Salmernes bog 143 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Salme Af David. Herre, hør min bøn, lyt til min tryglen, | 1 Herre, hør min bøn og lyt til min tryglen, bønhør mig i din trofasthed, i din retfærd, | 1 En salme av David. Herre, hør min bønn, legg øret til mine inderlige bønner! Svar meg i Din trofasthet, i Din rettferdighet! |
| 2 Før ikke sag mod din tjener, for intet menneske er retfærdigt over for dig. | 2 gå ikke i rette med din tjener, thi for dig er ingen, som lever, retfærdig! | 2 Gå ikke til doms med Din tjener, for det er ikke én levende som er rettferdig for Ditt åsyn. |
| 3 Fjenden forfølger mig, han træder mig i støvet og lader mig sidde i mørket som dem, der for længst er døde | 3 Thi fjender forfølger min sjæl, de træder mit liv i støvet, lader mig bo i mørke som de, der for længst er døde. | 3 For fienden har forfulgt min sjel. Han har knust mitt liv mot jorden. Han har latt meg bo i mørket, lik dem som er evig døde. |
| 4 Mit mod svigter, mit hjerte står stille i brystet. | 4 Ånden hensygner i mig, mit hjerte stivner i brystet. | 4 Derfor har min ånd i meg visnet. Mitt hjerte i meg er lamslått. |
| 5 Jeg mindes fortids dage, jeg grunder over alle dine gerninger og tænker over dine hænders værk. | 5 Jeg kommer fordums dage i hu, tænker på alle dine gerninger, grunder på dine hænders værk. | 5 Jeg minnes tidligere dager. Jeg grunner på alle Dine gjerninger, jeg tenker over Dine henders verk. |
| 6 Jeg rækker hænderne frem imod dig, min sjæl tørster som den udpinte jord efter dig. Sela | 6 Jeg udbreder hænderne mod dig, som et tørstigt land så længes min sjæl efter dig. - Sela. | 6 Jeg rakte mine hender ut mot Deg. Min sjel lengter etter Deg som uttørket jord. Sela |
| 7 Svar mig i hast, Herre, min ånd går til grunde, skjul ikke dit ansigt for mig, så jeg bliver som de, der gik i graven. | 7 Skynd dig at svare mig, herre, min ånd svinder hen; skjul ikke dit åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i graven. | 7 Å, Herre, skynd Deg å svare meg! Min ånd forgår. Skjul ikke Ditt åsyn for meg, så jeg ikke blir lik dem som farer ned i avgrunnen. |
| 8 Forkynd mig din godhed hver morgen, for jeg stoler på dig. Vis mig den vej, jeg skal gå, for jeg længes efter dig. | 8 Lad mig årle høre din miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min sjæl til dig. | 8 La meg få høre Din miskunn om morgenen, for jeg har satt min lit til Deg. Lær meg å kjenne veien jeg skal vandre, for til Deg løfter jeg min sjel. |
| 9 Red mig fra mine fjender, Herre, jeg skjuler mig hos dig. | 9 Fri mig fra mine fjender, herre, til dig flyr jeg hen; | 9 Å, Herre, utfri meg fra mine fiender! Hos Deg søker jeg dekning. |
| 10 Lær mig at gøre din vilje, for du er min Gud. Din gode ånd skal lede mig i slettelandet. | 10 lær mig at gøre din vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode ånd ad den jævne vej! | 10 Lær meg å gjøre Din vilje, for Du er min Gud. Din Ånd er god, led meg da i jevnt land! |
| 11 Hold mig i live for dit navns skyld, Herre, og før mig ud af nøden i din retfærdighed! | 11 For dit navns skyld, herre, holde du mig i live, udfri i din retfærd min sjæl af trængsel, | 11 Å, Herre, for Ditt navns skyld, gi meg liv! Ved Din rettferdighet, før min sjel ut av trengsel! |
| 12 Udryd mine fjender i din godhed, og tilintetgør alle mine modstandere, for jeg er din tjener. | 12 udslet i din miskundhed mine fjender, tilintetgør alle, som trænger min sjæl! Thi jeg er din tjener. | 12 Ødelegg mine fiender i Din miskunnhet, og før dem i fortapelsen, alle dem som plager min sjel. For jeg er Din tjener. |