Romerbrevet 4 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Hvad skal vi da sige om Abraham, vort folks stamfader? Hvad opnåede han? | 1 Hvad skal vi da sige, at Abraham, vor kødelige stamfader, har opnået? | 1 Hva skal vi da si at vår far Abraham har oppnådd etter kjødet? |
| 2 Hvis det var af gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud. | 2 Hvis Abraham blev retfærdiggjort af gerninger, har han jo noget at rose sig af; dog ikke over for Gud. | 2 For dersom Abraham ble rettferdiggjort av gjerninger, har han jo noe å rose seg av, men ikke for Gud. |
| 3 For hvad siger Skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« | 3 Hvad siger nemlig skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« | 3 For hva sier Skriften? Abraham trodde Gud, og det ble regnet ham til rettferdighet. |
| 4 Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. | 4 Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste; | 4 For den som arbeider, blir ikke lønnen regnet som nåde, men som fortjeneste. |
| 5 Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed. | 5 anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Han, som retfærdiggør den ugudelige: han regnes hans tro til retfærdighed. | 5 Men den som ikke arbeider, men tror på Ham som rettferdiggjør den ugudelige, ham blir hans tro tilregnet som rettferdighet, |
| 6 Sådan priser David også det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger: | 6 Således priser også David det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger: | 6 slik også David uttaler saligprisningen over det menneske som Gud tilregner rettferdighet uten gjerninger: |
| 7 Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; | 7 »Salige de, hvis overtrædelser er forladt, og hvis synder er skjult; | 7 "Salige er de som har fått sine lovbrudd tilgitt, og som har fått sine synder dekket over. |
| 8 lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner synd. | 8 salig den mand, som Herren ikke tilregner synd!« | 8 Salig er den mann som Herren ikke tilregner synd." |
| 9 Gælder denne saligprisning nu kun de omskårne eller også de uomskårne? Vi siger jo: »Troen blev regnet Abraham til retfærdighed.« | 9 Gælder nu denne saligprisning de omskårne alene eller tillige de uomskårne? vi siger jo: »Troen blev regnet Abraham til retfærdighed.« | 9 Gjelder nå denne saligprisningen bare de omskårne, eller gjelder den de uomskårne også? Vi sier jo at troen ble regnet Abraham til rettferdighet. |
| 10 Hvordan blev den tilregnet ham? Efter at han var blevet omskåret, eller mens han endnu var uomskåret? Ikke som omskåret, men som uomskåret! | 10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? efter at han var blevet omskåret, eller medens han endnu var uomskåren? Ikke efter at han var blevet omskåret, men medens han endnu var uomskåren. | 10 Når ble den da tilregnet ham? Da han var omskåret eller uomskåret? Ikke da han var omskåret, men mens han var uomskåret. |
| 11 Omskærelsen fik han som et tegn og som et segl på den retfærdighed ved tro, som han havde, inden han blev omskåret, for at han skulle være fader til alle de uomskårne, som tror, for at retfærdigheden også skal tilregnes dem; | 11 Og omskærelsens tegn fik han som et segl på den retfærdighed af tro, han havde som uomskåren; og således skulle han blive fader til alle uomskårne, som tror, så at retfærdighed kunne blive dem tilregnet, | 11 Og han fikk omskjærelsens tegn som et segl på rettferdigheten ved tro, den som han hadde mens han ennå var uomskåret, og slik skulle han bli far til alle dem som ikke er omskårne, men som tror, så rettferdigheten kunne bli tilregnet dem også. |
| 12 men han blev også fader til de omskårne, når de ikke kun har omskærelsen, men også går i sporene af den tro, som vor fader Abraham havde, før han blev omskåret. | 12 og tillige fader til omskårne, til dem, der ikke alene er omskårne, men også vandrer i sporene af den tro, vor fader Abraham havde som uomskåren. | 12 Han ble også far til de omskårne, for dem som ikke bare er omskårne, men som også følger etter i fotsporene av den tro som vår far Abraham hadde da han fremdeles var uomskåret. |
| 13 For det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro. | 13 Thi det var ikke ved loven, at Abraham eller hans slægt fik den forjættelse, at han skulle arve verden, men ved trosretfærdighed. | 13 For det var jo ikke ved loven løftet om å bli arving til verden ble gitt til Abraham eller til ætten hans, men ved troens rettferdighet. |
| 14 Hvis det er dem, som har loven, der er arvinger, er tros en gjort til intet og løftet sat ud af kraft; | 14 Thi hvis de, der bygger på loven, er arvinger, så er troen uden betydning og forjættelsen sat ud af kraft. | 14 For er det de som er av loven, som er arvinger, da blir troen uten innhold og løftet satt ut av kraft, |
| 15 for loven fremkalder vrede, men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse. | 15 Thi loven fremkalder Guds vrede; men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse. | 15 for det er jo slik at loven framkaller vrede. Men der det ikke er noen lov, der er det heller ingen overtredelse. |
| 16 Derfor var det af tro, for at det kunne være af nåde, så at løftet kunne stå fast for alle hans efterkommere, ikke kun dem, som har loven, men også dem, som har Abrahams tro. Han er fader til os alle, | 16 Derfor skete det ved tro, for at det kunne være af nåde, så at forjættelsen kunne stå fast for hele slægten, ikke alene for den, der er af loven, men også for den, der er af Abrahams tro. Han er jo fader til os alle | 16 Derfor er løftet av tro, for at det kunne være av nåde, slik at løftet kunne stå fast for hele ætten, ikke bare for den som er av loven, men også for den som er av Abrahams tro. Han er far til oss alle, - |
| 17 sådan som der står skrevet: »Jeg gør dig til fader til mange folkeslag,« fader over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. | 17 (som der står skrevet: »Jeg har sat dig til mange folkeslags fader«) over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og nævner det, der ikke er, som om det var. | 17 slik det står skrevet: Jeg har gjort deg til far for mange folkeslag - overfor Gud, Ham som han trodde på, den Gud som gjør de døde levende og nevner det som ikke finnes, som om det finnes. |
| 18 Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag, som det var sagt ham: »Så mange skal dine efterkommere blive.« | 18 Og han troede mod håb med håb, så han blev fader til mange folkeslag, som det var sagt: »Således skal dit afkom være.« | 18 Da alt håp var ute, trodde han med håp, at han skulle bli far til mange folkeslag, etter det som var sagt: "Slik skal din ætt bli." |
| 19 Og uden at blive svag i troen så han, at hans krop allerede var uden livskraft - han var næsten hundrede år gammel - og at Saras moderliv var dødt; | 19 Og uden at svækkes i troen kunne han se på, at hans eget legeme allerede var udlevet (han var nær ved hundrede år), og at Saras moderliv var udlevet; | 19 Han ble ikke svak i troen og var ikke opptatt av sitt eget legeme som allerede var utlevd, siden han snart var hundre år. Heller ikke var han opptatt av Saras døde morsliv. |
| 20 og han tvivlede ikke i vantro på Guds løfte, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud æren | 20 på Guds forjættelse tvivlede han ikke i vantro, men han blev styrket i troen og gav Gud æren, | 20 Han tvilte ikke i vantro på Guds løfte, men han ble styrket i troen idet han gav Gud ære. |
| 21 og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre. | 21 fuldt forvisset om, at det, Gud har forjættet, har han også magt til at gøre. | 21 Og han var helt overbevist om at det Han hadde lovt, det var Han også i stand til å gjøre. |
| 22 Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed. | 22 Derfor blev det også regnet ham til retfærdighed. | 22 Og derfor ble det regnet ham til rettferdighet. |
| 23 Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev tilregnet ham; | 23 Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev ham tilregnet, | 23 Nå ble det ikke skrevet bare for hans skyld at den ble tilregnet ham; |
| 24 det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, | 24 men også for vor skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tror på ham, som opvakte Jesus fra de døde, vor Herre, | 24 men også for vår skyld, vi som blir tilregnet og som tror på Ham som reiste vår Herre Jesus opp fra de døde, |
| 25 ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os. | 25 der blev givet hen for vore overtrædelsers skyld og opvakt for vor retfærdiggørelses skyld. | 25 Han som ble gitt for våre overtredelser, og som ble oppreist til vår rettferdiggjørelse. |