet i den store forsamlingen. Sannelig, Jeg lukker ikke Mine lepper, Herre, Du vet det. |
| 11 Jeg holder ikke din retfærdighed skjult inde i mit hjerte, jeg taler om din trofasthed og frelse; jeg tier ikke stille med din godhed og troskab i den store forsamling. | 11 Din retfærd dulgte jeg ej i mit hjerte, din trofasthed og frelse talte jeg om, din nåde og sandhed fornægted jeg ej i en stor forsamling. | 11 Din rettferdighet har Jeg ikke holdt skjult i Mitt hjerte. Din trofasthet og Din frelse har Jeg kunngjort. Jeg har ikke skjult Din miskunn og Din sannhet for den store forsamlingen. |
| 12 Din barmhjertighed, Herre, vil du ikke holde tilbage fra mig; din godhed og troskab skal altid beskytte mig. | 12 Du, herre, vil ikke lukke dit hjerte for mig, din nåde og sandhed skal altid være mit værn. | 12 Hold ikke Din inderlige medlidenhet tilbake fra meg, Herre. La Din miskunn og Din sannhet alltid bevare meg! |
| 13 Talløse ulykker omgiver mig, mine synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se; de er flere end hårene på mit hoved, og modet svigter mig. | 13 Thi ulykker lejrer sig om mig i talløs mængde, mine synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end hovedets hår, og modet har svigtet. | 13 For utallige trengsler har omgitt meg. Mine misgjerninger har innhentet meg, så jeg ikke makter å løfte blikket. De er flere enn hårene på mitt hode. Derfor svikter mitt hjerte meg. |
| 14 Vær nådig, Herre, og red mig, skynd dig til hjælp, Herre! | 14 Du værdiges, herre, at fri mig, herre, il mig til hjælp. | 14 La det være Din lyst, Herre, å utfri meg. Herre, skynd Deg å hjelpe meg! |
| 15 Alle, som stræber mig efter livet, skal blive til spot og spe; de, som vil min ulykke, skal vige tilbage med skam. | 15 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med skændsel; | 15 La dem bli til skamme og bli overgitt til felles skjensel, de som står meg etter livet. La dem bli drevet tilbake og bli vanæret, de som ønsker meg ondt. |
| 16 De, som siger: Ha, ha! til mig, skal gyse over deres skændsel. | 16 lad dem stivne af rædsel ved deres skam, de, som siger: »ha, ha!« Til mig! | 16 La dem bli forskrekket over sin skam, de som sier til meg: "Ha, ha!" |
| 17 Men alle, der søger dig, skal fryde og glæde sig over dig; de, der elsker din frelse, skal altid sige: Herren er stor! | 17 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »Herren er stor!« | 17 La alle som søker Deg, fryde seg og glede seg i Deg. La dem som elsker Din frelse, alltid si: "Herren være opphøyet!" |
| 18 Jeg er hjælpeløs og fattig, Herren vil tage sig af mig. Du er min hjælper og befrier, tøv ikke, min Gud! | 18 er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud! | 18 Men jeg er elendig og fattig. Likevel har Herren meg i Sin tanke. Du er min hjelp og min redningsmann. Min Gud, dryg ikke! |