Salmernes bog 106 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Halleluja Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid | 1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig! | 1 Halleluja! Pris Herren, for Han er god. For Hans miskunnhet varer evig. |
| 2 Hvem kan fortælle om Herrens vældige gerninger? Hvem kan forkynde hele hans pris? | 2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris? | 2 Hvem kan kunngjøre Herrens mektige gjerninger? Hvem kan forkynne all Hans pris? |
| 3 Lykkelig den, der våger over ret og altid øver retfærdighed. | 3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed! | 3 Salige er de som tar vare på retten, og den som gjør rettferdighet til enhver tid. |
| 4 Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk, tag dig af mig med din frelse, | 4 Husk os, herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din Frelse, | 4 Herre, husk meg med den nåde Du har for Ditt folk. Se til meg med Din frelse, |
| 5 så jeg får dine udvalgtes lykke at se, får del i dit folks glæde og fryder mig med dit ejendomsfolk. | 5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke! | 5 så jeg kan se godene for Dine utvalgte, så jeg kan glede meg i Ditt folks glede, så jeg kan rose meg sammen med Din arv. |
| 6 Vi har syndet med vore fædre, vi har handlet slet og ugudeligt. | 6 Vi syndede som vore fædre, handlede ilde og gudløst. | 6 Vi har syndet med våre fedre, vi har falt i misgjerning, vi er skyldige. |
| 7 Vore fædre i Egypten gav ikke agt på dine undere; de huskede ikke på din store trofasthed, men trodsede den Højeste ved Sivhavet. | 7 Vore fædre i Ægypten ænsede ej dine undere, kom ikke din store miskundhed i hu, stod den højeste imod ved det røde hav. | 7 Våre fedre i Egypt forstod ikke Dine underfulle gjerninger. De husket ikke Dine mange nådegjerninger, men gjorde opprør ved havet, Rødehavet. |
| 8 Dog frelste han dem for sit navns skyld for at vise sin styrke. | 8 Dog frelste han dem for sit navns skyld, for at gøre sin vælde kendt; | 8 Likevel frelste Han dem for Sitt navns skyld, så Han kunne gjøre Sin mektige kraft kjent. |
| 9 Han truede ad Sivhavet, så det tørrede ud, og han førte dem gennem dybet som gennem en ørken. | 9 han trued det røde hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem dybet som gennem en ørk; | 9 Han truet Rødehavet, og det tørket opp. Så ledet Han dem gjennom de store dyp, som gjennom ørkenen. |
| 10 Han frelste dem fra modstanderne, og befriede dem fra fjenderne. | 10 han fried dem af deres avindsmænds hånd og udløste dem fra fjendens hånd; | 10 Han frelste dem fra hans hånd som hatet dem, og forløste dem fra fiendens hånd. |
| 11 Vandet lukkede sig over deres modstandere, ingen af dem overlevede. | 11 vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem; | 11 Vannet dekket over deres fiender, ikke én av dem ble tilbake. |
| 12 Da stolede de på hans ord og sang hans pris. | 12 da troede de på hans ord og kvad en sang til hans pris. | 12 Da trodde de Hans ord; de sang Hans pris. |
| 13 Men de glemte hurtigt hans gerninger og ville ikke afvente hans råd. | 13 Men de glemte snart hans gerninger, biede ej på hans råd; | 13 Men de hadde snart glemt Hans gjerninger. De ventet ikke på Hans råd, |
| 14 De var griske og grådige i ørkenen og udæskede Gud i ødemarken; | 14 de grebes af attrå i ørkenen, i ødemarken fristed de Gud; | 14 men ble grepet av en grådig lyst der i ødemarken, og de satte Gud på prøve i ørkenen. |
| 15 så gav han dem, hvad de krævede, men sendte dem svindsot på halsen. , | 15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem lede i sjælen. | 15 Og Han gav dem det de ba om, men overgav deres sjel til å tæres bort. |
| 16 De blev forbitrede på Moses i lejren og på Aron, Herrens hellige; | 16 De bar avind mod Moses i lejren, mod Aron, Herrens hellige; | 16 Da de var misunnelige på Moses i leiren, og på Aron, Herrens hellige, |
| 17 da åbnede jorden sig og slugte Datan, den lukkede sig over Abirams flok, | 17 jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams flok; | 17 åpnet jorden seg og slukte Datan og dekket over Abirams flokk. |
| 18 ilden brændte deres flok, og flammer fortærede de ugudelige. | 18 ilden rasede i deres flok, luen brændte de gudløse op. | 18 En ild ble opptent i deres flokk, flammen brente opp de ugudelige. |
| 19 De lavede en tyrekalv ved Horeb og tilbad det støbte billede. | 19 De lavede en kalv ved Horeb og tilbad det støbte billed; | 19 De laget en kalv ved Horeb og tilbad det støpte bildet. |
| 20 De skiftede deres ære ud med billedet af en okse, der æder græs. | 20 de byttede deres herlighed bort for et billed af en okse, hvis føde er græs; | 20 Slik byttet de sin ære mot bildet av en gressetende okse. |
| 21 De glemte Gud, deres frelser, som gjorde store gerninger i Egypten, | 21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store ting i Ægypten, | 21 De glemte Gud, sin Frelser, som hadde gjort storverk i Egypt, |
| 22 undere i Kams land, og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet. | 22 undere i kamiternes land, frygtelige ting ved det røde hav. | 22 underfulle gjerninger i Kams land, fryktinngytende verk ved Rødehavet. |
| 23 Han havde besluttet at udrydde dem, hvis ikke Moses, hans udvalgte, havde lagt sig imellem for at hindre hans vrede i at ødelægge. | 23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte mand, stilled sig i gabet for hans åsyn for at hindre, at hans vrede lagde øde. | 23 Derfor sa Han at Han ville ødelegge dem, hadde det ikke vært for Moses, Hans utvalgte, som stilte seg i gapet foran Hans åsyn, for å vende Hans harme bort, så Han ikke skulle ødelegge dem. |
| 24 De vragede det dejlige land og stolede ikke på hans ord. | 24 De vraged det yndige land og troede ikke hans ord, | 24 Så forkastet de det herlige landet. De trodde ikke Hans ord, |
| 25 De murrede i deres telte og ville ikke adlyde Herren. | 25 men knurrede i deres telte og hørte ikke på Herren; | 25 men klaget i sine telt, og hørte ikke på Herrens røst. |
| 26 Så løftede han sin hånd imod dem for at slå dem ned i ørkenen, | 26 da løfted han hånden og svor at lade dem falde i ørkenen, | 26 Derfor løftet Han Sin hånd mot dem, for å slå dem ned i ørkenen, |
| 27 for at sprede deres efterkommere blandt folkene og strø dem ud i alle lande. | 27 splitte deres sæd blandt folkene, sprede dem rundt i landene. | 27 for å støte deres etterkommere ut blant folkeslagene og spre dem omkring i landene. |
| 28 De indlod sig med Ba'al?Peor og spiste af ofrene til de afdøde; | 28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes ofre; | 28 De sluttet seg til Ba'al-Peor og åt offer som var gitt til de døde. |
| 29 de vakte hans vrede med deres gerninger, så en plage brød løs imod dem. | 29 de krænked ham med deres gerninger, og plage brød løs iblandt dem. | 29 Slik egget de Ham til vrede med sine gjerninger, og det brøt ut pest blant dem. |
| 30 Da stod Pinehas frem og fældede dommen, så plagen standsede; | 30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen blev bragt til at standse, | 30 Da stod Pinhas fram og gikk imellom med dom, og pesten ble stanset. |
| 31 det blev regnet ham til retfærdighed i slægt efter slægt til evig tid. | 31 og det regnedes ham til retfærdighed fra slægt til slægt, evindelig. | 31 Og det ble regnet ham til rettferdighet for alle slekter til evig tid. |
| 32 De vakte hans vrede ved Meribas vand, det var deres skyld, at ulykken ramte Moses, | 32 De vakte hans vrede ved meribas vand, og for deres skyld gik det Moses ilde; | 32 Også ved Meribas vann gjorde de Ham vred, så det gikk Moses ille for deres skyld. |
| 33 for de trodsede ham, så han talte uoverlagte ord. | 33 thi de stod hans ånd imod, og han talte uoverlagte ord. | 33 For de gjorde opprør mot Hans Ånd, så han talte tankeløst med sine lepper. |
| 34 De udryddede ikke folkene, som Herren havde befalet dem. | 34 De udryddede ikke de folk, som Herren havde sagt, de skulle, | 34 De utryddet ikke folkene som Herren hadde sagt dem, |
| 35 De blandede sig med folkeslagene og efterlignede deres gerninger. | 35 med hedninger blandede de sig og gjorde deres gerninger efter; | 35 men de blandet seg med hedningene og lærte seg deres gjerninger. |
| 36 De dyrkede deres gudebilleder, som blev en fælde for dem. | 36 deres gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en snare; | 36 De dyrket deres avgudsbilder, som ble en snare for dem. |
| 37 De ofrede deres sønner og deres døtre til dæmonerne. | 37 til dæmonerne ofrede de, og det både sønner og døtre; | 37 De ofret til og med sine sønner og døtre til demoner, |
| 38 De udgød uskyldigt blod, deres sønners og døtres blod, som de ofrede til Kana'ans gudebilleder, så landet blev vanhelliget af blodet; | 38 de udgød uskyldigt blod, deres sønners og døtres blod, som de ofred til Kana'ans guder, og landet blev smittet ved blod; | 38 og utøste uskyldig blod, blodet av sine sønner og døtre, som de ofret til Kanaans avgudsbilder, så landet ble vanhelliget med blodet. |
| 39 de blev urene ved deres gerninger og bedrev hor ved deres handlinger. | 39 de blev urene ved deres gerninger, bolede ved deres idrætter. | 39 Slik ble de urene gjennom det de gjorde, og drev hor ved sine gjerninger. |
| 40 Så flammede Herrens vrede op mod hans folk, han følte afsky for sit ejendomsfolk | 40 Da blev Herren vred på sit folk og væmmedes ved sin arv; | 40 Derfor ble Herrens vrede opptent mot Sitt folk, så Han fikk avsky for Sin Egen arv. |
| 41 og gav dem i folkenes magt. Deres Fjender herskede over dem, | 41 han gav dem i folkenes hånd, deres avindsmænd blev deres herrer; | 41 Og Han overgav dem i hedningenes hånd; de som hatet dem, hersket over dem. |
| 42 deres modstandere undertrykte dem, så de bukkede under for dem. | 42 deres fjendervoldte dem trængsel, de kuedes under deres hånd. | 42 Deres fiender undertrykte dem, og de ble ydmyket under deres hånd. |
| 43 Gang på gang reddede han dem, men de trodsede ham med deres planer og sank ned i deres synd. | 43 Han frelste dem gang på gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i brøden; | 43 Mange ganger utfridde Han dem. Men de gjorde opprør ved sine egne råd, og ble fornedret for sine misgjerninger. |
| 44 Han så til dem i deres nød, da han hørte deres skrig; | 44 dog så han til dem i trængslen, så snart han hørte dem klage; | 44 Likevel så Han deres trengsel, da Han hørte deres rop. |
| 45 han huskede på sin pagt med dem, i sin store troskab fortrød han | 45 han kom sin pagt i hu og ynkedes efter sin store miskundhed; | 45 Og for deres skyld husket Han Sin pakt, og i Sin store miskunn angret Han. |
| 46 og lod dem fmde barmhjertighed hos dem, der førte dem i fangenskab. | 46 han lod dem finde barmhjertighed hos alle, der tog dem til fange. | 46 Han lot dem også få barmhjertighet fra alle dem som førte dem i fangenskap. |
| 47 Frels os, Herre, vor Gud, saml os fra folkene, så vi kan takke dit hellige navn og være stolte over at lovprise dig. * | 47 Frels os, Herre vor Gud, du samle os sammen fra folkene, at vi må love dit hellige navn, med stolthed synge din pris. | 47 Frels oss, Herre, vår Gud, og samle oss fra hedningefolkene, så vi kan prise Ditt hellige navn og ha vår ros i Din pris. |
| 48 Lovet være Herren, Israels Gud fra evighed til evighed, og hele folket skal sige: Amen! | 48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed og til evighed! Og alt folket svare amen! | 48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet til evighet! Og hele folket skal si: "Amen!" Halleluja! |