Salmernes bog 10 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hvorfor står du så langt borte, Herre Hvorfor skjuler du dig i trange tider? | 1 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i trængselstider? | 1 Hvorfor står Du langt borte, Herre? Hvorfor skjuler Du deg i trengselstider? |
| 2 I hovmod jager ugudelige de hjælpeløse og fanger dem i rænker, de har spundet, | 2 Den gudløse jager i hovmod den arme, fanger ham i de rænker, han spinder; | 2 I sitt hovmod er den ugudelige snar til å forfølge den elendige. La dem bli fanget i de planene de har tenkt ut. |
| 3 de praler af det, de har i sinde. Den begærlige forbander og håner Herren; | 3 thi den gudløse praler af sin sjæls atfrå, den gridske forbander, ringeagter Herren. | 3 For den ugudelige skryter av sin sjels onde lyst. Han velsigner den grådige og viser forakt for Herren. |
| 4 den ugudelige tænker i sit hovmod: Gud kræver mig ikke til regnskab, Gud er ikke til! Det er, hvad han tænker, | 4 Den gudløse siger i hovmod: »han hjemsøger ej, der er ingen Gud«; det er alle hans tanker. | 4 Den ugudelige med sin stolte mine søker ikke Gud. Gud er ikke tatt med i noen av hans planer. |
| 5 og det, han gør, lykkes altid. Dine domme går hen over hovedet på ham, han blæser på alle sine modstandere. | 5 Dog altid lykkes hans vej, højt over ham går dine domme; han blæser ad alle sine fjender. | 5 Hans veier har alltid framgang. Dine dommer er høyt der oppe, ute av syne for ham. Han bare fnyser mot alle sine fiender. |
| 6 Han siger ved sig selv: Jeg vakler ikke, jeg kommer aldrig i ulykke. | 6 Han siger i hjertet: »Jeg rokkes ej, kommer ikke i nød fra slægt til slægt.« | 6 Han sier i sitt hjerte: "Jeg skal ikke rokkes. Ikke i noe slektsledd skal jeg oppleve noe ondt." |
| 7 Hans mund er fuld af forbandelse, af svig og undertrykkelse, på hans tunge er der ulykke og uret. | 7 Hans mund er fuld af banden og svig og vold, fordærv og uret er under hans tunge; | 7 Hans munn er full av forbannelse og svik og undertrykkelse. Under hans tunge er ødeleggelse og urett. |
| 8 Han ligger i baghold i sivene, i det skjulte dræber han den uskyldige, hans øjne spejder efter den svage. | 8 han lægger sig på lur i landsbyer, dræber i løn den skyldfri, efter staklen spejder hans øjne; | 8 Han ligger i bakhold i landsbyene. På hemmelige steder dreper han den uskyldige. Hans øyne lurer på den hjelpeløse. |
| 9 Han ligger på lur som løven i sit skjul; han ligger på lur for at fange den hjælpeløse, han fanger ham og lukker nettet om ham. | 9 han lurer i skjul som løve i krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit garn; | 9 Han ligger i et hemmelig bakhold, som en løve i sin hule. Han ligger på lur for å fange den elendige. Han fanger den elendige idet han drar ham inn i sitt garn. |
| 10 De svage overmandes, de bukker under og falder i hans magt. | 10 han dukker sig, sidder på spring, og staklerne falder i hans kløer. | 10 Så huker han seg ned, han krøker seg sammen, så den hjelpeløse skal falle ved hans makt. |
| 11 Han siger ved sig selv: Gud glemmer, han skjuler sit ansigt, han ser ingenting. | 11 Han siger i hjertet: »Gud glemmer, han skjuler sit åsyn; han ser det aldrig.« | 11 Han har sagt i sitt hjerte: "Gud har glemt det. Han skjuler Sitt ansikt. Han ser det aldri." |
| 12 Rejs dig, Herre, løft din hånd, Gud, glem ikke de hjælpeløse! | 12 Rejs dig, herre! Gud, løft din hånd, de arme glemme du ikke! | 12 Reis Deg, Herre! Gud, løft Din hånd! Ikke glem de ydmyke! |
| 13 Hvorfor skal den ugudelige håne Gud og sige ved sig selv: Du kræver mig ikke til regnskab. | 13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i hjertet, du hjemsøger ikke? | 13 Hvorfor viser den ugudelige forakt for Gud? Han har jo sagt i sitt hjerte: "Du vil ikke kreve regnskap." |
| 14 Du ser ulykke og sorg, du skal mærke dig det og tage dig af det. Den svage overlader sin sag til dig, du er den faderløses hjælper. | 14 Du skuer dog møje og kvide, ser det og tager def i din hånd; staklen tyr hen til dig, du er den faderløses hjælper. | 14 Men Du har sett det, for Du følger med både på plage og sorg, så Du kan gjengjelde ved Din hånd. Den hjelpeløse overgir seg til Deg. Du er den farløses hjelper. |
| 15 Knus armen på den ugudelige og onde, kræv ham til regnskab for hans ugudelighed, så den hører op. | 15 Knus den ondes, den gudløses arm, hjemsøg hans gudløshed, så den ej findes! | 15 Brekk armen på den ugudelige og ondskapsfulle mann! Gå i rette med hans ondskap til Du ikke finner mer av den. |
| 16 Herren er konge for evigt og altid, folkeslag skal udryddes fra hans land. | 16 Herren er konge evigt og altid, hedningerne er ryddet bort af hans land; | 16 Herren er konge i all evighet. Folkeslagene blir utryddet fra Hans land. |
| 17 Du har hørt, hvad de hjælpeløse ønsker, Herre, du giver dem mod, du lytter til dem. | 17 du har hørt de ydmyges ønske, herre, du styrker deres hjerte, vender øret til | 17 Herre, Du har hørt de ydmykes ønske. Du styrker deres hjerte. Du lar Ditt øre lytte, |
| 18 Du skal skaffe den faderløse og den undertrykte ret, så mennesker ikke længere skal øve vold i landet. | 18 for at skaffe fortrykte og faderløse ret. Ikke skal dødelige mer øve vold. | 18 for å skaffe den farløse og den undertrykte deres rett, så mennesket, som er av støv, ikke kan spre mer vold. |