Salmernes bog 16 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Miktam af David. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. | 1 Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig! | 1 En miktam av David. Bevar meg, Gud, for jeg tar min tilflukt til Deg. |
| 2 Jeg siger til Herren: »Du er min herre, ingen anden end du er min lykke.« | 2 Jeg siger til Herren: »Du er min herre; jeg har ikke andet gode end dig. | 2 Min sjel, du har sagt til Herren: "Du er min Herre, jeg har intet gode foruten Deg." |
| 3 De hellige, som er i landet, og de mægtige glæder jeg mig altid over. | 3 De hellige, som er i landet, de er de herlige, hvem al min hu står til.« | 3 Om de hellige som er på jorden, må jeg si: "De er de herlige, som jeg har all min lyst i." |
| 4 De, som løber efter andre guder, rammes af mange lidelser. Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod, deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber. | 4 Mange kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres navn i min mund. | 4 Mange blir sorgene for dem som springer etter en annen gud. Jeg vil ikke ofre deres drikkoffer av blod, og ikke vil jeg ta deres navn på mine lepper. |
| 5 Herre, du min tilmålte del og mit bæger, du sikrer min lod. | 5 Herren er min tilmålte del og mit bæger. Du holder min arvelod i hævd. | 5 Å, Herre, Du er min arvedel og mitt beger. Du bevarer min lodd. |
| 6 Målesnorene tildelte mig herlige steder, jeg kan fryde mig over min ejendom. | 6 Snorene faldt mig på liflige steder, ja, en dejlig arvelod tilfaldt mig. | 6 Målesnorene har tilmålt meg herlige steder. Ja, min arv er skjønn. |
| 7 Jeg vil prise Herren, som råder mig, ja, om natten år jeg vejledning i mit indre. | 7 Jeg vil prise Herren, der gav mig råd, mine .nyrer maner mig, selv om natten. | 7 Jeg vil love Herren som har gitt meg råd. Også om nettene tukter mitt hjerte meg. |
| 8 Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre side, og jeg vakler ikke. | 8 Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke. | 8 Jeg stiller alltid Herren framfor Meg. Fordi Han er ved Min høyre hånd, skal Jeg ikke rokkes. |
| 9 Derfor glæder mit hjerte sig, i og min sjæl jubler, ja, mit legeme skal bo i tryghed. | 9 Derfor glædes mit hjerte, min ære jubler, endogså mit kød skal bo i tryghed. | 9 Derfor er Mitt hjerte glad, og Min ære fryder seg. Ja, også Mitt kjød skal hvile med håp. |
| 10 For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, din fromme vil du ikke lade se graven. | 10 Thi dødsriget giver du ikke min sjæl, lader ikke din hellige skue graven. | 10 For Du skal ikke forlate Min sjel i dødsriket, heller ikke skal Du overlate Din Hellige til å se fordervelse. |
| 11 Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd. | 11 Du lærer mig livets vej; man mættes af glæde for dit åsyn, livsalighed er i din højre for evigt. | 11 Du skal lære meg livets sti. For Ditt åsyn er gledens fylde. Ved Din høyre hånd er evig fryd. |