Ruts bog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Engang på dommernes tid blev der hungersnød i landet. En mand rejste da fra Betlehem i Juda til Moabs land for at bo der som fremmed sammen med sin kone og sine to sønner. | 1 I dommernes dage blev der engang hungersnød i landet. Da Drog en mand fra Betlehem i Juda til moabiternes land for at bo der som fremmed med sin hustru og sine to sønner. | 1 Det skjedde i de dager da dommerne dømte, at det ble hungersnød i landet. Og det var en mann fra Betlehem i Juda som drog av sted for å bosette seg i landet Moab, han og hans hustru og hans to sønner. |
| 2 Manden hed Elimelek, hans kone hed No'omi, og hans to sønner hed Maklon og Kiljon; de var af Efratslægten fra Betlehem i Juda. De kom til Moabs land, og der blev de. | 2 Manden hed Elimelek, hans hustru No'omi og hans to sønner Malon og Hiljon, efratiter fra Betlehem i Juda, og de kom til moabiternes land og opholdt sig der. | 2 Mannens navn var Elimelek, hans hustru hadde navnet No'omi, og navnene på hans to sønner var Maklon og Kiljon. De var efratitter fra Betlehem i Juda. Og de drog til landet Moab og ble der. |
| 3 Elimelek, No'omis mand, døde, og hun sad tilbage med sine to sønner. | 3 Så døde Elimelek, No'omis mand, og hun sad tilbage med sine to sønner. | 3 Så døde Elimelek, No'omis ektemann. Og hun satt igjen med sine to sønner. |
| 4 De giftede sig med moabitiske kvinder; den ene hed Orpa, den anden Ruth. Da de havde boet der en halv snes år, døde også Maklon og Kiljon, | 4 De tog sig moabitiske hustruer; den ene hed Orpa, den anden en da de havde boet der en halv snes år, | 4 De tok seg hustruer blant kvinnene fra Moab. Den ene hadde navnet Orpa, og den andre hadde navnet Rut. De bodde der i omkring ti år. |
| 5 og No'omi sad tilbage uden sine to sønner og sin mand. | 5 døde også de to, Malon og kiljon, så at kvinden sad alene tilbage efter sine to sønner og sin mand. | 5 Så døde også begge de, både Maklon og Kiljon. Slik overlevde kvinnen både sine to sønner og sin mann. |
| 6 Da brød hun op sammen med sine svigerdøtre for at vende hjem fra Moabs land, for i Moabs land havde hun hørt, at Herren havde taget sig af sit folk og givet det føde. | 6 Da brød hun op med sine sønnekoner for at vende hjem fra moabiternes land; thi hun havde hørt i moabiternes land, at Herren havde set til sit folk og givet dem brød. | 6 Så brøt hun opp med sine svigerdøtre, for å vende tilbake fra landet Moab, for i landet Moab hadde hun hørt at Herren hadde omsorg for Sitt folk og gav dem brød. |
| 7 Hun forlod det sted, hvor hun havde boet, og sammen med sine to svigerdøtre drog hun hjemad mod Juda. | 7 Så drog hun sammen med sine to sønnekoner bort fra det sted, hvor hun havde opholdt sig, men på hjemvejen til Judas land | 7 Derfor drog hun ut fra stedet der hun var, og de to svigerdøtrene hennes var med henne. De drog av sted den veien som førte tilbake til Judas land. |
| 8 Men No'omi sagde til sine to svigerdøtre: "Vend nu tilbage, hver til sin mors hus! Måtte Herren vise jer godhed, ligesom I har vist godhed mod de afdøde og mod mig. | 8 sagde No'omi til sine to sønnekoner: »Vend nu tilbage hver til sin moders hus! Herren være barmhjertig imod eder, som I har været imod de døde og mig; | 8 No'omi sa til de to svigerdøtrene sine: "Gå av sted og vend tilbake, hver til sin mors hus. Må Herren vise dere barmhjertighet, slik dere har vist mot dem som nå er døde, og mot meg. |
| 9 Herren give jer trygge kår, hver i sin mands hus!" Så kyssede hun dem farvel; men de brast i gråd | 9 Herren give eder, at I må finde ro, hver i sin mands hus!« Og hun kyssede dem. Men de gav sig til at græde højt | 9 Må Herren gi dere å finne hvile, hver i sin manns hus." Så kysset hun dem, og de brast i høylytt gråt. |
| 10 og sagde til hende: "Vi vil følge med dig hjem til dit folk." | 10 Og sagde til hende: »Nej! vi vil følge dig hjem til dit folk!« | 10 De sa til henne: "Sannelig, vi vil vende tilbake til ditt folk sammen med deg." |
| 11 No'omi svarede: "Vend nu tilbage, mine døtre! Hvorfor vil I med mig? Er der stadig sønner i mit skød, som I kan gifte jer med? | 11 Men No'omi sagde: »Vend tilbage, mine døtre! Hvorfor vil I drage med mig? Bærer jeg endnu sønner i mit skød, som kan blive eders mænd? | 11 Men No'omi sa: "Vend tilbake, mine døtre. Hvorfor vil dere dra med meg? Har jeg ennå sønner i mitt morsliv, som kunne bli ektemenn for dere? |
| 12 Vend nu tilbage, mine døtre! Jeg er for gammel til at tilhøre en mand. Men selv hvis jeg tænkte, at der var håb for mig, og selv hvis jeg i nat tilhørte en mand og endda fiksønner, | 12 Vend tilbage, mine døtre, gå nu hjem, thi jeg er for gammel til at blive en mands hustru. Og selv om jeg tænkte, at jeg endnu havde håb, selv om jeg endnu i nat tilhørte en mand og virkelig fødte sønner, | 12 Vend tilbake, mine døtre, gå, for jeg er for gammel til å bli knyttet til en ektemann. Hvis jeg skulle si at jeg ennå har et håp, hvis jeg bare fikk en mann i kveld og fødte sønner, |
| 13 skulle I så vente, til de blev voksne? Skulle I lade være med at gifte jer? Nej, mine døtre! For mig er det mere bittert end for jer, for det er mig, Herrens hånd har ramt." | 13 skulle I så derfor vente, til de blev voksne? Skulle I derfor stænge eder inde og leve ugifte? Nej, mine døtre, det gør mig såre ondt for eder, thi mig har Herrens hånd ramt!« | 13 ville dere da vente på dem til de ble voksne? Ville dere hindre dere selv i å få dere ektemenn? Nei, mine døtre. For dette gir meg større sorg på deres vegne. Det er jo meg Herrens hånd rammet med dette!" |
| 14 Så brast de igen i gråd. Orpa kyssede sin svigermor farvel; men Ruth klyngede sig til hende. | 14 De gav sig da igen til at græde højt, og Orpa kyssede sin svigermoder, men Rut klyngede sig til hende. | 14 Da brast de igjen i høylytt gråt. Orpa kysset sin svigermor farvel, men Rut holdt seg til henne. |
| 15 Da sagde No'omi: "Nu vender din svigerinde tilbage til sit folk og sin gud. Følg du med din svigerinde!" | 15 Da sagde hun: »Se, din svigerinde er vendt tilbage til sit folk og sin Gud; vend du også tilbage og følg din svigerinde!« | 15 Og hun sa: "Se, din svigerinne har dratt tilbake til sitt folk og til sine guder. Vend også du tilbake og følg din svigerinne!" |
| 16 Men Ruth svarede: "Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud. | 16 Men Rut svarede: »Nød mig ikke til at forlade dig og vende tilbage! Nej, hvor du går hen, der vil jeg gå hen, og hvor du tager bolig, der vil jeg tage bolig; dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud; | 16 Men Rut sa: "Be meg ikke om å forlate deg eller om å vende tilbake så jeg ikke lenger følger etter deg. For hvor du går, vil jeg gå. Og hvor du tar bolig, der vil jeg ta bolig. Ditt folk er mitt folk, og din Gud er min Gud. |
| 17 Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Herren ramme mig igen og igen: Kun døden skal skille os!" | 17 hvor du dør, der vil jeg dø, og der vil jeg jordes. Herren ramme mig både med det ene og det andet: Kun døden skal skille os ad!« | 17 Der du dør, vil jeg dø, og der vil jeg bli gravlagt. Må Herren ramme meg både nå og siden, om noe annet enn døden skiller deg og meg." |
| 18 Da No'omi så, at hun var fast besluttet på at følge hende, opgav hun at overtale hende, | 18 da No'omi så, at det var hendes faste vilje at drage med hende. holdt hun op at tale til hende derom, | 18 Da hun så at hun var fast bestemt på å gå med henne, holdt hun opp med å snakke til henne. |
| 19 og så fulgtes de ad til Betlehem. Men da de kom ind i Betlehem, blev der røre i hele byen, og kvinderne sagde: "Det er jo No'omi!" | 19 og de drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da de kom til Betlehem, blev der røre i hele byen, og kvinderne sagde: »Er det No'omi?« | 19 Nå gikk de begge to til de kom til Betlehem. Og det skjedde da de hadde kommet til Betlehem, at hele byen stod på ende på grunn av dem. Kvinnene sa: "Er dette No'omi?" |
| 20 Men hun sagde: "Kald mig ikke No'omi, kald mig Mara, for den Almægtige har forbitret mit liv. | 20 Men hun sagde til dem: »Kald mig ikke No'omi; kald mig Mara«, thi den almægtige har voldet mig megen bitter smerte! | 20 Men hun sa til dem: "Kall meg ikke No'omi, kall meg Mara, for svært bittert har Den Allmektige handlet med meg. |
| 21 Med fulde hænder drog jeg af sted; men Herren har ladet mig vende tomhændet hjem. Hvorfor kalder I mig No'omi, når Herren har vidnet imod mig, nar den Almægtige har bragt ulykke over mig?" | 21 Rig drog jeg herfra, og fattig har Herren ført mig tilbage. Hvorfor kalder I mig No'omi, når Herren har vidnet imod mig og den almægtige tilskikket mig ulykke?« | 21 Jeg drog ut med overflod, men Herren har ført meg tomhendt tilbake. Hvorfor kaller dere meg No'omi, når Herren har vitnet imot meg og Den Allmektige har latt det onde ramme meg?" |
| 22 Sådan kom No'omi hjem sammen med sin moabitiske svigerdatter Ruth, dengang hun vendte tilbage fra Moabs land. De kom til Betlehem i begyndelsen af byghøsten. | 22 således vendte No'omi tilbage fra moabiternes land tillige med sin sønnekone, moabiterinden Rut, og de kom til Betlehem først på byghøsten. | 22 Slik vendte No'omi tilbake, og moabittkvinnen Rut, hennes svigerdatter, var med henne. Hun vendte tilbake fra landet Moab. De kom til Betlehem i begynnelsen av bygghøsten. |