Salmernes bog 119 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, og som vandrer efter Herrens lov. | 1 Salige de, hvis vandel er fulde, som vandrer i Herrens lov. | 1 Salige er de som er på den fullkomne vei, som vandrer i Herrens lov! |
| 2 Lykkelig den, der overholder hans formaninger og søger ham af hele sit hjerte. | 2 Salige de, der agter på hans vidnesbyrd, søger ham af hele deres hjerte. | 2 Salige er de som tar vare på Hans vitnesbyrd, som søker Ham av hele sitt hjerte. |
| 3 Han gør ikke uret, men vandrer ad hans veje. | 3 De, som ikke gør uret, men vandrer på hans veje. | 3 De gjør ikke urett. De vandrer på Hans veier. |
| 4 Du har givet dine forordninger, de skal nøje overholdes. | 4 Du har givet dine befalinger, for at de nøje skal holdes. | 4 Du har gitt bud om at Dine befalinger skal holdes nøye. |
| 5 Gid min færden må være sikker, så jeg holder dine love. | 5 O, måtte jeg vandre med faste skridt, så jeg holder dine vedtægter! | 5 Å, må bare mine veier være fast rettet mot å holde Dine forskrifter! |
| 6 Da bliver jeg ikke til skamme, når jeg har alle dine befalinger for øje. | 6 Da skulle jeg ikke blive til - skamme, thi jeg så hen til alle dine bud. | 6 Da skal jeg ikke bli til skamme, når jeg fester blikket på alle Dine bud. |
| 7 Jeg takker dig af et oprigtigt hjerte, fordi jeg må lære dine retfærdige bud. | 7 Jeg vil takke dig af oprigtigt hjerte, når jeg lærer din retfærds lovbud. | 7 Jeg vil prise Deg av et oppriktig hjerte, når jeg får lære Dine rettferdige dommer. |
| 8 Jeg holder dine love, svigt mig ikke! | 8 Jeg vil holde dine vedtægter, svigt mig dog ikke helt! | 8 Jeg vil holde Dine forskrifter. Å, forlat meg da ikke fullstendig! |
| 9 Hvordan holder den unge sin sti ren? Ved at følge dine ord! | 9 Hvorledes holder en ung sin vej ren? ved at bolde sig efter dit ord. | 9 Hvordan skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde seg til Ditt ord. |
| 10 Af hele mit hjerte søger jeg dig, led mig ikke vild fra dine befalinger. | 10 Af hele mit hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine bud! | 10 Av hele mitt hjerte har jeg søkt Deg. La meg ikke fare vill fra Dine bud! |
| 11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde mod dig. | 11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig. | 11 I mitt hjerte har jeg gjemt Ditt ord for at jeg ikke skal synde mot Deg. |
| 12 Lovet være du, Herre, lær mig dine lovbud! | 12 Lovet være du, herre, lær mig dine vedtægter! | 12 Lovet være Du, Herre! Lær meg Dine forskrifter! |
| 13 Med mine læber opregner jeg alle de bud, du har givet. | 13 Jeg kundgør med mine læber alle din munds lovbud. | 13 Med mine lepper har jeg regnet opp alle Din munns dommer. |
| 14 Jeg glæder mig over at følge dine formaninger som over alverdens rigdom. | 14 Jeg glæder mig over dine vidnesbyrds vej, som var det al verdens rigdom. | 14 På Dine vitnesbyrds vei har Jeg frydet meg, ja, som over all rikdom. |
| 15 Jeg grunder over dine forordninger og har dine vaje for øje. | 15 Jeg vil grunde på dine befalinger og se til dine stier. | 15 Dine befalinger vil jeg grunne på, og jeg vil utforske Dine stier. |
| 16 Jeg opmuntres ved dine love og glemmer ikke dine ord. | 16 I dine vedtægter har jeg min lyst, jeg glemmer ikke dit ord. | 16 Ved Dine forskrifter vil jeg fryde meg. Jeg vil ikke glemme Ditt ord. |
| 17 Gør vel imod din tjener, så jeg må leve, da vil jeg følge dine ord. | 17 Und din tjener at leve, at jeg kan holde dit ord. | 17 Gi Din tjener overflod, så jeg kan leve og holde Ditt ord. |
| 18 Luk mine øjne op, så jeg kan iagttage underne i din lov. | 18 Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov. | 18 Åpne mine øyne, så jeg kan utforske underfulle sannheter fra Din lov. |
| 19 Jeg er en fremmed på jorden, skjul ikke dine befalinger for mig! | 19 Fremmed er jeg på jorden, skjul ikke dine bud for mig! | 19 Jeg er en fremmed på jorden. Skjul ikke Dine bud for meg! |
| 20 Altid hentæres min sjæl af længsel efter dine bud. | 20 Altid hentæres min sjæl af længsel efter dine lovbud. | 20 Min sjel er sønderknust av lengsel etter Dine dommer til alle tider. |
| 21 Du truer de overmodige; forbandede er de, der forvilder sig fra dine befalinger. | 21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine bud. | 21 Du straffer de stolte, de forbannede, de som farer vill fra Dine bud. |
| 22 Tag hån og foragt bort fra mig, for jeg overholder dine formaninger. | 22 Vælt hån og ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine vidnesbyrd. | 22 Ta hån og forakt bort fra meg, for jeg har holdt Dine vitnesbyrd. |
| 23 Selv når stormænd sidder og taler om mig, grunder din tjener over dine love. | 23 Om fyrster oplægger råd imod mig, grunder din tjener på dine vedtægter. | 23 Også fyrster sitter og taler imot meg, men Din tjener grunner på Dine forskrifter. |
| 24 Ja, dine formaninger er min opmuntring, de er mine rådgivere. | 24 Ja, dine vidnesbyrd er min lyst, det er dem, der giver mig råd. | 24 Og Dine vitnesbyrd er min fryd og mine rådgivere. |
| 25 Min sjæl klæber til støvet, hold mig i live efter dit ord! | 25 I støvet ligger min sjæl, hold mig i live efter dit ord! | 25 Min sjel trykkes ned i støvet. Vekk meg til live igjen etter Ditt ord! |
| 26 Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig. Lær mig dine love, | 26 Mine veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine vedtægter lære du mig. | 26 Jeg har regnet opp mine veier, og Du svarte meg. Lær meg Dine forskrifter! |
| 27 giv mig indsigt i dine forordningers vej, så jeg kan grunde over dine undere. | 27 Lad mig fatte dine befalingers vej og grunde på dine undere. | 27 La meg forstå den vei som er lagt av Dine forskrifter. Så skal jeg grunne på Dine underfulle gjerninger. |
| 28 Min sjæl er plaget af bekymring, rejs mig efter dit ord! | 28 Af kummer græder. Min sjæl, oprejs mig efter dit ord! | 28 Min sjel gråter av sorg. Styrk meg etter Ditt ord! |
| 29 Hold falskheds vej borte fra mig, og giv mig i nåde din lov! | 29 Lad løgnens vej være langt fra mig og skænk mig i nåde din lov! | 29 Ta løgnens vei bort fra meg, og vær meg nådig ved Din lov! |
| 30 Jeg vælger sandhedens vej, jeg har dine bud for øje. | 30 Troskabs vej har jeg valgt, dine lovbud attrår jeg. | 30 Troskapens vei har jeg valgt, Dine dommer har jeg satt foran meg. |
| 31 jeg holder fast ved dine formaninger, Herre, gør mig ikke til skamme! | 31 Jeg hænger ved dine vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, herre! | 31 Jeg klynger meg til Dine vitnesbyrd. Herre, gjør meg ikke til skamme! |
| 32 Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, for du har gjort mit hjerte fri. | 32 Jeg vil løbe dine buds vej, thi du giver mit hjerte at ånde frit. | 32 Dine buds vei vil jeg løpe, for Du gjør mitt hjerte frimodig. |
| 33 Herre, vis mig dine loves vej, så vil jeg følge den helt og fuldt. | 33 Lær mig, herre, dine vedtægters vej, så jeg agter derpå til enden. | 33 Rettled meg, Herre, på Dine forskrifters vei, og jeg skal holde dem helt til enden. |
| 34 Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov og holder den af hele mit hjerte. | 34 Giv mig kløgt, så jeg agter på din lov og holder den af hele mit hjerte. | 34 Gi meg forstand, og jeg skal holde Din lov. Sannelig, jeg skal holde den av hele mitt hjerte. |
| 35 Før mig ad den sti, du befaler, for den holder jeg af. | 35 Før mig ad dine buds sti, thi jeg har lyst til dem. | 35 Sett meg til å vandre på Dine buds sti, for jeg fryder meg på den. |
| 36 Vend mit hjerte til dine formaninger og ikke til vinding! | 36 Bøj mit hjerte til dine vidnesbyrd og ej til uredelig vinding. | 36 Bøy mitt hjerte til Dine vitnesbyrd og ikke til urett vinning. |
| 37 Vend mine øjne bort fra løgn, hold mig i live på dine veje! | 37 Vend mine øjne bort fra tant, hold mig i live ved dit ord! | 37 Vend mine øyne bort fra å søke etter tomhet, og gi meg liv på Din vei! |
| 38 Bekræft dit ord for din tjener, så jeg må frygte dig. | 38 Stadfæst for din tjener dit ord, så jeg lærer at frygte dig. | 38 Stadfest Ditt ord for Din tjener, som har overgitt seg til å frykte Deg. |
| 39 Hold den hån, jeg frygter, borte fra mig, for dine bud er gode. | 39 Hold borte fra mig den skændsel, jeg frygter, thi dine lovbud er gode. | 39 Vend bort min vanære som jeg frykter, for Dine dommer er gode. |
| 40 Jeg længes efter dine forordninger, hold mig i live i din retfærdighed! | 40 Se, dine befalinger længes jeg efter, hold mig i live ved din retfærd! | 40 Se, jeg lengter etter Dine befalinger. Gi meg liv i Din rettferdighet! |
| 41 Lad din godhed nå mig, Herre, og din frelse, efter dit eget ord, | 41 Lad din miskundhed komme over mig, herre, din Frelse efter dit ord, | 41 La Din miskunn også komme over meg, Herre, Din frelse etter Ditt ord! |
| 42 så jeg har svar til den, der spotter mig, for jeg stoler på dit ord. | 42 så jeg har svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit ord. | 42 Så skal jeg ha et svar til den som håner meg, for jeg stoler på Ditt ord. |
| 43 Riv ikke sandhedens ord ud af min mund, for jeg sætter mit håb til dine bud. | 43 Tag ikke ganske sandheds ord fra min mund, thi jeg bier på dine lovbud. | 43 Og ta ikke sannhetens ord helt bort fra min munn, for til Dine dommer har jeg satt mitt håp. |
| 44 Jeg vil holde din lov til stadighed, evigt og altid. | 44 Jeg vil stadig holde din lov, ja evigt og altid; | 44 Så skal jeg alltid holde Din lov, ja, i all evighet. |
| 45 Jeg kan vandre i åbent land, for jeg søger dine forordninger. | 45 jeg vil vandre i åbent land, thi dine befalinger ligger mig på sinde. | 45 Og jeg kan vandre fritt, for jeg søker Dine befalinger. |
| 46 Jeg vil tale om dine formaninger til konger uden at blive til skamme. | 46 Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger uden at blues; | 46 Også framfor konger vil jeg tale om Dine vitnesbyrd, og jeg skal ikke bli til skamme. |
| 47 Jeg opmuntres ved dine befalinger, som jeg elsker. | 47 jeg vil fryde mig over dine bud, som jeg højlige elsker; | 47 Og jeg vil fryde meg i Dine bud som jeg elsker. |
| 48 Jeg løfter mine hænder mod dine befalinger, som jeg elsker, og jeg grunder over dine love. | 48 jeg vil udrække hænderne mod dine bud og grunde på dine vedtægter. | 48 Mine hender skal jeg løfte opp til Dine bud som jeg elsker, og jeg vil grunne på Dine forskrifter. |
| 49 Husk det ord til din tjener, som du har givet mig at håbe på. | 49 Kom ordet til din tjener i hu, fordi du har ladet mig håbe. | 49 Husk Ditt ord til Din tjener, det som Du har gitt meg å håpe på. |
| 50 Det trøster mig i min elendighed, for dit ord holder mig i live. | 50 Det er min trøst i nød, at dit ord har holdt mig i live. | 50 Dette er min trøst i min fornedrelse, for Ditt ord har gitt meg liv. |
| 51 De overmodige spotter mig uden ophør, men jeg viger ikke fra din lov. | 51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din lov. | 51 De stolte har spottet meg uhemmet, likevel bøyer jeg ikke av fra Din lov. |
| 52 Jeg husker på dine bud fra gamle dage, og så finder jeg trøst, Herre. | 52 Dine lovbud fra fordum, herre, kom jeg i hu og fandt trøst. | 52 Jeg husket Dine dommer fra evighet av, Herre, og jeg har funnet trøst. |
| 53 Jeg er grebet af en glødende vrede over de ugudelige, der svigter din lov. | 53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din lov. | 53 Jeg er grepet av brennende harme over de ugudelige som forlater Din lov. |
| 54 Dine lovbud er blevet mine sange i det hus, hvor jeg bor som fremmed. | 54 Dine vedtægter blev mig til sange i min udlændigheds hus. | 54 Dine forskrifter har vært mine lovsanger i det hus jeg har gjestet. |
| 55 Om natten husker jeg på dit navn, Herre, og jeg vil holde din lov; | 55 Om natten kom jeg dit navn i hu, herre, jeg holdt din lov. | 55 Om natten minnes jeg Ditt navn, Herre, og jeg holder Din lov. |
| 56 sådan har jeg det, for jeg overholder dine forordninger. | 56 Det blev min lykkelige lod: at agte på dine befalinger. | 56 Slik har det gått med meg, for jeg holdt Dine befalinger. |
| 57 Herren er min lod, jeg lover at følge dine ord. | 57 Min del er Herren, jeg satte mig for at holde dine ord. | 57 Herren er min del, jeg har sagt at jeg vil holde Dine ord. |
| 58 Jeg trygler dig af hele mit hjerte: Vær mig nådig efter dit ord! | 58 Jeg bønfaldt dig af hele mit hjerte, vær mig nådig efter dit ord! | 58 Jeg bad inderlig av hele mitt hjerte for Ditt åsyn: Vær meg nådig etter Ditt ord! |
| 59 Jeg har gennemtænkt mine veje, og jeg vil rette mine skridt efter dine formaninger. | 59 Jeg overtænkte mine veje og styred min fod tilbage til dine vidnesbyrd. | 59 Jeg tenkte nøye over mine veier, og vendte mine føtter til Dine vitnesbyrd. |
| 60 Uden tøven iler jeg for at holde dine befalinger. | 60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine bud. | 60 Jeg skyndte meg og drygde ikke med å holde Dine bud. |
| 61 Ugudeliges bånd snærer mig, men jeg glemmer ikke din lov. | 61 De gudløses snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din lov. | 61 De ugudeliges bånd omslutter meg, men Din lov har jeg ikke glemt. |
| 62 Ved midnat står jeg op og takker dig for dine retfærdige bud. | 62 Jeg, står op ved midnat og takker dig for dine retfærdige lovbud. | 62 Ved midnatt vil jeg stå opp for å prise Deg for Dine rettferdige dommer. |
| 63 Jeg er ven med alle, der frygter dig, og som holder dine forordninger. | 63 Jeg er fælle med alle, der frygter dig og holder dine befalinger. | 63 Jeg er en venn av alle som frykter Deg, og som holder Dine befalinger. |
| 64 Herre, din godhed fylder jorden, lær mig dine love! | 64 Jorden er fuld af din miskundhed, herre, lær mig dine vedtægter! | 64 Å, Herre, jorden er full av Din miskunnhet. Lær meg Dine forskrifter! |
| 65 Du har handlet godt mod din tjener efter dit ord, Herre. | 65 Du gjorde vel mod din tjener, herre, efter dit ord. | 65 Du har vist godhet mot Din tjener, Herre, etter Ditt ord. |
| 66 Giv mig dømmekraft og kundskab, for jeg stoler på dine befalinger. | 66 Giv mig forstand og indsigt, thi jeg tror på dine bud. | 66 Lær meg god innsikt til å dømme og gi meg kunnskap, for jeg tror på Dine bud. |
| 67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu følger jeg dit ord. | 67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit ord. | 67 Før jeg ble ydmyket, var jeg på villspor, men nå holder jeg Ditt ord. |
| 68 Du er god, og du handler godt, lær mig dine love! | 68 God er du og gør godt, lær mig dine vedtægter! | 68 Du er god og gjør godt. Lær meg Dine forskrifter! |
| 69 De overmodige sværter mig med løgn, men af hele mit hjerte overholder jeg dine forordninger. | 69 De frække tilsøler mig med løgn, men på dine bud tager jeg hjerteligt vare. | 69 De stolte har stemplet meg med løgn, men jeg vil holde Dine befalinger av hele mitt hjerte. |
| 70 Deres hjerte er sløvt af fedt, men jeg glædes ved din lov. | 70 Deres hjerte er dorskt som fedt, jeg har min lyst i din lov. | 70 Deres hjerte er fett som talg, men jeg fryder meg i Din lov. |
| 71 Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget, så jeg kunne lære dine love. | 71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunne lære dine vedtægter. | 71 Det er godt for meg at jeg ble ydmyket, for at jeg kan lære Dine forskrifter. |
| 72 Den lov, du har givet, er bedre for mig end tusind stykker guld og sølv. | 72 Din munds lov er mig mere værd end guld og sølv i dynger. | 72 Din munns lov er bedre for meg enn tusenvis av gull- og sølvmynter. |
| 73 Dine hænder skabte og formede mig, giv mig indsigt, så jeg kan lære dine befalinger. | 73 Dine hænder skabte og dannede mig, giv mig indsigt; så jeg kan lære dine bud! | 73 Dine hender har dannet meg og gitt meg livsgrunnlag. Gi meg forstand, så jeg kan lære Dine bud. |
| 74 De, der frygter dig, ser mig og glæder sig, for jeg sætter mit håb til dit ord. | 74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit ord. | 74 De som frykter Deg, skal bli glade når de ser meg, for jeg har satt mitt håp til Ditt ord. |
| 75 Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige, i din trofasthed ydmygede du mig. | 75 Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige, i trofasthed har du ydmyget mig. | 75 Jeg vet, Herre, at Dine dommer er rettferdige, og i trofasthet har Du ydmyket meg. |
| 76 Lad din godhed være min trøst efter dit ord til din tjener. | 76 Lad din miskundhed være min trøst efter dit ord til din tjener! | 76 Jeg ber Deg: La Din miskunnhet bli til trøst for meg, etter Ditt ord til Din tjener. |
| 77 Lad din barmhjertighed nå mig, så jeg må love, for din lov er min opmuntring. | 77 Din barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din lov er min lyst. | 77 La Din mangfoldige barmhjertighet komme til meg, så jeg kan leve, for Din lov er min fryd. |
| 78 De overmodige skal beskæmmes, for med urette krænker de mig, men jeg grunder over dine forordninger. | 78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig uret, jeg grunder på dine befalinger. | 78 La de stolte bli til skamme, for de brukte løgn til å gjøre meg urett. Men jeg vil grunne på Dine befalinger. |
| 79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, dem der kender dine formaninger. | 79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine vidnesbyrd. | 79 La de som frykter Deg, vende seg til meg, de som kjenner Dine vitnesbyrd. |
| 80 Gid jeg helhjertet må følge dine love, for at jeg ikke skal beskæmmes. | 80 Lad mit hjerte være fuldkomment i dine vedtægter, at jeg ikke skal blive til skamme. | 80 La mitt hjerte være ulastelig etter Dine forskrifter, for at jeg ikke skal bli til skamme. |
| 81 Jeg går til af længsel efter din frelse, jeg sætter mit håb til dit ord. | 81 Efter din Frelse længes min sjæl, jeg bier på dit ord. | 81 Min sjel fortæres av lengsel etter Din frelse, men jeg håper på Ditt ord. |
| 82 Mine øjne stirrer sig trætte efter dit ord, hvornår vil du dog trøste mig? | 82 Mine øjne længes efter dit ord og siger: »hvornår mon du trøster mig?« | 82 Mine øyne tæres bort av å granske Ditt ord, og jeg sier: "Når vil Du trøste meg?" |
| 83 Jeg er som en lædersæk, der er hængt til rygning, men dine love glemmer jeg ikke. | 83 thi jeg er som en lædersæk i røg, men dine vedtægter glemte jeg ikke. | 83 For jeg er blitt som en skinnsekk i røyk, men jeg glemmer ikke Dine forskrifter. |
| 84 Hvor mange er din tjeners dage? Hvornår fælder du dom over dem, der forfølger mig? | 84 Hvor langt er vel din tjeners liv? når vil du dømme dem, der forfølger mig? | 84 Hvor mange er Din tjeners dager? Når vil Du felle dom over dem som forfølger meg? |
| 85 De overmodige, som ikke lever efter din lov, har gravet faldgruber for mig. | 85 De frække grov mig grave, de, som ej følger din lov. | 85 De stolte som ikke følger Din lov, har gravd fallgraver for meg. |
| 86 Alle dine befalinger er pålidelige, hjælp mig, de forfølger mig med urette. | 86 Alle dine bud er trofaste, med løgn forfølger man mig, o hjælp mig! | 86 Alle Dine bud er trofaste. Men det er noen som bruker løgn til å forfølge meg. Hjelp meg! |
| 87 De har næsten gjort det af med mig på jorden, men jeg svigter ikke dine forordninger. | 87 De har næsten tilintetgjort mig på jorden, men dine befalinger slipper jeg ikke. | 87 På lite nær gjorde de ende på meg her på jorden, men jeg forlot ikke Dine befalinger. |
| 88 Hold mig i live i din godhed, så skal jeg overholde de formaninger, du har givet. | 88 Hold mig i live efter din miskundhed, at jeg kan holde din munds vidnesbyrd. | 88 Gi meg liv etter Din miskunnhet, så jeg kan holde Din munns vitnesbyrd. |
| 89 I evighed, Herre, står dit ord fast i himlen, | 89 Herre, dit ord er evigt, står fast i himlen. | 89 Til evig tid, Herre, står Ditt ord fast i himmelen. |
| 90 din trofasthed varer i slægt efter slægt. Du grundfæstede jorden, så den stod fast. | 90 Din trofasthed varer fra slægt til slægt, du grundfæsted jorden, og den står fast. | 90 Din trofasthet varer fra slekt til slekt. Du grunnla jorden, og den består. |
| 91 Dine bud består endnu i dag, for alle ting må tjene dig. | 91 Dine lovbud står fast, de holder dine tjenere oppe. | 91 Etter Dine beslutninger står de der i dag, for alle er Dine tjenere. |
| 92 Havde din lov ikke været min opmuntring, var jeg gået til grunde i min elendighed. | 92 Havde din lov ej været min lyst, da var jeg omkommet i min elende. | 92 Om ikke Din lov var min fryd, hadde jeg gått fortapt i min elendighet. |
| 93 Jeg vil aldrig glemme dine forordninger, for ved dem holder du mig i live. | 93 Aldrig i evighed glemmer jeg dine befalinger, thi ved dem holdt du mig i live. | 93 Jeg vil aldri glemme Dine befalinger, for ved dem har Du gitt meg liv. |
| 94 Dig hører jeg til, frels mig, for jeg søger dine forordninger. | 94 Din er jeg, frels mig, thi dine befalinger ligger mig på sinde. | 94 Jeg er Din, frels meg! For jeg har lagt vinn på Dine befalinger. |
| 95 De ugudelige lurer på at tilintetgøre mig, men jeg giver agt på dine formaninger. | 95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine vidnesbyrd mærker jeg mig. | 95 De ugudelige venter på meg for å ødelegge meg, men jeg vil gi akt på dine vitnesbyrd. |
| 96 Jeg ser en grænse for alt, der er fuldendt, men din befaling rækker uendelig vidt. | 96 For alting så jeg en grænse, men såre vidt rækker dit bud. | 96 På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men Ditt bud har ingen grense. |
| 97 Hvor jeg elsker din lov, hele dagen er den i mine tanker. | 97 Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den. | 97 Å, hvor jeg elsker Din lov! Hele dagen grunner jeg på den. |
| 98 Dine befalinger gør mig visere end mine fjender, for de er til stadighed hos mig. | 98 Dit bud har gjort mig visere end mine fjender, thi det er for stedse mit. | 98 Ved Dine bud gjør Du meg visere enn mine fiender. For de er hos meg for evig. |
| 99 Jeg har mere indsigt end alle mine lærere, for jeg har dine formaninger i tankerne. | 99 Jeg er klogere end alle mine lærere, thi jeg grunder på dine vidnesbyrd. | 99 Jeg er klokere enn alle mine lærere, for jeg grunner på Dine vitnesbyrd. |
| 100 Jeg har mere forstand end de gamle, for jeg overholder dine forordninger. | 100 Jeg har mere forstand end de gamle; jeg agter på dine bud. | 100 Jeg forstår mer enn de gamle, for jeg holder Dine befalinger. |
| 101 Jeg holder dine fødder fra alle onde veje, så jeg kan følge dine ord. | 101 Jeg holder min fod fra hver vej, som er ond, at jeg kan holde dit ord. | 101 Jeg har holdt mine føtter borte fra enhver ond sti, for at jeg kan holde Ditt ord. |
| 102 Jeg viger ikke fra dine bud, for du har selv lært mig dem. | 102 Fra dine lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig. | 102 Jeg har ikke veket bort fra Dine dommer, for Du har selv rettledet meg. |
| 103 Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. | 103 Hvor sødt er dit ord for min gane, sødere end honning for min mund. | 103 Hvor søte Dine ord er for min gane, søtere enn honning i min munn! |
| 104 Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. | 104 Ved dine befalinger fik jeg forstand, så jeg hader al løgnens vej. | 104 Av Dine befalinger får jeg forstand. Derfor hater jeg enhver løgnens sti. |
| 105 Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. | 105 Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. | 105 Ditt ord er en lykt for min fot og et lys på min sti. |
| 106 Jeg har svoret, og det står jeg ved, at jeg vil holde dine retfærdige bud. | 106 Jeg svor en ed og holdt den: at følge dine retfærdige lovbud. | 106 Jeg har sverget og stadfestet at jeg vil ta vare på Dine rettferdige dommer. |
| 107 Jeg er blevet dybt ydmyget, Herre, hold mig i live efter dit ord. | 107 Jeg er såre ydmyget, herre, hold mig i live efter dit ord! | 107 Dypt er jeg ydmyket. Gi meg liv, Herre, etter Ditt ord! |
| 108 Herre, tag imod frivilligofrene fra min mund, og lær mig dine bud. | 108 Lad min munds frivillige ofre behage dig, herre, og lær mig dine lovbud! | 108 Jeg ber Deg: Herre la de frivillige offer fra min munn behage Deg, og lær meg Dine dommer! |
| 109 Jeg sætter altid livet på spil, men din lov glemmer jeg ikke. | 109 Altid går jeg med livet i hænderne, men jeg glemte ikke din lov. | 109 Min sjel er alltid i min hånd, men Din lov glemmer jeg ikke. |
| 110 De ugudelige lægger fælder for mig, men jeg forvilder mig ikke fra dine forordninger. | 110 De gudløse lægger snarer for mig, men fra dine befalinger for jeg ej vild. | 110 De ugudelige har lagt en snare for meg, likevel har jeg ikke veket av fra Dine befalinger. |
| 111 Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom, for de er mit hjertes fryd. | 111 Dine vidnesbyrd fik jeg til evigt eje, thi de er mit hjertes glæde. | 111 Dine vitnesbyrd har jeg fått som arv til evig tid, for de er mitt hjertes fryd. |
| 112 Jeg har vendt mit hjerte til at følge dine love fuldt og helt, i evighed. | 112 Jeg bøjed mit hjerte til at holde dine vedtægter for evigt til enden. | 112 Jeg har bøyd mitt hjerte til å gjøre etter Dine forskrifter til evig tid, helt til enden. |
| 113 Jeg hader de vankelmodige, men jeg elsker din lov. | 113 Jeg hader tvesindet mand, men jeg elsker din lov. | 113 Jeg hater dem som lar sinnet trekkes til begge sider, men jeg elsker Din lov. |
| 114 Du er mit skjul og mit skjold, jeg sætter mit håb til dit ord. | 114 Mit skjul og mit skjold er du, jeg bier på dit ord. | 114 Du er mitt skjul og mitt skjold. Jeg har satt mitt håp til Ditt ord. |
| 115 Vig fra mig, I onde, jeg vil overholde min Guds befalinger. | 115 Vig fra mig, i, som gør ondt, jeg vil holde min Guds bud. | 115 Gå bort fra meg, dere som gjør ondt, for jeg vil holde min Guds bud. |
| 116 Styrk mig efter dit ord, så jeg må leve, gør ikke mit håb til skamme. | 116 Støt mig efter dit ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit håb! | 116 Hold meg oppe etter Ditt ord, så jeg kan leve. Og la meg ikke bli til skamme for mitt håps skyld! |
| 117 Støt mig, så jeg bliver reddet, så vil jeg altid se hen til dine love. | 117 Hold mig oppe, at jeg må Frelses og altid have min lyst i dine vedtægter! | 117 Hold meg oppe, så skal jeg bli frelst, og jeg skal alltid ha Dine forskrifter for øye. |
| 118 Du forkaster alle, der forvilder sig fra dine love, deres svig fører til falskhed. | 118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine vedtægter, thi de higer efter løgn. | 118 Du forkaster alle som farer vill fra Dine forskrifter, for deres svik fører bare til falskhet. |
| 119 Du lader alle jordens ugudelige ende som slagger, derfor elsker jeg dine formaninger. | 119 For slagger regner du alle jordens gudløse, derfor elsker jeg dine vidnesbyrd. | 119 Som slagg utrydder Du alle de ugudelige på jorden. Derfor elsker jeg Dine vitnesbyrd. |
| 120 jeg gyser af rædsel for dig, og jeg frygter for dine domme. | 120 Af rædsel for dig gyser mit kød, og jeg frygter for dine lovbud. | 120 Mitt kjød gyser av redsel for Deg, og jeg frykter Dine dommer. |
| 121 Jeg øver ret og retfærdighed, overlad mig ikke til mine undertrykkere! | 121 Ret og skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig! | 121 Jeg har gjort rett og rettferdighet. Overlat meg ikke til dem som undertrykker meg. |
| 122 Stå inde for din tjeners lykke, lad ikke de overmodige undertrykke mig! | 122 Gå i borgen for din tjener, lad ikke de frække trænge mig! | 122 Still sikkerhet for Din tjener til det gode. La ikke de stolte undertrykke meg. |
| 123 Mine øjne stirrer sig trætte efter din frelse og efter dit retfærdige ord. | 123 Mine øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit retfærds ord. | 123 Mine øyne tæres bort av å granske Din frelse og Din rettferdighets ord. |
| 124 Vis godhed mod din tjener, og lær mig dine love! | 124 Gør med din tjener efter din miskundhed og lær mig dine vedtægter! | 124 Gjør med Din tjener etter Din miskunnhet, og lær meg Dine forskrifter! |
| 125 jeg er din tjener, giv mig indsigt, så jeg kan lære dine formaninger at kende. | 125 Jeg er din tjener, giv mig indsigt, at jeg må kende dine vidnesbyrd! | 125 Jeg er Din tjener. Gi meg forstand, så jeg kan kjenne Dine vitnesbyrd. |
| 126 Det er tid at gribe ind, Herre, de har brudt din lov. | 126 Det er tid for Herren at gribe ind, de har krænket din lov. | 126 Tiden er inne for Herren til å gripe inn, for de har satt Din lov til side. |
| 127 Derfor elsker jeg dine befalinger mere end det reneste guld. | 127 Derfor elsker jeg dine bud fremfor guld og skatte. | 127 Derfor elsker jeg Dine bud mer enn gull, ja, mer enn fint gull! |
| 128 Derfor følger jeg nøje alle dine forordninger, jeg hader alle falskheds veje. | 128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine befalinger og hader hver løgnens sti. | 128 Alle Dine befalinger godtar jeg derfor som rette på alle områder. Jeg hater hver eneste løgnens sti. |
| 129 Dine love er underfulde, derfor overholder jeg dem. | 129 Underfulde er dine vidnesbyrd, derfor agted min sjæl på dem. | 129 Dine vitnesbyrd er underfulle. Derfor tar min sjel vare på dem. |
| 130 Dine ord giver lys, når de åbner sig, og giver de uerfarne forstand. | 130 Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt. | 130 Når Dine ord blir åpnet, gir de lys. De gir de enfoldige forstand. |
| 131 Tørstende åbner jeg munden, for jeg higer efter dine befalinger. | 131 Jeg åbned begærligt min mund, thi min attrå stod til dine bud. | 131 Jeg åpnet min munn og sukket, for jeg lengtet etter Dine bud. |
| 132 Vend dig til mig, og vær mig nådig, det er deres ret, som elsker dit navn. | 132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som ret er for dem, der elsker dit navn! | 132 Se til meg og vær meg nådig, etter den retten som gjelder for dem som elsker Ditt navn. |
| 133 Styr mine skridt ved dit ord, lad ingen uret få magten over mig! | 133 Lad ved dit ord mine skridt blive faste og ingen uret få magten over mig! | 133 Led mine skritt ved Ditt ord, og la ingen misgjerning få herredømme over meg! |
| 134 Fri mig fra menneskers undertrykkelse, så vil jeg holde dine forordninger. | 134 Udløs mig fra menneskers vold, at jeg må holde dine befalinger! | 134 Forløs meg fra menneskers undertrykkelse, så jeg kan holde Dine befalinger. |
| 135 Lad dit ansigt lyse over din tjener, og lær mig dine lovbud! | 135 Lad dit ansigt lyse over din tjener og lær mig dine vedtægter! | 135 La Ditt ansikt lyse over Din tjener, og lær meg Dine forskrifter! |
| 136 Tårer strømmer fra mine øjne, fordi de ikke holder din lov. | 136 Vand i strømme græder mine øjne, fordi man ej holder din lov. | 136 Tårevell strømmer fra mine øyne, fordi menneskene ikke holder Din lov. |
| 137 Du er retfærdig, Herre, og dine bud er retskafne. | 137 Du er retfærdig, herre, og retvise er dine lovbud. | 137 Du er rettferdig, Herre, og Dine dommer er rettvise. |
| 138 Du har givet dine formaninger i retfærdighed og i stor trofasthed. | 138 Du slog dine vidnesbyrd fast ved retfærd og troskab så såre. | 138 De vitnesbyrd som Du har gitt, er rettferdige og trofaste helt igjennom. |
| 139 Min lidenskab fortærer mig, fordi mine fjender har glemt dine ord. | 139 Min nidkærhed har fortæret mig, thi mine fjender har glemt dine ord. | 139 Min nidkjærhet har gjort ende på meg, siden mine fiender har glemt Dine ord. |
| 140 Dit ord er gennemlutret, og din tjener elsker det. | 140 Dit ord er fuldkommen rent, din tjener elsker det. | 140 Ditt ord er rent helt igjennom. Derfor elsker Din tjener det. |
| 141 Jeg er ringe og foragtet, men dine forordninger har jeg ikke glemt. | 141 Ringe og ussel er jeg, men dine befalinger glemte jeg ikke. | 141 Jeg er ringe og foraktet, men Dine befalinger glemmer jeg ikke. |
| 142 Din retfærdighed er retfærdig i evighed, og din lov er sandhed. | 142 Din retfærd er ret for evigt, din lov er sandhed. | 142 Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og Din lov er sannhet. |
| 143 Trængsel og nød har ramt mig, men dine befalinger er min opmuntring. | 143 Trængsel og angst har ramt mig, men dine bud er min lyst. | 143 Trengsel og fortvilelse har funnet meg, men Dine bud er min fryd. |
| 144 Dine formaninger er retfærdige i evighed, giv mig indsigt, så jeg kan leve! | 144 Dine vidnesbyrd er ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve! | 144 Rettferdigheten i Dine vitnesbyrd varer evig. Gi meg forstand, så jeg får leve. |
| 145 Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre, jeg vil overholde dine love. | 145 Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, herre, jeg agter på dine vedtægter. | 145 Jeg roper av hele mitt hjerte. Svar meg, Herre! Jeg vil holde Dine forskrifter. |
| 146 Jeg råber til dig, frels mig, så vil jeg overholde dine formaninger. | 146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine vidnesbyrd! | 146 Jeg roper til Deg. Frels meg, og jeg skal holde Dine vitnesbyrd. |
| 147 Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp, jeg sætter mit håb til dit ord. | 147 Årle råber jeg til dig om hjælp, og bier på dine ord. | 147 Jeg står opp før morgenen gryr og roper om hjelp. Jeg har satt mitt håp til Ditt ord. |
| 148 Mine øjne er vågne i nattetimerne, og jeg grunder over dit ord. | 148 Før nattevagtstimerne våger mine øjne for at grunde på dit ord. | 148 Mine øyne er åpne gjennom nattevaktene, så jeg kan grunne på Ditt ord. |
| 149 Hør mit råb i din godhed, Herre, hold mig i live ved dine bud! | 149 Hør mig efter din miskundhed, herre, hold mig i live efter dit lovbud! | 149 Hør min røst etter Din miskunnhet. Herre, gi meg liv ved Din dom. |
| 150 De, der jager efter skændsel, er nær, de er langt borte fra din lov. | 150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din lov. | 150 De som jager etter ondskap, nærmer seg. De er langt borte fra Din lov. |
| 151 Du er nær, Herre, og alle dine befalinger er sandhed. | 151 Nær er du, o Herre, og alle dine bud er sandhed. | 151 Du er nær, Herre, og alle Dine bud er sannhet. |
| 152 For længst ved jeg fra dine formaninger, at du har grundfæstet dem for evigt. | 152 For længst vandt jeg indsigt af dine vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt. | 152 Ut fra Dine vitnesbyrd har jeg fra gammel tid erkjent at Du har grunnfestet dem for evig. |
| 153 Se min nød, og red mig, for jeg har ikke glemt din lov. | 153 Se min elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din lov. | 153 Se min elendighet og utfri meg, for Din lov glemmer jeg ikke. |
| 154 Før min sag, og udfri mig, hold mig i live ved dit ord. | 154 Før min sag og udløs mig, hold mig i live efter dit ord! | 154 Før min sak og forløs meg! Gi meg liv etter Ditt ord! |
| 155 Frelsen er langt borte fra de ugudelige, for de søger ikke dine love. | 155 Frelsen er langt fra de .gudløse, thi dine vedtægter ligger dem ikke, på sinde. | 155 Frelse er langt fra de ugudelige, for Dine forskrifter søker de ikke. |
| 156 Herre, din barmhjertighed er stor, hold mig i live efter dine bud! | 156 Din barmhjertighed er stor, o Herre, hold mig i live efter dine lovbud! | 156 Din mangfoldige barmhjertighet er stor, Herre. Gi meg liv etter Dine dommer! |
| 157 Mine forfølgere og modstandere er mange, men jeg viger ikke fra dine formaninger. | 157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine vidnesbyrd veg jeg ikke. | 157 Mange er mine forfølgere og mine fiender, men fra Dine vitnesbyrd viker jeg ikke. |
| 158 Jeg ser de troløse og væmmes, for de følger ikke dit ord. | 158 Jeg væmmes ved synet af troløse, der ikke holder dit ord. | 158 Jeg ser forræderne og får avsky, for de holder ikke Ditt ord. |
| 159 Se, hvor jeg elsker dine forordninger, Herre, hold mig i live i din godhed! | 159 Se til mig, thi jeg elsker dine befalinger, herre, hold mig i live efter din miskundhed! | 159 Se, Herre, hvor jeg elsker Dine befalinger! Gi meg liv, Herre, ved Din miskunnhet! |
| 160 Summen af dine ord er sandhed, og alle dine retfærdige bud gælder i evighed. | 160 Summen af dit ord er sandhed, og alt dit retfærdige lovbud varer evigt. | 160 Summen av Ditt ord er sannhet, og hver eneste av Dine rettferdige dommer varer til evig tid. |
| 161 Stormænd forfølger mig uden grund, men mit hjerte skælver for dine ord. | 161 Fyrster forfulgte mig uden grund, men mit hjerte frygted dine ord. | 161 Fyrster forfølger meg uten grunn, men mitt hjerte frykter Ditt ord. |
| 162 Jeg fryder mig over dit ord som en, der får et vældigt bytte. | 162 Jeg glæder mig over dit ord som en, der har gjort et vældigt bytte. | 162 Jeg fryder meg over Ditt ord som den som finner en stor skatt. |
| 163 Jeg hader og afskyr løgn, men jeg elsker din lov. | 163 Jeg hader og afskyr løgn, din lov har jeg derimod kær. | 163 Løgn hater og avskyr jeg, men Din lov elsker jeg. |
| 164 Syv gange daglig priser jeg dig for dine retfærdige bud. | 164 Jeg priser dig syv gange daglig for dine retfærdige lovbud. | 164 Sju ganger om dagen lover jeg Deg for Dine rettferdige dommer. |
| 165 Stor er lykken for dem, der elsker din lov, intet får dem til at snuble. | 165 Megen fred har de, der elsker din lov, og intet bliver til anstød for dem. | 165 De som elsker Din lov, har stor fred, og det er ingenting som får dem til å snuble. |
| 166 Jeg håber på din frelse, Herre, og jeg følger dine befalinger. | 166 Jeg håber på din Frelse, herre, og jeg har holdt dine bud. | 166 Herre, jeg setter mitt håp til Din frelse, og jeg gjør etter Dine bud. |
| 167 Jeg overholder dine formaninger og elsker dem højt. | 167 Min sjæl har holdt dine vidnesbyrd, jeg har dem såre kære. | 167 Min sjel holder Dine vitnesbyrd, og jeg elsker dem inderlig. |
| 168 Jeg overholder dine forordninger og formaninger, for alle mine veje har du for øje. | 168 Jeg holder dine befalinger og vidnesbyrd, thi du kender alle mine veje. | 168 Jeg holder Dine befalinger og Dine vitnesbyrd, for alle mine veier ligger foran Deg. |
| 169 Gid mit klageråb må nå dig, Herre, giv mig indsigt efter dit ord! | 169 Lad min klage nå frem for dit åsyn, herre, giv mig indsigt efter dit ord! | 169 Å, Herre, la mitt rop nå fram for Ditt åsyn! Gi meg forstand etter Ditt ord. |
| 170 Gid min tryglen må komme til dig, red mig efter dit ord! | 170 Lad min bøn komme frem for dit åsyn, frels mig efter dit ord! | 170 La min inderlige bønn komme fram for Ditt åsyn! Fri meg ut etter Ditt ord! |
| 171 Fra mine læber strømmer lovsang, for du lærer mig dine love. | 171 Mine læber skal synge din pris, thi du lærer mig dine vedtægter. | 171 Mine lepper skal flyte over av lovprisning, for Du lærer meg Dine forskrifter. |
| 172 Min tunge skal lovsynge dit ord, for alle dine befalinger er retfærdige. | 172 Min tunge skal synge om dit ord, thi alle dine bud er retfærd. | 172 Min tunge skal gi gjensvar til Ditt ord, for alle Dine bud er rettferdighet. |
| 173 Gid din hånd må komme mig til hjælp, for jeg har valgt dine forordninger. | 173 Lad din hånd være mig til hjælp, thi jeg valgte dine befalinger. | 173 La Din hånd være min hjelp, for jeg har valgt Dine befalinger. |
| 174 Jeg længes efter din frelse, Herre, og din lov er min opmuntring. | 174 Jeg længes efter din Frelse, herre, og din lov er min lyst. | 174 Jeg lengter etter Din frelse, å, Herre, og Din lov er min fryd. |
| 175 Gid jeg må leve og lovprise dig, gid dine bud må være mig til hjælp! | 175 Gid min sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine lovbud være min hjælp! | 175 La min sjel leve, så skal den love Deg. Og la Dine dommer hjelpe meg! |
| 176 Flakker jeg om som et vildfarent får, led da efter din tjener, for jeg glemmer ikke dine befalinger. | 176 Farer jeg vild som det tabte får, så opsøg din tjener, thi jeg glemte ikke dine bud. | 176 Jeg for vill som en bortkommen sau. Let opp Din tjener, for Dine bud glemmer jeg ikke. |