Salmernes bog 30 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 Salme Af David. En sang ved tempelindvielsen. Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet; du lod ikke mine fjender glæde sig over mig. | 2 Herre, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine fjender glæde sig over mig; | 2 En salme. En sang ved innvielsen av Davids hus. Jeg vil opphøye Deg, Herre, for Du har løftet meg opp. Du har ikke latt mine fiender glede seg over meg. |
| 3 Herre min Gud, jeg råbte til dig om hjælp, og du helbredte mig. | 3 herre min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig. | 3 Herre, min Gud, jeg ropte til Deg, og Du helbredet meg. |
| 4 Herre, du løftede mig op fra dødsriget, du lod mig leve, jeg gik ikke i graven. | 4 Fra dødsriget, herre, drog du min sjæl, kaldte mig til live af gravens dyb. | 4 Herre, Du førte min sjel opp fra dødsriket. Du har holdt meg i live, så jeg ikke skulle fare ned i avgrunnen. |
| 5 Lovsyng Herren, I hans fromme, tak hans hellige navn! | 5 Lovsyng Herren, i hans fromme, pris hans hellige navn! | 5 Lovsyng Herren, dere Hans hellige, og pris Ham ved minnet om Hans hellige navn! |
| 6 For hans vrede varer et øjeblik, hans nåde hele livet; om aftenen slår graden sig ned, om morgenen er der jubel. | 6 Thi et øjeblik varer hans vrede, livet igennem hans nåde; om aftenen gæster os gråd, om morgenen frydesang. | 6 For et øyeblikk varer Hans vrede, men Hans nåde varer hele livet. Om kvelden kommer gråt som gjest, men om morgenen er det jubelrop. |
| 7 Jeg sagde i min tryghed: Jeg skal aldrig vakle. | 7 Jeg tænkte i min tryghed: »Jeg rokkes aldrig i evighed!« | 7 I min velstand sa jeg: "Aldri i evighet skal jeg rokkes." |
| 8 Herre, i din nåde gjorde du mit-bjerg til en fæstning; men du skjulte dit ansigt, og jeg blev grebet af rædsel. | 8 Herre, i nåde havde du fæstnet mit bjerg; du skjulte dit åsyn, jeg blev forfærdet. | 8 Herre, ved Din nåde har Du grunnfestet mitt fjell. Du skjulte Ditt åsyn, da ble jeg forferdet. |
| 9 Til dig, Herre, råbte jeg, jeg bad Herren om nåde: | 9 Jeg råbte, herre, til dig, og tryglende bad jeg til Herren: | 9 Til Deg ropte jeg, Herre. Og til Herren kom jeg med inderlig bønn: |
| 10 Hvad vinder du ved mit blod, når jeg går i graven? Kan støvet takke dig og fortælle om din trofasthed? | 10 »hvad vinding har du af mit blod, af at jeg synker i graven? Kan støv mon takke dig, råbe din trofasthed ud? | 10 "Hvilken vinning er det i mitt blod, når jeg farer ned i graven? Vil støvet prise Deg? Vil det forkynne Din sannhet? |
| 11 Hør mig, Herre, og vær mig nådig, Herre, kom mig til hjælp! | 11 Herre, hør og vær nådig, herre, kom mig til hjælp!« | 11 Hør, Herre, og vær meg nådig! Herre, vær min hjelper!" |
| 12 Du forvandlede min klage til dans, du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde. | 12 Du vendte min sorg til dans, løste min sørgedragt, hylled mig i glæde, | 12 Du har vendt min klage til gledesdans for meg. Du har tatt av meg mine sørgeklær og kledd meg i glede, |
| 13 Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør; min Gud, for evigt vil jeg takke dig. | 13 at min ære skal prise dig uden ophør. Herre min Gud, jeg vil takke dig evigt! | 13 så min ære kan lovsynge Deg, og ikke tie. Herre, min Gud, jeg vil prise Deg til evig tid. |