Romerbrevet 14 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans meninger. | 1 Den, som er skrøbelig i troen, skal I tage jer af uden at sætte jer til doms over hans meninger. | 1 Dere skal ta dere av den som er svak i troen, men ikke for å sette dere til doms over forskjellige meninger. |
| 2 Den enes tro tillader ham at spise hvad som helst, den svage spiser kun grønsager. | 2 En er i troen overbevist om, at han kan spise hvad som helst, men den skrøbelige spiser kun grønsager. | 2 For den enes tro gjør at han kan spise alt, men den som er svak, spiser bare grønnsaker. |
| 3 Den, der spiser, må ikke foragte den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke dømme den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. | 3 Den, der spiser, må ikke se ned på den, der ikke spiser; og den, der ikke spiser, må ikke sætte sig til doms over den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. | 3 Den som spiser, må ikke forakte ham som ikke spiser! Og den som ikke spiser, må ikke dømme ham som spiser! For Gud har tatt imot ham. |
| 4 Hvem er du, som dømmer en andens tjener? Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; og han bliver stående, for Herren har magt til at holde ham oppe. | 4 Hvem er så du, som dømmer en andens tjener? For sin egen herre står eller falder han; og han skal blive stående, thi Herren har magt til at holde ham oprejst. | 4 Hvem er så du som dømmer en annens tjener? Han står eller faller for sin egen herre. Sannelig, han skal bli stående, for Gud er mektig til å holde ham oppe. |
| 5 Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. | 5 En regner den ene dag for bedre end den anden, andre regner alle dage lige; enhver skal blot være fuldt forvisset i sit eget sind! | 5 Én setter én dag høyere enn en annen, den andre holder alle dager for å være like. Enhver av dem må bare være fullt overbevist i sitt eget sinn! |
| 6 Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak. | 6 Den, der lægger vægt på bestemte dage, gør det for Herren. Og den, der spiser, gør det for Herren, thi han siger Gud tak; og den, der afholder sig fra at spise, gør det for Herren og siger Gud tak. | 6 Den som tar vare på én bestemt dag, gjør det for Herren, og den som ikke tar vare på én bestemt dag, gjør det for Herren. Den som spiser, spiser for Herren, for han gir Gud takk. Og den som ikke spiser, gjør det for Herren og gir Gud takk. |
| 7 For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; | 7 Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; | 7 For ingen av oss lever for seg selv, og ingen dør for seg selv. |
| 8 for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. | 8 thi når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren; vi hører altså Herren til, hvad enten vi lever eller dør. | 8 For når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Derfor, enten vi lever eller dør, hører vi Herren til. |
| 9 Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende. | 9 Derfor var det jo, Kristus døde og blev levende, for at han skulle blive Herre både over døde og levende. | 9 Derfor døde jo Kristus, stod opp og var levende igjen, for at Han skulle være Herre både over døde og levende. |
| 10 Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol, | 10 Men du, hvorfor dømmer du din broder? eller du, hvorfor ser du ned på din broder? Alle skal vi jo dog engang fremstilles for Guds domstol. | 10 Men hvorfor dømmer du din bror? Eller hvorfor viser du forakt for din bror? For vi skal alle stilles fram for Kristi domstol. |
| 11 for der står skrevet: Så sandt jeg lever, siger Herren: For mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal bekende Gud. | 11 Thi der står skrevet: »Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal lovprise Gud.« | 11 For det står skrevet: Så sant Jeg lever, sier Herren, for Meg skal hvert kne bøye seg, og hver tunge skal bekjenne for Gud. |
| 12 Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud. | 12 Altså skal hver af os aflægge regnskab for sig selv over for Gud. | 12 Framfor Gud skal da enhver av oss avlegge regnskap for seg selv. |
| 13 Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde. | 13 Derfor lad os ikke mere fælde dom over hverandre, men fæld hellere den dom, at man ikke må vække anstød hos sin broder eller give ham anledning til fald. | 13 La oss derfor ikke lenger dømme hverandre, men heller ha den innstilling at vi ikke legger en snublestein eller en årsak til fall i veien for en bror. |
| 14 Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv, men for den, der regner noget for urent, er det urent. | 14 Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv; kun hvis en holder noget for urent, er det urent for ham. | 14 Det vet jeg, og det er jeg overbevist om ved Herren Jesus, at ingenting er urent i seg selv. Men for den som betrakter noe som urent, for ham er det urent. |
| 15 For sårer du din broder ved det, du spiser, lever du ikke mere efter kærligheden. Den, som Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du spiser. | 15 Thi voldes der din broder sorg ved din mad, da vandrer du ikke mere i kærlighed. Bliv ikke ved det, du spiser, til fordærv for den, som Kristus led døden for. | 15 Men om din bror blir påført sorg på grunn av maten din, ferdes du ikke lenger i kjærlighet. Du skal ikke med maten din føre til fortapelse den som Kristus døde for. |
| 16 Lad ikke det gode, I har fået, komme i vanry. | 16 Lad da ikke det gode I har fået, blive til spot. | 16 Derfor må dere ikke la det gode dere har, bli spottet som noe ondt! |
| 17 For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. | 17 Thi Guds rige består ikke i, hvad man spiser og drikker, men i retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. | 17 For Guds rike består ikke i å spise og drikke, men i rettferdighet og fred og glede i Den Hellige Ånd. |
| 18 Den, der tjener Kristus sådan, er Gud til behag og bliver agtet af mennesker. | 18 Thi den, som heri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og består for menneskers dom. | 18 For den som tjener Kristus i disse ting, er velbehagelig for Gud og holder prøve for mennesker. |
| 19 Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse. | 19 Lad os altså stræbe efter det, der fører til fred og indbyrdes opbyggelse. | 19 La oss derfor ivrig søke etter det som tjener til fred, og det som fører til oppbyggelse av hverandre. |
| 20 Ødelæg ikke Guds værk på grund af mad. Alt er rent, men for den, der tager anstød af at spise det, bliver det noget ondt. | 20 Nedbryd ikke Guds værk for madens skyld! Ganske vist er alting rent, men når en spiser, skønt han tager anstød deraf, bliver det ondt. | 20 Ødelegg ikke Guds verk for matens skyld! Alle ting er nok rene, men det er ondt for det menneske som spiser og tar anstøt. |
| 21 Det rigtige er at lade være med at spise kød eller drikke vin eller gøre noget, som din broder tager anstød af. | 21 Det er rigtigt at afholde sig fra at spise kød, drikke vin, og hvad andet din broder tager anstød af. | 21 Det er godt å la være å spise kjøtt eller la være å drikke vin eller la være å gjøre noe annet som får din bror til å snuble eller ta anstøt eller å bli svak. |
| 22 Den tro, du har, skal være en sag mellem Gud og dig, og salig er den, der ikke dømmer sig selv med det valg, han træffer. | 22 Den troens overbevisning, du har, behold den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke må dømme sig selv for det, han vælger. | 22 Har du tro? Ha den for deg selv framfor Gud. Salig er den som ikke dømmer seg selv i det han velger. |
| 23 Men den, der har sine tvivl og så spiser alligevel, han er domfældt, fordi han ikke gør det af tro. Alt, hvad der ikke er af tro, er synd. | 23 Men den, som har betænkeligheder, når han spiser, han er domfældt, fordi han ikke handler ud af tro; alt det, som ikke udspringer af tro, er synd. | 23 Men den som tviler, er dømt hvis han spiser, for det er ikke av tro. For det som ikke er av tro, er synd. |