Salmernes bog 107 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Halleluja. Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. | 1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig! | 1 Pris Herren, for Han er god! For Hans miskunnhet varer evig. |
| 2 Det skal Herrens løskøbte sige, dem, som han løskøbte fra fjendens magt | 2 Så skal Herrens genløste sige, de, han løste af fjendens hånd | 2 La Herrens forløste si det, de Han har forløst fra fiendens hånd |
| 3 og samlede fra landene, fra øst og vest, fra nord og syd. | 3 og samlede ind fra landene, fra øst og vest, fra nord og fra havet. | 3 og samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra sør. |
| 4 De flakkede om i ørkenen og ødemarken, de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo; | 4 I den øde ørk for de vild, fandt ikke vej til beboet by, | 4 De flakket omkring i ørkenen på en øde vei, de fant ingen by å bo i. |
| 5 de sultede og tørstede, deres liv var ved at ebbe ud. | 5 de led både sult og tørst, deres sjæl var ved at vansmægte; | 5 De var sultne og tørste, deres sjel ble kraftløs. |
| 6 Da råbte de til Herren i deres nød, og han reddede dem ud af deres trængsler | 6 men de råbte til Herren i nøden, han frelste dem at deres trængsler | 6 Da ropte de til Herren i sin nød, og Han fridde dem ut av deres trengsler. |
| 7 Han førte dem ad den rette vej, så de kom til en by, hvor de kunne bo. | 7 og førte dem ad rette vej, så de kom til beboet by. | 7 Og Han ledet dem videre på den rette vei, så de fikk gå til en by der de kunne bo. |
| 8 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker, | 8 Lad dem takke Herren for hans miskundhed, for hans underværker mod menneskens børn. | 8 Må menneskene prise Herren for Hans miskunnhet og for Hans underfulle gjerninger mot menneskenes barn! |
| 9 for han gav den tørstige at drikke og mættede den sultne med gode gaver. | 9 Thi han mættede den vansmægtende sjæl og fyldte den sultne med godt. | 9 For Han metter den tørstende sjel, og den sultne sjel fyller Han med det gode. |
| 10 De sad i mulm og mørke, som fanger i lidelse og lænker, | 10 De sad i mulm og mørke, bundne i pine og jern, | 10 De satt i mørke og dødsskygge, bundet i lidelse og jernlenker, |
| 11 for de havde trodset Guds bud og ladet hånt om den Højestes råd. | 11 fordi de havde stået Guds ord imod og ringeagtet den højestes råd. | 11 fordi de gjorde opprør mot Guds ord og foraktet Den Høyestes råd. |
| 12 Han kuede dem med plager, de snublede, og ingen hjalp dem. | 12 Deres hjerte var knuget af kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp; | 12 Derfor ydmyket Han deres hjerter ved strev. De snublet, og det var ingen til å hjelpe. |
| 13 Da råbte de til Herren i deres nød, og han frelste dem fra deres trængsler. | 13 men de råbte til Herren i nøden, han frelste dem af deres trængsler, | 13 Da ropte de til Herren i sin nød, og Han frelste dem ut av deres trengsler. |
| 14 Han førte dem ud fra mulm og mørke og sprængte deres lænker. | 14 førte dem ud af mørket og mulmet og sønderrev deres bånd. | 14 Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev deres bånd i stykker. |
| 15 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker, | 15 Lad dem takke Herren for hans miskundhed, for hans underværker mod menneskens børn. | 15 Om bare menneskene ville takke Herren for Hans miskunnhet og for Hans underfulle gjerninger mot menneskenes barn! |
| 16 for han knuste bronzeporte og huggede jernslåer over. | 16 Thi han sprængte døre af kobber og sønderslog slåer af jern. | 16 For Han har knust porter av bronse og kuttet jernbommer i to. |
| 17 De blev dårer ved deres overtrædelser og blev plaget på grund af' deres synder; | 17 De sygnede hen for synd og led for brødes skyld, | 17 For sin overtredelse og sine misgjerningers skyld ble dårene fornedret. |
| 18 de væmmedes ved al slags mad, de kom nær til dødens porte. | 18 de væmmedes ved al slags mad, de kom dødens porte nær | 18 Deres sjel hadde avsky for all slags mat, og de kom helt til dødens porter. |
| 19 Da råbte de til Herren i deres nød, og han frelste dem fra deres trængsler. | 19 men de råbte til Herren i nøden, han frelste dem af deres trængsler, | 19 Da ropte de til Herren i sin nød, og Han frelste dem ut av deres trengsler. |
| 20 Han sendte sit ord og helbredte dem og reddede deres liv fra graven. | 20 sendte sit ord og lægede dem og frelste deres liv fra graven. | 20 Han sendte Sitt ord og helbredet dem og fridde dem fra deres undergang. |
| 21 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker. | 21 Lad dem takke Herren for hans miskundhed, for hans underværker mod menneskens børn | 21 Om bare menneskene ville takke Herren for Hans miskunnhet og for Hans underfulle gjerninger mot menneskenes barn! |
| 22 De skal bringe takofre og fortælle om hans gerninger med jubel. | 22 og ofre lovprisningsofre og med jubel forkynnde hans gerninger. | 22 La dem ofre takkeoffer og forkynne Hans gjerninger med jubel! |
| 23 De stod til søs med deres skibe og drev handel på de store have; | 23 De for ud på havet i skibe, drev handel på vældige vande, | 23 De som drar ned til havet med skip, som driver sitt arbeid på store vann, |
| 24 de så Herrens gerninger og hans undere på havdybet. | 24 blev vidne til Herrens gerninger, hans underværker i dybet; | 24 de ser Herrens gjerninger og Hans under på dypet. |
| 25 Når han talte, brød stormvejret løs, det rejste havets bølger; | 25 han bød, og et stormvejr rejste sig, bølgerne tårnedes op; | 25 For Han taler og reiser stormvinden, og den gjør bølgene høye. |
| 26 de steg mod himlen, sank ned i dybet. De blev grebet af rædsel i ulykken, | 26 mod himlen steg de, i dybet sank de, i ulykken svandt deres mod; | 26 De reiser seg mot himmelen, de synker ned igjen til dypene. Deres sjel blir motløs i nøden. |
| 27 tumlede rundt og ravede som berusede, al deres kløgt var til ingen nytte. | 27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres visdom; | 27 De raver og sjangler som en drukken mann, og de er fra forstanden. |
| 28 Da råbte de til Herren i deres nød, og han førte dem ud af deres trængsler. | 28 men de råbte til Herren i nøden, han frelste dem af deres trængsler, | 28 Så roper de til Herren i sin nød, og Han fører dem ut av deres trengsler. |
| 29 Han fik stormen til at stilne, og havets bølger lagde sig; | 29 skiftede stormen til stille, så havets bølger tav; | 29 Han demper stormen til et pust, så bølgene stilner. |
| 30 de blev glade, fordi det faldt til ro, og han førte dem til den havn, de ønskede. | 30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til havnen, de søgte. | 30 Da blir de glade, for de har ro. Så leder Han dem til den havn de ønsker. |
| 31 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker. | 31 Lad dem takke Herren for hans miskundhed, for hans underværker mod menneskens børn, | 31 Om bare menneskene ville takke Herren for Hans miskunnhet og for Hans underfulle gjerninger mot menneskenes barn! |
| 32 I folkets forsamling skal de hylde ham, i de ældstes kreds skal de prise ham. | 32 ophøje ham i folkets forsamling og prise ham i de ældstes kreds! | 32 De skal opphøye Ham i folkets forsamling og love Ham i de eldstes råd. |
| 33 Han kan gøre floder til ørken, kildevæld til udtørret jord, | 33 Floder gør han til ørken og kilder til øde land, | 33 Han gjør elvene til en ørken og vannkildene til tørr grunn. |
| 34 frugtbart land til saltørken på grund af beboernes ondskab. | 34 til saltsteppe frugtbart land for ondskabens skyld hos dem, som - bor der. | 34 Det fruktbare land blir en salt ørken på grunn av deres ondskap som bor i det. |
| 35 Han kan gøre ørken til oase, den tørre jord til kildevæld; | 35 Ørken gør han til vanddrag, det tørre land til kilder; | 35 Han gjør ørkenen til vanndammer og tørt land til vannkilder. |
| 36 dér lod han de sultende bo, og de grundlagde en by, hvor de kunne bo. | 36 der lader han sultne bo, så de grunder en by at bo i, | 36 Der lar Han de sultne slå seg ned, så de kan grunnlegge en by å bo i, |
| 37 De tilsåede marker og plantede vingårde og høstede deres afgrøde. | 37 tilsår marker og planter vin og høster afgrødens frugt. | 37 og tilså åkrer og plante vingårder, så de kan gi rik avling. |
| 38 Han velsignede dem, og de blev talrige, han gav dem rigeligt kvæg. | 38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på kvæg. | 38 Han velsigner dem, og de blir mange og tallrike. Heller ikke deres buskap lot Han minke. |
| 39 Men de blev få, og de bøjedes under tryk af ulykke og møje. | 39 De bliver få og segner under modgangs og kummers tryk, | 39 Når de blir færre og fornedret ved nød, plage og sorg, |
| 40 Han, som overdænger stormænd med foragt, lod dem flakke rundt i et uvejsomt øde. | 40 han udøser hån over fyrster og lader dem rave i vejløst øde. | 40 utøser Han forakt over de fornemme og lar dem flakke omkring i øde land, hvor det ikke finnes noen vei. |
| 41 Han reddede den fattige af nød og gjorde slægterne talrige som småkvæg. | 41 Men han løfter den fattige op af hans nød og gør deres slægter som hjorde; | 41 Men den fattige opphøyer Han fra fornedrelse, og slektene gjør Han lik en hjord. |
| 42 De retskafne skal se det og glæde sig, munden skal lukkes på al uretfærdighed. | 42 de oprigtige ser det og glædes, men al ondskab lukker sin mund. | 42 De oppriktige skal se det og glede seg, og all urettferdighet får en tillukket munn. |
| 43 Den vise skal mærke sig dette, han skal give agt på Herrens trofasthed. | 43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig Herrens nåde på sinde! | 43 Den som er vis, skal ta vare på alt dette, og de skal forstå Herrens nådegjerninger. |